”Det føltes simpelthen som en omgang rug sandpapir. Du ved, sandpapir der bare blev revet frem og tilbage. I MIN NUMSE!”

Nej. Faktisk måtte jeg erkende ikke umiddelbart at vide, hvad Lotte mente, når hun bekendtgjorde at analsex med sin nye kæreste, føltes som sandpapir.

”Har han modhager på pikken eller hvad?” kunne jeg ikke lade være med at spørge, i mangel af bedre.

Lotte sendte mig et opgivende blik, og rystede på hovedet.

”Selvfølgelig har han ikke det! Hans penis er perfekt” vrissede hun kort.

”Bare ikke i din røv” mumlede jeg.

Min veninde ignorerede mit halvhjertede forsøg på at være morsom, og begyndte i stedet at udpensle situationens alvor.

”Altså nu var det selvfølgelig også første gang vi skulle dyrke analsex med hinanden, og det er jo altid lidt af en overvindelse. Men faktisk gik det overraskende fint til at begynde med. Jeg var mega stolt.”

Jeg nikkede forstående. Analsex var bestemt ikke sådan at kimse ad.

”Altså jeg gav jo bare det hele masser af olie, og så ind med dyret. Det var først da vi for alvor kom i gang, og det faktisk kørte, at det begyndte og gøre ondt. Det var virkelig som at få revet sandpapir frem og tilbage”

Jeg ved ikke præcis hvor Lottes sandpapir-reference var opstået, til gengæld tegnede det jo et meget ”fint” billede af, den smertefulde situation min veninde havde gennemgået.

Undrende skød jeg et øjenbryn i vejret.

”Hm, det lyder sgu mærkeligt. Normalt er det jo i indkøringsprocessen at det er mest smertefuldt. Når først alt kører, plejer den ret hurtigt at blive erstattet af nydelse” funderede jeg.

”Lige præcis” medstemte Lotte

”Vi havde den endda ude igen, hvor jeg proppede mere olie på både det ene og andet. Men til sidst måtte vi bare opgive. Det var uudholdeligt”

Jeg forstod så udmærket min kære veninde. Analsex er en smertefuld proces, som gerne hurtigt skal erstattes af nydelse, hvis det skal være det værd.

”Nå men han var vel glad for forsøget? Jeg mener nu var det jo også første gang. Det er jo ikke altid den lykkedes allerede der” påpegede jeg, i forsøg på at opmuntre Lotte, der trods alt virkede en smule træls over at hele analdrømmen med den nye kæreste, ikke var blevet gennemført.

”Tja, det var han vel” mumlede hun.

Et kort øjeblik var der stille. Lotte tog et eftertænksomt hvæs af cigaretten, der hvilede mellem hendes fingre.

”Men helt ærlig synes jeg faktisk ikke at han udviste begejstring nok. Jeg forventer fanme en reaktion tæt på et stående applaus, når jeg har uddelt analsex. Jeg mener, come on!”

”Jeg ved præcis hvad du mener” udbrød jeg spontant, og det mente jeg.

Da X og jeg for nylig dyrkede vores første omgang analsex (læs: Et analeventyr) husker jeg netop at tænke, at manden godt kunne have udvist en smule mere entusiasme.

Specielt taget i betragtning af at jeg leverede ham hans første omgang analsex nogensinde!

”Hvad syntes du så om det?” havde jeg naturligvis nysgerrigt spurgt efterfølgende.

”Det var anderledes. Men meget lækkert” havde manden kort svaret.

 

”Ved de overhovedet hvad vi går igennem. Forstår de det?” undrede Lotte sig.

Jeg rystede på hovedet.

”Næ, det tror jeg ikke. Det burde de ellers, når men tænker på hvor bange mange af dem er, for selv at få noget i nærheden af bagdelen”

Lotte nikkede energisk:

”Netop. Og derfor synes jeg altså også at han godt kunne have udvist mere begejstring bagefter. Jeg ved godt at det blev afbrudt, men altså han fik sgu da lov til at komme derop og kigge.”

”Amen” mumlede jeg og kom af en eller anden årsag til at tænke på den anden dag, da X og jeg netop havde ligget og hygget i dobbeltsengen.

Her havde været tale om en helt almindelig omgang sex, hvor jeg befandt mig på maven. I kampens hede mærkede jeg pludselig ”noget” presse sig mod mit bagerste. Jeg gentager, mit bagerste!

Jeg vil vove og påstå at der i farten, allerede var et halvt ’hoved ‘på vej op.

”Hey!” udbrød jeg overraskende skingert, og højere end forventet.

Automatisk famlede min hånd bagud, hvor dyret hurtigt blev indfanget, og styret på rette kurs.

Da manden efterfølgende åndede forpustet ud på mit bryst, kunne jeg naturligvis ikke lade være med at lige at bringe den lille afvigelse op. Havde han virkelig troet at han bare kunne snige den op midt i det hele, uden en reaktion?

”Excuse me, men hvad lavede du egentlig der lige før” spurgte jeg derfor lige ud af posen.

X løftede hovedet fra mit bryst, og kiggede spørgende på mig. ”Hvad mener du?”

Et skeptisk øjenbryn fløj i vejret.

”Ja du prøvede da lige at snige den op i 2’eren”.

Han rystede prompte på hovedet. ”Ej det var altså ikke med vilje. Det gik bare lidt stærkt. Og der var altså ret vådt!”

Lidt for ofte havde jeg været ude for lignende ”uheld” med andre, til at tro X fuldt ud på, at der ikke havde været en lille “går den så går den” inde over.

”Okay, du ved at jeg ikke har noget imod analsex, tværtimod. Men det er altså noget man lige skal lade op til, både mentalt og kropsligt” fik jeg en smule bagklogt forklaret.

Ikke desto mindre var det sådan jeg havde det. Spontan analsex var en sjælden del af repertoiret.

Manden sendte mig et alvorligt blik. ”Ja selvfølgelig. Men det var altså ikke med vilje”

Jeg kunne ikke lade være med at smile over de nervøse øjne der mødte mig, og gav således manden et beroligende kys. Så var anal reglerne i hvert fald på det rene.

Lotte rømmede sig ”Hører du overhovedet efter?”

Mine tanker blev afbrudt af min veninde, der sendte mig et spørgende blik.

”Ja ja” undskyldte jeg hurtigt, og vendte tilbage til virkeligheden.

Hun kiggede uforstående på mig, men besluttede alligevel at gentage sig selv. Vi havde tydeligvis at gøre med en prekær sag, der lå hende nært på sinde.

”Et par dage efter sandpapirsforsøget, havde han åbenbart forestillet sig vi skulle prøve igen. Og pludselig mærkede jeg bare, hvordan han arbejdede sig der om. Der måtte jeg bare lige stoppe ham og forklare, at det altså er mig der bestemmer hvor og hvornår vi skal dyrke analsex. Det er sgu mig der lægger røv til. Og den slags kræver forberedelse”

Hvor sjovt hun netop skulle sige det. ”Jeg ved præcis hvad du mener” svarede jeg blot.

Selvom der naturligvis skal to til analsex, og det selvfølgelig skal foregå på begge parters præmisser, er det nu engang som Lotte også påpegede, kvinden der her lægger krop til.

Derfor synes jeg også at det var helt fair, vi var en smule fintfølende med hvornår det hele skulle foregå.

Vi fik ikke denne dag løst Lottes sandpapirs-sag, og hvad der præcist havde ledt til denne udfordring, ved jeg ikke.

Mig bekendt havde parret endnu ikke fået lejlighed til et forsøg mere, og det blev derfor spændende at se, om her var tale om et tilbagevendende problem, eller om vi var blot var ude i lidt udeblivende begynderheld.

Ét var sikkert, havde Lottes nye kæreste ikke modhager på dilleren, ved jeg virkelig ikke hvad der kostede sandpapirssituationen?

Gør i?