trekantnnyn

For et par år siden gennemgik en god veninde og jeg, det man vil betegne som en vild periode. Lotte og jeg var begge netop flyttet fra vores kærester og skulle for første gang i flere år ud på kødmarkedet. Som det jo ofte er når man er (relativt) ung og single, blev det ret hurtigt svært at styre vores nyfundne frihed. Hurtigt tog den ene vilde bytur den anden. Hverken min veninde eller jeg lider af hæmningsproblemer, og jeg kan godt afsløre at det absolut ikke blev bedre af den ustyrlige mængde alkohol der ofte var involveret. Jeg har altid kaldt Lotte for min partner in crime. I kender begrebet, og mon ikke de fleste af os har sådan en ven? I ved, jeres forhold fungerer nærmes som en symbiose og uanset hvad den ene foreslår af tåbeligheder, vil den anden altid sige ”det er bare verdens bedste idé”.

Jeg husker ikke præcis hvordan ideen om en trekant opstod, men Lotte og jeg var enige om at det var verdens bedste idé. Det var ikke særlig overvejet og eftersom ingen af os er til kvinder tror jeg mere det handlede om, at vi syntes det var sjovt at pirre mændene. Således blev det en periode noget vi brugte, når vi var blevet godt fulde i byen. Ikke at vi havde trekanter, men når vi snakkede med en tiltrækkende mand, ville den ene part sige til den anden ”vi burde have en trekant med ham her”. Det blev naturligvis sagt akkurat højt nok til at omtalte mand hørte det. Således ville vi stå som et par skoletøser og fnisende komme med upassende kommentarer, mens den stakkels fyr som regel blev mere og mere forfjamsket. Jeg kan godt afsløre at selvom mange mænd har drømmen om en trekant, tror jeg faktisk det er de færreste der kan håndtere det i virkeligheden. Overraskende nok var det nemlig sådan, at de få mænd der fik buddet afviste det. Jeg tror ikke det var fordi de ikke havde lyst, for de kørte ofte med på flirten og komplimenterede os i flæng. Måske de ikke tog det seriøst, ellers så turde de simpelthen ikke? Jeg tror at to kvinder der så åbenlyst inviterede, var for intimiderende. Jeg husker i hvert fald at Lotte og jeg efter en tre bytures tid begyndte at undre os. Var det ikke enhver mands drøm at være sammen med to kvinder på samme tid?

Anyway, en dag var vi som så mange andre lørdage i byen. Der var blevet kørt godt med shots indenbords, og som det efterhånd var tradition kom den famøse trekant endnu engang op at vænne. ”Nu skal vi altså prøve det” sagde den ene tosse til den anden. ”Men de gider jo ikke?” var svaret. ”Hvad med …?” igen husker jeg ikke hvem der foreslog det, men svaret var noget i stil med ”ja for fanden, hvorfor har vi ikke tænkt på ham?”

En fræk sms blev sendt afsted, og der gik ikke længe inden vi fik svar. Han var SÅ klar. Jeg tror dårligt det nåede at gå op for Lotte og jeg, at vores uskyldige leg nu var ved at blive alvor.

Inden vi fik set os om, befandt vi alle tre os pludselig i min lejlighed. Jeg må nok desværre skuffe jer en smule og erkende, at hændelsen står en smule sløret for mig. For det første er det efterhånden et par år siden episoden fandt sted. For det andet var vi begge alt andet end ædru. Natten er efterfølgende blevet sammensat af de brudstykker Lotte og jeg hver især erindrer. Det var nok meget godt vi var påvirket, for ellers kunne jeg forestille mig at situationen havde været en smule akavet, tja det havde nok aldrig fundet sted. Den modige mand mødte til gengæld op pinlig ædru, og havde åbenbart ikke tænkt sig at lade sådan en chance forspilde.

Jeg kan huske at jeg gik på toilettet for at blive frisket op. Da jeg kom ud igen, sad Lotte på skødet af ham og kyssede. Så langt så godt. Jeg gik hen til dem, de rejste sig og vi gik sammen ind i soveværelset. Tøjet røg af. Jeg husker hvordan han lagde sig ved siden af mig, vi begyndte at kysse. Imens bevægede min veninde sig ned mellem mine ben. Som nævnt tidligere har jeg aldrig været til kvinder og er det stadig ikke. Således havde jeg også tidligere understreget at mens Lotte kunne gøre hvad hun ville på mig, skulle hun ikke forvente noget til gengæld. Dette passede min veninde fint, og jeg tror som sagt at det der ophidsede os begge ved ideen om en trekant, mere handlede om at se manden blive pirret af to kvinder, fremfor egentlig at være sammen med hinanden. Mens Lotte lå mellem mine ben kravlede han bagved hende og begyndte at knalde. Jeg tror ikke der gik særlig længe, før det pludselig var mig han var i gang med. Lotte lå nu ved siden af, hvad hun foretog sig nu husker jeg ikke. Det er ret underligt at skrive om denne oplevelse, ikke fordi jeg skammer mig men simpelthen fordi det står lidt uklart. Han rykkede over til min veninde igen, og ikke længe efter var Lotte atter engang mellem mine ben. Det er svært med tidsfornemmelsen, men en ting er helt sikker. Scenariet varede ikke særlig længe, for så skete noget bemærkelsesværdigt. Vi tøser var nu ved at være varmet godt op, da jeg pludselig bemærkede manden stå midt i rummet og famle med sine bukser. ” Hvad laver du?” spurgte jeg overrasket. Lottes hoved poppede op og kiggede forvirret fra mig til ham. Og så fulgte en ordentlig smøre.


”Undskyld piger, i er simpelthen så lækre. Det her er så pinligt. Jeg kan ikke. Jeg er så nervøs. Undskyld”. Inden nogen af os rigtig nåede at opfatte hvad der skete, havde manden hevet sin skjorte over hovedet og væk var han…

Vi satte os begge op og kiggede forvirret på hinanden. Først stilhed, inden vi begge højlydt brast i latter. Dette skulle simpelthen ende med at være den famøse trekant vi så længe havde eftersøgt?

Mange vil måske spørge om ikke det var grænseoverskridende at være sammen med sin veninde eller efterfølgende pinligt. Her til kan jeg kun svare, overhovedet ikke. Lotte og jeg har, som i nok allerede har regnet ud, et meget naturligt og tæt forhold til hinanden. Jeg har andre veninder jeg har et lige så tæt forhold med, men hvor en oplevelse som denne aldrig ville være en mulighed. Jeg kan ikke forklare hvorfor det er sådan, men jeg tror bare vi i bund og grund er meget ens og har et meget afslappet forhold til tingene. For os har episoden aldrig gjort en forskel i vores venskab, og vi har flere gange grint af den.

Lotte tog hjem den nat, stemningen havde ligesom lagt sig. Jeg husker da hun dagen efter skulle komme på søndagsvisit (dengang et fast ritual), så nattens hændelser kunne blive drøftet. Tømmermændsramt og sikkert bagstiv hang jeg ud af vinduet da Lotte kom gående nede på gaden. Hun spottede mig hurtigt og vi brast begge i latter ved synet af hinanden. Jeg husker tydeligt Lottes ord da hun råbte op til mig, ”HVORFOR kan vi to aldrig opføre os ordentligt?”

Tja, det var et godt spørgsmål…

Hvad fyren angik, havde han rimelig svært ved at holde sin mund. Der gik ikke længe inden jeg havde hørt den famøse historie flere steder, hvor han stolt havde fortalt vidt og bredt om hans ”tur på os”. Normalt var det bestemt noget Lotte og jeg havde tænkt at holde for os selv, men det blev lidt svært ikke at smide en kommentar med på vejen da vi begyndte at høre historien. Specielt fordi den væsentlige detalje om at han ikke kunne gennemføre og faktisk var stukket af midt i det hele ikke var inddraget i hans version. Det blev den til gengæld i min og Lottes.

Hvad er det nu man siger? Nå ja, den der ler sidst…..

Author

2 Comments

  1. Thomas Gyldborg Reply

    Jeg synes problemet har været at finde ud af hvem den tredje part skulle være i sengen i stedet. Derfor er det aldrig lykkedes for mig at være i en trekant endnu.

Write A Comment