Trøsteren- Det første knald efter et breakup

Mon ikke de fleste på et eller andet tidspunkt, har gjort brug af en såkaldt trøster.

I kender sikkert mantraet ”to get over someone, you need to get under a new one”?

Og selvom det ikke altid virker som den mest rationelle beslutning, at kaste sig over en ny når man er heartbroken, tror jeg faktisk at det kan være en stor hjælp.

Dermed ikke sagt at man (nødvendigvis) skal knalde til højre og venstre, så snart singlehood melder sin ankomst.

Men når den værste sorg har lagt sig og der ikke er flere salte tårer tilbage, kan det virkelig være en god start at komme ud og få sig et nyt knald.

Lad mig med det samme fastslå, her er ikke tale om en ny kæreste.

Selvom man naturligvis ikke selv vælger, hvornår man støder ind i the one and only, er jeg nu alligevel fortaler for at det er godt med lidt alene (ego) tid, ovenpå et længere forhold.

I ved, genfinde sig selv, stå på egne ben og alt det der.

Pointen er at man ikke nødvendigvis behøver at kaste sig hovedkulds ud i den første og bedste stodder man støder ind i på bodegaen, så snart man bliver single. Knalde ham ja, men det er noget andet.

Det er nemlig her Trøsteren kommer ind i billedet.

Mon ikke mange har oplevet frygten der kommer snigende, når man fornemmer at et forhold er ved at være slut?

Her taler jeg ikke om den obligatoriske sorg der er ved at miste sin partner. Men derimod usikkerheden som pludselig rammer, når dagligdagens tryghed forsvinder.

Tanker som ”kan jeg overhovedet finde en ny” eller ”ingen vil nogensinde elske mig igen?” kommer snigende, og pludselig syner det meget lettere at blive i det velkendte, det sikre…

Var der en ting min mor, i en tidlig alder lærte mig, var det at der altid kommer en ny mand.

Det kan godt være at jeg dengang, som hjerteknust teenager, ikke troede hende.

Men som det jo så ofte er med forældre, skulle eftertiden naturligvis vise at min mor havde ret.

Der kom altid en ny mand, ja faktisk en hel del skulle det sidenhen vise sig.

Men tilbage til Trøsteren.

Det kan godt være at det kan virke uoverskueligt, ja næsten ubærligt, at skulle ud og have det første knald med en ny oven på et brud.

Når det så er sagt, er der ikke noget mere opløftende, end netop knaldet med en ny.

Det handler ikke nødvendigvis så meget om hvem personen er, men mere om hvad det gør ved dig.

Dette knald kan nemlig være præcis hvad der skal til, for at få os til at se lyset på den anden side.

En personlig sejr, genvindelse af tabt selvtillid og forståelsen af at man still got it.

Det første knald efter et brud kan faktisk være det sværeste at nå hen til, for nogen kan det næsten føles som den allerførste gang.

Men når først den ”første gang” er hændt, bliver man for alvor klar til at byde singlelivet og dets mange goder velkommen.

Trøsteren som jeg ynder at kalde personen der klarer jobbet, behøver ikke nødvendigvis være en engangsforseelse.

Selv har jeg flere gange oplevet at finde en fornøden trøster, i svære eftertider oven på et brud.

Som regel har denne person formået at opfylde flere behov, udover de seksuelle.

En trøster kan nemlig sagtens være som en bolleven, en person man ser regelmæssigt oven på et brud.

Man hygger sig sammen, ser film, får omsorg og opmærksomhed. Noget de fleste mennesker har behov for ind i mellem.

Det er der heller ikke noget galt i, så længe man blot er enige om relationen og præmisserne.

Som udgangspunkt er det altså ikke meningen at man skal blive kæreste med sin trøster. Og hvorfor så egentlig ikke?

Som sagt er Trøsteren den første man er sammen efter sin eks. Personen vækker noget nyt og er med til at give troen på sig selv tilbage, en tro mange oplever at miste i bruds-fasen. Der er naturligvis dejligt.

Men hvad der ofte her kan være fejlen er, at man stadig er sårbar og faktisk endnu ikke er blevet helt klar i hovedet.

Det kan virke fristende blot at kaste sig ud i et nyt forhold med Trøsteren, der jo netop opfylder de behov man lige har mistet.

Her er pludselig opmærksomhed, masser af sex og ikke mindst den gode gamle velkendte tryghed. Men er det kærlighed, er det ægte?

Selvfølgelig kan det ske at det slår uvurderlige gnister, og at I virkelig er hinandens eneste ene, og så er der intet andet at gøre end at forfølge kaldet.

Men man skal passe på ikke blot at lade sig rive med, fordi det i bund og grund er nemmere end at være alene.

Ser man hinanden regelmæssigt gennem længere tid, er det næsten uundgåeligt at sagerne ikke udvikler sig.

Således mener jeg også at Trøsteren som udgangspunkt har en tidsbegrænsning.

Det kan godt være farligt at lade ting udvikle sig for hurtigt, og det er når vi er tvunget til at være alene, at vi lærer allermest om os selv.

Singleliv og alenetid kan altså rent faktisk være en god ting.

Derfor kan det være suverænt at prøve og se det nye singleliv som noget befriende. En chance for at lære sig selv at kende, lære at være alene, og ikke mindst at kaste sig over verdens uvurderlige tag-selv bord.