woman-alone-double-bed

Hvis man er indehaver af en sexblog, må man have et rimelig heftigt og hedt sexliv, tænker du måske? Ja, til tider…

Nok akkurat lige som alle andre oplever det. For sandheden var at det var noget lettere at udforske, undersøge og i det hele taget have et regelmæssigt sexliv, når man befandt sig i et fast parforhold.

Jeg havde naturligvis perioder som single, hvor der blev dyrket mere sex end andre. Det kunne være jeg gik mere i byen og herved også mødte nye spændende relationer, eller simpelthen blot så mere til de bekendtskaber der allerede eksisterede i forvejen.

Det var ikke fordi der ikke, stort set altid, foreslå en mulighed for at få sex. Nej, den var sjældent længere end et opkald væk.

Sandheden var nærmere, at jeg den senere tid ikke havde oplevet den store lyst til at udforske allerede eksisterende tagselvbord. Måske det bare ikke var indbydende nok?

Som vi var begyndt at gå mørkere og koldere tid i møde, således var min libido det også. Er hun gået i cølibat, tænker du måske?

Og ja, for et kort øjeblik troede jeg faktisk, at det var præcis hvad jeg var. Det holdt akkurat 1 måned, 6 dage og 16 timer- Sådan cirka….

For selvfølgelig havde jeg stadig sex ind i mellem, det er vel en menneskeret? Opstod behovet en sen aftentime for lidt Netflix and chill, var det lettest blot at hidkalde en gammel kending over telefonen og få lysterne indfriet. Og det fungerede da også ganske udmærket for nu.

I bund og grund handlede det nok primært om, at jagtmarkens endeløse sletter, ikke forekom mig tiltalende for tiden, jeg havde for at sige det mildt, nok i mig selv.

Og disse perioder kan faktisk være ganske befriende. Jeg mener, tider hvor man ikke nødvendigvis søger og stræber efter noget, om det er et engangsknald eller en ny kæreste, men simpelthen prioriterer tiden med sig selv. Selvom en gammel kending sjældent giver nyt eksplosivt og eksperimenterende skrivestof til bloggen, er det positive at man ved hvad man får og samtidig får indfriet sine behov, når de opstår lige nu og her.

Heldigvis var jeg, som I ved, velsignet med en åbenmundet og rapkæftet Hønsegård, der ikke havde i sinde at holde sig tilbage og som ofte fodrede mig med både parforhold og singlehistorier, og bestemt ikke af den milde kaliber. Så selvom underlivet måske nok er gået en smule på efterårs-retreat, er stadig flere sjove, underholdende og ikke mindst frække historier på vej til jer.

Rigtig godt efterår.

Author

1 Comment

  1. I blog often and I really appreciate your information. This great article has truly peaked my interest.
    I will bookmark your website and keep checking for new details about
    once a week. I opted in for your RSS feed too.

Write A Comment