Husker i min singleveninde Sarah?
For mange år siden havde min gode veninde Sarah et ”on and off” forhold til den her fyr, hvis navn stadig giver mig opkasts fornemmelser og lysten til at udstøde dybe suk.
Tilbage dengang var min veninde fuldstændig forgabt i Mr. X. Hun udviklede gennem dette forhold, hvad man pænest kan betegne som seriøse stalker tendenser, hvilket jeg ikke udelukkende tror var hendes fejl.
Mr. X var i gang med en velanset uddannelse, den pæne type og klart en damernes ven. I weekenderne var han ofte at spotte i bylivet og var Sarah heldig, modtog hun hen af lørdag aften lumre sms (bootycall), som ville lede til aktive seksuelle eskapader i de tidlige morgentimer (ifølge min veninde selv, seksuelle eskapader som det har været svært for senere elskere at leve op til). Om det var den tilfredsstillende sex der forblændede min ellers så intelligente veninde, skal jeg ikke kunne svare på. Et var sikkert, hun var helt solgt. Min veninde sendte Mr. X beskeder i tide og utide og var hun heldig, oplevede hun ind i mellem svar. Mønsteret var hurtigt fastlagt, et møde mellem de to var udelukkende på Mr. X’s præmisser.
Forholdet stod på i perioder gennem flere år, og når det skete at Sarah ind i mellem blev træt af mandens ligegyldighed, lagde hun ham på is. Ikke noget han synderligt lod sig mærke med, men som regel dukkede han igen op efter et stykke tid og arbejdede ekstra hårdt på at komme ind i varmen igen. ”Hvad er det han vil?” spurgte en frustreret Sarah gang på gang.
Sagen var den at Mr. X jo ikke ville noget. Han ville have et uforpligtende forhold, hvor han kunne komme og gå som det passede ham. Eftersom Sarahs følelser var mere investeret i forholdet end som så, ledte det naturligvis til en del indre konflikt. En periode hvor ”parret” havde brugt mere tid sammen end normalt, og endda havde snakket om at være mere seriøse, var Sarah kommet til konklusionen at nu var de endelig kærester (om Mr. X var helt indforstået med denne ordning skal jeg ikke kunne sige). Der gik dog ikke længe inden nye konflikter opstod, da manden jo ikke opførte sig anderledes end han hele tiden havde gjort. Kommunikationen blev ikke bedre og en dag oplevede min veninde det, jeg bedst vil betegne som det rene skræmmescenarie for enhver singlepige. En aften lå Sarah på sofaen og zappede, da hun ramte programmet ”Dagens Mand” (vi husker alle søde Pelle Hvenegaards datingprogram om mere eller mindre uheldige singler der søgte kærligheden eller bare en fræk aften!).
Hvem træder ind på scenen som dagens mand (hold nu fast), det gør ingen mindre end selveste Mr. X. Jeg tror ikke engang mit ordforråd strækker sig til at gengive de gloser, en ophidset Sarah anvendte da hun ringede til mig samme aften.
Således endte eventyret for en stund mellem Sarah og Mr. X (som for øvrigt endte med at flytte sammen med en af de kvindelige deltagere fra programmet- dog ikke hende han var på date med!!!!)
Flere år gik. Sarah fik nye kærester, og opholdt sig også i længere perioder i udlandet. Med lange mellemrum, skete det ind i mellem at der tikkede en sms ind fra Mr. X som ”bare lige ville høre hvordan det gik”…..!
For nyligt valgte min veninde at bosætte sig i hovedstaden, hvor også Mr. X befinder sig. En mere hyppig sms udveksling begyndte igen mellem de to, og et enkelt knald blev det vidst også til. Mr. X var på, ja faktisk skrev han til Sarah som aldrig før. Havde han forandret sig? Selvom min veninde var klar over muligheden for at blive såret, var det alligevel for fristende ikke at lade sig spinde ind i nettet. Hun holdt tonen venlig, men dog distanceret, Mr. X fik lov til at kæmpe sin sag. Han spurgte igen og igen hvornår de kunne ses, skulle de mødes til kaffe? ”Han har sgu aldrig ville drikke kaffe før” konstaterede min veninde tørt, men også nysgerrigt. Langsomt fik han blødt hende op, men så skete der noget. Da Sarah endelig begyndte at indvillige i at ses, var det som om at det ikke længere var interessant for den ellers så engageret Mr. X. Min veninde skrev til ham flere aftener og inviterede da også til mere end bare kaffe, men intet svar.
Sagen er den at Mr. X naturligvis ikke havde ændret sig. For ham var jagten spændende, specielt da han opdagede han ikke længere havde Sarah hvor han altid havde haft hende. Der skulle kæmpes for sagen. Da min veninde endelig overgav sig, var det som om at mandens jagtinstinkt dalede, og det spændende simpelthen forsvandt.
Min veninde havde heldigvis ikke nået at involvere sig mere, end at hun kunne nå at komme helskindet ud af processen igen. Men det fik mig til at tænke..
Hvorfor er det vi aldrig lære det første gang? HVORFOR er det, at når den gamle flamme kommer og banker på, så lader vi døren stå på klem fremfor at smække den hurtigere i, end vi kan nå at åbne den?
Jeg er ikke i tvivl om at Mr. X nok skal dukke op igen, før det gør han altid. Jeg håber dog for min kære veninde, at hun næste gang smækker døren med et sådan brag, at Mr. X stikker halen mellem benene…….FOR GOOD.
1 Comment
129297 666369of course data entry services are very expensive that is why always make a backup of your files 842309