”Hvad så med denne?” spurgte Lotte opgivende og lavede en ikke særlig entusiastisk piruet. Dovent løftede jeg endnu engang blikket fra bogen, som jeg havde været begravet i det meste af eftermiddagen.
”Den er jo sød. Men måske mere svigerforældre-materiale?” funderede jeg.
Min veninde kiggede ned ad sin blå-blomstrede kjole.
”Ja muligvis. Måske noget mere afslappet. Jeg ved jo ikke engang hvor vi skal hen. Hvad med jeans?”
”Og en hvid t-shirt” udbrød vi nærmest i kor. Den hvide t-shirt var efterhånden blevet standardsvaret på alle tøjkriser i huset…
Efter sin nylige date med en yngre fyr (Min første gang med en ung fyr), havde min kære roomie for alvor fået blod på tanden efter mere. Ikke blot var Tinder profilen genoprettet, men denne gang var aldersgrænsen nedsat til bare 25 år. Ikke længe havde Lotte været online, før der var match.
Han var 26 år, studerende, boede under ti kilometer væk og så desuden rigtig sød ud, fortalte min veninde begejstret om sin Tinder-date.
En times tid og mange kemikalier senere (hvis man skulle tro min lugtesans) råbte en opstemt Lotte farvel og smuttede mod daten, der ventede hende på gaden.
Jeg skimtede mod uret, blot for at konstatere at der stadig var en time til X-factor. Uden held havde jeg forsøgt at overtale Lotte til at være min mormor-in crime denne fredag aften, hvilket tilsyneladende ikke var et tiltalende tilbud. Jeg var således overladt til mig selv og vendte atter blikket mod bogen i mit skød.
Lottes date holdt rigtig nok klar som aftalt, i en meget fin bil bemærkede hun.
Daten læste statskundskab fortalte han, hvilket min veninde ikke kendte meget til, men fornemt lød det. Jeg selv var heller ikke meget bekendt med linjen og huskede den mest fra de glade uni-dage, som fakultetet med de flotteste mænd.
Lottes date havde som studerende ikke for mange penge, var det mon okay at de ikke skulle spise fancy? Spurgte han bekymret.
Hvor de spiste var ikke så vigtigt for min veninde, der indtil videre var ganske tilfreds med sin date. Han så godt ud og virkede umiddelbart flink.
Disse ord ville hun senere komme til at sluge…
Det var næsten uundgåeligt at Lotte lavede store øjne, da parret ti minutter senere rullede ind på McDonalds’ velkendte parkeringsplads. De var simpelthen ankommet til intet ringere end restaurant den gyldne måge.
“Jeg elsker Mac’en” konstaterede Daten og blinkede til Lotte, der anstrengt smilede igen.
”Som sådan kan jeg da også godt lide MacD, det ved du da” fortalte hun senere. ”Men til en date! Er det ikke lidt sløset?”.
Jeg måtte give hende ret. Der var ikke noget galt i at manden ikke havde mange penge, hvilket han jo også fra starten havde gjort opmærksom på. Men come on, lidt mere kreativitet end McDonalds må lade sig gøre.
Det skulle dog senere vise sig at spisestedet, ville ende med at udgøre en meget lille del af aftenens samlede problematik.
”Hva’ faen, smid en pose Chilli Tops oven i” føjede Lotte til sin bestilling uden videre entusiasme, den var så småt forduftet ved ankomsten. Hurtigt gjorde hun dog op med sig selv at hun lige så godt kunne få det bedste ud af aftenen, og at spisestedet ikke skulle være det afgørende.
”Han talte utrolig meget om sig selv. Først sit studie, som by the way lyder ufattelig kedeligt og herefter sin træning. Det var ikke meget han spurgte ind til mig” forklarede min veninde senere.
”Ja faktisk sad jeg mest og drømte om en stor cocktail, men det er jo ikke ligefrem en mulighed. Nå ja, vi sad også lige ved siden af det der legeland, der var bare mange skrigende børn!”. Jeg nikkede og forstod udmærket at Lotte havde været frustreret. Det startede ikke ligefrem ud som en drømmedate.
Efter ”middagen” foreslog daten, som tilsyneladende hyggede sig mere end Lotte, om ikke de skulle tage hjem til ham og dele en flaske vin? Min veninde havde på dette tidspunkt for længst gjort op med sig selv, at manden foran hende ikke var kæreste potentiale. Han var simpelthen for selvoptaget. Men hans spørgsmål krævede alligevel en hurtig beslutning. Ifølge Lotte basserede hun afgørelsen på følgende to faktum.
1. Hun gad ikke bruge sin fredag aften på at se X-Factor med mig (jeg var ikke helt sikker på om jeg skulle føle mig fornærmet her?)
2. Manden så godt ud og Lotte var liderlig.
Tanken om alkohol og sex inde for rækkevidde, gjorde således beslutningen ganske let for min veninde der takkede ja til tilbuddet.
Da parret kort efter ankom til et eftertragtet villakvarter, undrede Lotte sig i baghovedet over, hvorfor hun netop havde indtaget sit aftenmåltid på mågen.
I den fornemme stue fik Lottes date hurtigt dæmpet belysningen, smækket lidt sexy-time musik på anlægget og trukket en flaske rødvin op. De satte sig på den hvide oversize sofa.
”Jeg må indrømme at jeg primært koncentrerede mig om, hvorvidt der gemte sig en sixpack under hans stramme skjorte fremfor at høre efter. Kæft han snakkede meget” konstaterede min veninde og fortalte at hun til sidst følte sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd.
Lotte lænede sig mod manden der stadig snakkede lystigt, men hurtigt blev kvalt i sine ord, som deres læber mødtes. Han var en god kysser.
Daten rev Lotte op på skødet og begyndte at kærtegne hende heftigt, mens han øvet fjernede hendes tøj, stykke for stykke. Min veninde blev ikke mindre begejstret da hun hev hans skjorte over hovedet og en veltrænet overkrop kom til syne. For første gang denne aften følte Lotte sig tiltrukket af sin date. Hun havde lyst til ham og besluttede at belønne hans ihærdighed.
Således kravlede hun ned mellem hans ben mens han satte sig godt tilbage i sofaen. Og så skete det…
”Var den lille, skæv, slatten- HVAD?” skyndte jeg utålmodigt på min veninde, der bevidst afholdt en længere kunstpause mens hun trak på smilebåndet.
”Ja så ligger jeg jo der og har netop taget sjoveren i munden. Du gætter aldrig hvad der sker” gentog Lotte.
”Pludselig står der så en dame bag sofaen og glor på mig”. Jeg kiggede skeptisk på lotte. ”En dame? Hans kæreste eller hvad? Hvem var det?”.
Lotte smilede smørret. ”Nåh. Det var såmænd bare hans mor skulle det vise sig. Han havde lige glemt og fortælle at han boede hjemme ved sine forældre”. Hun rystede opgivende på hovedet.
”Seriøst, tror du lige han fik pakket sagerne væk i en fart. Jeg kan love dig at Fru Næsen-i-sky, tabte både øjne og mund. Det var som om hun gik i chok. Hun stod vitterligt bare og gloede på os uden at sige et ord, mens vi febrilsk kæmpede os i tøjet”.
Jeg fandt det svært ikke at fnise, mens jeg forestillede mig Lotte sidde der med en mands sjover i munden foran hans mor.
”Hvad så?” kunne jeg naturligvis ikke lade være og spørge.
”Ja vi farede forbi hende og ud i gangen, hvor han nærmest kastede min jakke efter mig, mens han mumlede noget usammenhængende om at han ikke havde forventet hun kom hjem i dag. Nå ja og at han kunne ikke køre mig hjem nu, da bilen var hendes og han bare havde snuppet den uden at få lov”
Lotte og jeg stirrede på hinanden i flere sekunder uden at sige noget, før hun brød tavsheden. ”Ja så nu har jeg altså sat aldersgrænsen på Tinder op til 35 år. Det der pis gider jeg sgu ikke!”
Jeg smilede ”måske det der mormor-in-crime slet ikke er så tosset endda. Men det kan du jo lige tænke over en anden gang.” konstaterede jeg bagklogt og blinkede til min stakkels veninde…
1 Comment
ROTFLMAO. Sorry, ked af det på din venindes vegne, men den slår altså enhver historie om Tinder-dates jeg til dato har læst.
Håber Grand Prix denne weekend slog den gyldne måge. 😉