Valentines

Med hastige skridt nærmer vi os endnu engang dagen, som notorisk enten hades eller elskes. Jeg taler naturligvis om Valentines, parrenes dag, singlernes helvede. Jeg selv, var ikke den store Valentines entusiast, og må med fare for at lyde som den single bitterfisse erkende, at jeg primært ser denne dag som en opreklameret undskyldning for at bruge en masse penge eller gøre ting, man vel normalt burde gøre i et parforhold? Når det så er sagt, er det måske i virkeligheden netop hvad vi har brug for i travl hverdag? En undskyldning for at stoppe op og rent faktisk huske på det vigtige. Kærligheden og det at dyrke hinanden.

Jeg havde åbenbart sjældent haft kærester på denne tid af året? I hvert fald huskede jeg ikke umiddelbart, nogensinde at have ”fejret” den store dag.

Det havde nu ikke givet mig ar på sjælen.

Når jeg tænker tilbage var der faktisk kun en Valentines dag, der stod klart i min erindring. Denne udsprang sig ikke af langstilkede roser, ej heller romantisk middag i stearinlysets skær. Men hvad der gjorde denne specifikke Valentines dag mindeværdig, indeholdt naturligvis, ja I har nok gættet det, en mand.

For omkring fire år siden, havde min gode veninde Signe og jeg, i et spontant anfald af loneliness og singlehood, solidarisk aftalt at vi skulle fejre dagen sammen. Når jeg siger fejre, mener jeg naturligvis en undskyldning for at spise alt for mange, alt for ulækre sager og indtage ustyrlige mængder rødvin, mens vi bitchede over alverdens mænd og hvorfor de egentlig var sat på denne jord, når vi kvinder jo kunne gøre et så fremragende job alene. Dildoen var trods alt opfundet.

Snart oprandt den fatale dag, hvor det var blevet besluttet at jeg skulle besøge Signe sidst på eftermiddagen. Det var en fredag og jeg havde besluttet at et par timers arbejde på nærmeste café, netop kunne fordrive timerne, inden jeg satte kurs mod min veninde, der boede over en time væk og krævede en mindre togtur.

Jeg havde ikke befundet mig længe på caféen da manden, lad os kalde ham Dreamy (fordi det er han), trådte ind ad døren. Han og jeg var hvad man kan kalde overfladiske bekendte. I ved, dem man er stødt på i bylivet og gennem fælles venner, men som man ikke rigtigt kender. Det var således kun naturligt at vi pænt hilste på hinanden og efterfølgende faldt i snak. Da Dreamy tilbød en fredags øl, var jeg ikke sen til at takke ja.

Nu lå landet faktisk sådan, at denne mand ikke var Hr. hvem som helst. Faktisk var Dreamy en, jeg gennem flere år havde haft et godt øje til. Desværre var denne høje, mørke og sexede mand, sjældent single. Faktisk var han hvad jeg vil betegne som dedikeret parforholdsmand. I ved, dem der sjældent er single og altid finder en ny lynhurtigt efter et brud. Således var der aldrig opstået en mulighed for, at komme tættere på Dreamy.

Men nu denne Valentines Day, stod han altså pludselig foran mig. En øl blev hurtigt til flere, snakken gled let og upåklageligt. Vi hyggede os faktisk. Ind i mellem skævede jeg til uret og konstaterede, at timerne gled alt for hurtigt frem. Inden jeg havde set mig om var klokken fem, dernæst seks. Jeg havde så absolut ikke lyst til at forlade min ”date”, for jeg vidste hvor sjældent en mulighed som denne opstod.

Jeg var klar over at det var nødvendigt at forblive loyal overfor Signe, der allerede sad klar og ventede på vores Valentines date. Min veninde ville sikkert nok have forstået og måske endda smidt et frikort i puljen, hvis jeg havde bedt om det. Men det var min samvittighed nu alligevel ikke til.

Ved sekstiden måtte jeg pænt takke farvel til Dreamy, løsrivelsen var alt andet end nemt. Han virkede som jeg, ikke begejstret for at dette tilfældige impulsive møde skulle ende, men udviste naturligvis forståelse.

Jeg var høj efter mødet og ganske sikker på at dette var min indgang, til fremtidig kontakt med manden. Som mesterstalkeren man vel er, opsnappede jeg hurtigt hans nummer og smed en besked afsted. Men ak, som det senere skulle vise sig at det er med Dreamy, var han allerede væk igen.

Mon Ikke de fleste har sig en the-one-who-got-away person?

Selvom der gik et stykke tid efter denne dag, uden kontakt med Dreamy, ville skæbnen det faktisk at vi nogle måneder efter, igen tilfældigt stødte på hinanden. Det blev til en kortvarig, men hed affære. Desværre endte den hurtigt, da manden et par måneder efter, endnu engang befandt sig i endnu et nyt forhold.

I år har jeg besluttet at tage min mor med i biografen og se En frygtelig kvinde , hvad ellers?

Hvad med jer, hvordan skal I tilbringe Valentinsdag?

 

Author

Write A Comment