To ryk og en aflevering…!

nun

”Altså, jeg når jo nærmest kun lige at blive varm, så er det overstået!” konstaterede min veninde Maja tørt og greb ud efter hvidvinen. Jeg pustede røgringe og nikkede forstående. Mon ikke vi alle på et eller andet tidspunkt har prøvet den såkaldte ”wham bam thank you ma’am” eller på godt gammeldags dansk, to ryk og en aflevering! Efterfølgende ligger man der og mumler noget i stil med at ”det skam er helt i orden”, når de dårlige undskyldninger om at han ”simpelthen ikke kunne gøre for det” og det bare er fordi man er ”alt for lækker” begynder at melde sig.

Selv havde jeg engang, i en kort periode, haft en kæreste jeg efterfølgende døbte ”Tominuttersmanden”. Bevares, måske det er hånende, måske det er tarveligt, men sandheden var at manden kom efter to minutter… HVER gang. Behøver jeg overhovedet afsløre, at det forhold hurtigt endte?

En mand der generelt kommer for hurtigt, kan altså være en problematisk affære. Faktisk er det noget jeg ved at flere kvinder (eller skulle man sige mænd?) døjer med.

Jeg er helt med på, at der ind i mellem kan være omstændigheder der gør at kanonen går af lidt for tidligt, og fred være med det. Der skal være plads til en morgen-quickie. Det kan jo også være, at han bare har gået virkelig længe uden sex, hvilket naturligvis gør det svært ikke at skyde med skarpt. Det har I gutter min fulde forståelse for.

Men hvad fanden stiller man op, hvis man er endt i et forhold med en såkaldt ”Tominuttersmand”? En der bare ikke kan holde sig tilbage? Så er jeg altså ligeglad hvor dejlig eller lækker han undskylder sig med jeg er, det holder bare ikke i længden! Og ro på, jeg siger ikke at det er hans skyld, det er selvfølgelig mindst lige så surt for ham som det er for hende. 

Så hvad er der at gøre i en prekær situation som denne? For mit vedkommende må jeg indrømme at forspil kan gøre en kæmpe forskel. Jeg mener nemlig ikke at sex kun handler om penetration, faktisk langtfra. Har der været tale om et lækkert langt forspil, hvor hver især har gejlet hinanden op, behøver selve ”dunkeriet” ikke nødvendigvis at vare så længe.

Her taler jeg selvfølgelig om at fordybe sig i hinandens kroppe. Røre, lege, nusse, kysse, slikke… specielt slikke. En sikker vej til kvindens orgasme, er ofte netop gennem oralsex. Således kan sex altså vare længe, hvis man gider give forspillet den opmærksomhed det fortjener. Så kan det godt være selve akten ikke altid er lang, specielt hvis manden er gejlet godt op, hvilket da også bare er helt okay- i hvert fald hvis man selv lige er kommet…

Vidste I at et gennemsnitligt samleje varer mellem tre og syv minutter? Det er fandme ikke meget! Det er bare sjældent nok tid for os kvinder til at komme ordentligt op og ringe.

Som sagt er jeg ikke imod en morgen-quickie eller en tur over køkkenbordet inden aftensmaden, men det kan bare ikke være det der definerer det generelle knald. 

På nær ”Tominuttersmanden”, har jeg generelt altid følt mig godt tilfredsstillet af mine kærester, og der har ikke været decideret problemer med at komme for tidligt. Men skulle det være her man befinder sig, kan flere ting efter sigende afhjælpe. 

Jeg har flere gange oplevet mænd binde en slags snor om deres pik og blev naturligvis nysgerrig på fænomenet. Snoren som ofte er af læder eller bomuld, bindes om de ædlere dele så det strammer godt. Eftersom vi har med et svulmelegeme at gøre, bliver den virkelig hård og stiv af denne metode, hvilket gør at manden kan holde længere. Jeg har ladet mig fortælle det har nogenlunde samme virkning som en penisring. De gange jeg har set anvendelsen af ”snoren”, har klart være en succes. Det er faktisk temmelig frækt.

En anden ting der overraskede mig er knibeøvelser, som jeg primært troede var forbeholdt os kvinder. Tilsyneladende skal mænd også lave øvelserne, helt på samme måde som vi gør det. Dette skulle i længden hjælpe ham med at holde længere og opnå mere kontrol.

Sidst men ikke mindst, er der jo selvfølgelig altid den gode gamle metode med simpelthen at stoppe og trække sig ud, når han mærker det er tæt på. Jeg indrømmer det kan lægge en dæmper på en igangværende rusketur. Men formår han at stoppe op lige inden han nærmer sig klimaks, forlænger det ikke bare akten, men er også en øvelse der i længden vil give ham mulighed for at holde længere. Det kræver dog at man som kvinde formår lige at styre sig når han stopper, og ikke fortsat giver den gas med et roterende underliv.

Tja, hvis det fortsat sker at han skyder den af efter bare to minutter, er der ikke andet at gøre en at kræve en omgang mere inden for nærmeste fremtid (vi taler selvfølgelig samme aften). Som de fleste nok har bemærket, holder mænd altså bare længere anden, tredje og ISÆR fjerde gang…

4 tanker om “To ryk og en aflevering…!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.