Jeg har altid haft en svaghed for det som man frækt nok betegner, det grå guld.
Altså mænd der var ældre end jeg…
I bogstaveligste forstand behøver de bestemt ikke være grå, men faktum er at de mænd jeg primært har datet, næsten altid har været ældre.
Det har ikke været en bevidst handling, at mine partnere skulle være ældre. Det var bare dem jeg altid endte med at blive tiltrukket af.
Maskulinitet og modenhed var nøgleordene.
Den senere tid havde jeg dog oplevet forandring på området og den var lige så stille og roligt, indtruffet med de 30 år!
Der skete nemlig det, at jeg flere gange havde grebet mig selv i at dreje hovedet en ekstra gang, når en ung fyr passerede på gaden.
Herefter oplevede jeg som regel følgende scenarie:
Først indtraf tanken ”damn, give mama a piece of that”, og blev efterfølgende erstattet af fornuftens moderator, som modsvarende ville komme med et ”styr dig lige, gamle gris!”.
Det var vitterligt nogenlunde sådan indre konflikt forløb.
Selvom jeg efterhånden havde indset at de 30 år var rundet, ville mit sind utrolig gerne stadig tro at det befandt sig i tyverne.
Var 30 ikke alderen, hvor man for alvor skulle være voksen, have styr på livet og vide præcis hvad man ville?
Hvis der var noget det runde tal havde bragt med sig, var det om muligt nok en endnu større forvirring omkring livet, fremtiden og tilsyneladende også en grotesk smag for yngre kød.
Lad mig sige det sådan, det var ikke for guldkædernes skyld at jeg netop havde købt billet til koncerten med Gulddreng!
Som I allerede ved, var fascinationen af det yngre publikum ikke blevet ved fantasien. For ikke længe siden, havde jeg netop haft en oplevelse med en fyr, der var en del yngre end jeg (læs: Min første gang med ungt kød)
Og nej, det var ikke den store succes!
Måske var det i virkeligheden meningen med fantasier som denne? At de skulle blive ved hvad de var, nemlig fantasier.
For selvom jeg bestemt kunne værdsætte et smukt ansigt med ungdommelig glød, må jeg erkende at det drengede udsende og spinkle krop, bare ikke var min kop the. For slet ikke at tale om selve akten, der ikke gav positive flashbacks.
Nej, jeg foretrak klart stadig det jævnaldrende eller ældre publikum, ingen tvivl herom.
Måske denne nylige interesse, nærmere mundede ud i fascination og også et jævnt savn efter svunde tider?
Samtidig må jeg også bare sige at de unge fyre nu gør det godt eller er det bare mig? Der var godt nok et skår eller to imellem.
Det sjove ved denne erkendelse var at tallet 30 gjorde så stor en forskel på, hvad man selv mente at kunne tillade sig.
For blot et par år tilbage, ville min indre hundjævel vel sagtens have ladet mig dreje hovedet af led uden at smide en ”gamle liderbuk” kommentar efter mig.
Tilsyneladende var jeg ikke ene og alene i Hønsegården om mine betragtninger.
Forleden befandt jeg mig til den eftertragtede Rolling Stones koncert, med min jævnaldrende veninde Signe.
Længe havde vi set frem til en aften i selskab med de gamle rullesten og klokken var således heller ikke langt over 14, før champagnen poppede og boblerne flød.
Vi var derfor ganske godt kørende, da vi sidst på eftermiddagen ankom til Parken i højt humør.
De efterfølgende timer blev fordrevet med fadøl og snak med bekendte, da de velkendte toner af ‘Sympathy for the devil’ endelig bredte sig i den forventningsfulde forsamling.
Om det var djævlen der netop her, gjorde sit indhug i Signe skal jeg ikke kunne sige, men dårligt havde Jagger sunget første sætning, da et overraskende syn mødte mig.
Begejstret og klar til fællesang, vendte jeg mig skrålende mod min veninde, der tydeligvis havde alt andet end Stones på hjernen.
Der stod hun nemlig med tungen langt nede i halsen på en, ja hvad skal man kalde ham, køn ung mand. Som i meget ung.
Faktisk ville et kvalificeret bud være, at han ikke var en dag over de tyve. Og så har jeg også været flink!
Parret lod ikke til at lade sig forstyrre af hverken Stones eller den indlysende aldersforskel, og den næste times tid virkede de mere opslugte af hinanden end af de 40.000 hvinene mennesker, der befandt sig omkring dem.
På et tidspunkt måtte Signe og jeg desværre forlade vores udemærkede pladser midt på planen, da tissetrangen som unægtelig også synes at forværres med alderen, meldte sin ankomst.
Det var efterfølgende umuligt at finde tilbage til førnævnte pladser, hvor vi i stedet placerede os i nærmeste bar.
Min kære veninde måtte slukøret og en smule halv (hel) fuld konstatere, at hendes unge kød var gået tabt.
Selvom han bestemt havde været en nydelig ung mand, var det måske for det bedste.
Jeg er ikke sikker på at min veninde i ædruelige rammer og morgenlysets skær, ville have været helt så begejstret for sit valg som hun var denne aften.
Når alt kommer til alt, var vi trods alt ikke i vore tyvere længere.
Læs også: Hvorfor dater kvinder ældre mænd?
