Det er sjældent jeg kommer med udtalelser, der handler om at få en kæreste.
”Må jeg invitere dig på en rigtig date i løbet af ugen- Vi kunne tage ud og spise?”
Beskeden tikkede ind dagen efter mit sidste møde med X (Fire dates uden sex – Var han ikke interesseret?)
Jeg skævede til telefonen og kastede endnu et blik på beskeden.
Mit ”overgreb” (kan man vel nærmest kalde det?) på manden aftenen før, havde tydeligvis sat gang i noget.
Var det bare hvad han havde manglet for at komme på banen, et kys?
Jeg må erkende at middag på nuværende tispunkt, var det sidste jeg havde lyst til. Som I ved, havde X og jeg nu set hinanden fire gange. Ifølge mine beregninger var det ved at være en kende for mange, når jeg endnu ikke vidste om der var gensidig tiltrækning mellem os.
For mit vedkommende, var der simpelthen nødt til at komme noget action på bordet, hvis jeg skulle kunne afgøre om X og jeg fortsat skulle ses.
Misforstå mig nu ikke. Det var ganske sødt at manden inviterede på middag og nej, alt handler ikke om sex.
Men lige præcis i det her tilfælde, var det faktisk blevet en sag der stod mit hjerte nært. Hvorfor? Fordi jeg ikke anede om jeg var interesseret i ham. Ifølge min overbevisning, var vi absolut ikke hinandens type. Men nysgerrigheden holdt ved og var nu nået til et uundgåeligt punkt, den måtte forløses. Det var så simpelt som det.
I stedet for at takke ja til middagsinvitationen, skrev jeg:
”Jeg synes du skal komme her hjem en aften i stedet. Så kan vi drikke rødvin og høre plader”
Hvis ikke det skreg sex, så ved jeg ikke hvad gjorde.
”Det kunne være hyggeligt” lød svaret. Tja, det ville tiden jo vise…
Aftenen oprandt hvor X skulle komme. Var jeg nervøs? Ikke det mindste. Om vi ville ende med at have sex, var jeg ikke engang sikker på.
Manden ankom som aftalt, endda med blomster under armen. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv, så fik han alligevel date-elementet integreret i aftenen.
Hurtigt fik jeg knappet rødvinen op og diskret tændt for playlisten ”Sexy times”. Vi plantede os i sofaen. Snakken kørte let og endnu lettere, i takt med at rødvinen sank. Men stadig gjorde X intet. Efter kysset sidst og date-beskeden var jeg nu ret overbevist om, at manden gerne ville. Så hvorfor gjorde han ikke noget? Og hvorfor gjorde jeg ikke? Hvad var det for en underlig effekt som hans tilbageholdenhed havde på mig?
”Blev du overrasket over jeg kyssede dig sidst?” kunne jeg (eller var det rødvinen?) pludselig ikke lade være at spørge.
Han slog blikket ned.
”Nææ, det var dejligt”.
Jeg kiggede indgående på ham. Så nemt skulle han ikke slippe.
”Jeg tager det bare stille og roligt” mumlede han. IGEN med det der stille og roligt.
Jeg lænede mig mod ham og havde for længst indset, at det blev mig der skulle lave første move. Og så kyssede vi.
Det var præcis som jeg huskede, blidt og lækkert.
Hans hænder fandt vej til min nakke hvor han holdt et fast greb, mens han stadig kyssede mig intenst.
Og så skal jeg ellers love for at der skete noget.
Pludselig lå vi ned, mens tøjet fløj om os.
Det her kommer rent faktisk til at ske, husker jeg at tænke og mærkede hvordan jeg blev tændt.
Halvnøgne foreslog jeg, at vi bevægede os mod soveværelset. Den var han med på.
I sengen røg resten af tøjet hurtigt, og så skal jeg ellers love for at aftenens næste overraskelse meldte sig på banen.
X var stor, som i kæmpestor. Faktisk havde jeg sjældent set noget lignende.
Manden bevægede sig ned mellem mine ben og sørgede i den grad for at der var klar til modtagelse, da han efterfølgende trængte op. Hvilket bestemt kunne mærkes!
Hvad der efterfølgende skete, vil jeg nærmest klassificere som en intens omgang elskov.
Læs også: Var kondomet blevet oldtidslevn
X vidste hvordan han skulle røre, kysse og bevæge sig. Jeg bemærkede hvordan han ind i mellem sagtnede farten, eller igen bevægede sig ned mellem mine ben.
Han holdt sig tilbage. Jeg nikkede anerkendende for mig selv. Hans tilbageholdenhed galt åbenbart også i sengen, men denne gang var den mere end velkommen. Jeg tror at vi lå der i flere timer og roede rundt.
Altså kan det konkluderes at tilbageholdende og stille mænd, aboslut ikke behøver at være ligeså under sex. I denne omgang kunne jeg ikke give min veninde Sarah ret når hun påstod, at stille mænd kke kunne være vilddyr i sengen.
Nej den her vandt Lotte, der for starten havde spillet sine penge på X, med en overbevisning om at han gemte på mere end han umiddelbart gav udtryk for.
Efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at tænke på det med at mænd kompenserer for størrelsen? Pludselig gav det hele mening. X var ikke udfarende, blæret eller selvhøjtidelig. Men hvorfor skulle han? Han havde jo så absolut ingenting at kompensere for.
Forleden snakkede vi om kondomer og min nylige date, der fornuftigt nok insisterede på gummidutten (læs også: Var kondomet blevet oldtidslevn?)
Næste fortælling, omhandler selvsamme mand og jeg er overbevidst om at I kommer til at høre mere til ham. Derfor er han jo nødt til at have et navn. Simpelt vælger jeg at kalde ham X.
Den første gang jeg mødte X et par måneder tilbage, var et aftalt møde på en bar. Jeg vidste på forhånd hvem manden var og da han ud fra sine sociale medier at dømme var single, smed jeg en besked afsted. Vi skrev ganske formelt frem og tilbage, men blev dog enige om at mødes fredag aften til en øl.
”Så du skal altså på date?” spurgte kammeraten. ”Det er ikke en date” svarede jeg kontant og fortsatte ”der har slet ikke været flirt eller snak om noget. Det er bare en øl”.
Kammeraten nikkede, mens han trak på smilebåndet. Jeg ignorerede ham.
Sandheden var at jeg ikke rigtig vidste, hvad det egentlig var. Først og fremmest fordi manden, på trods af vi nu havde aftalt at mødes til en øl, ikke havde udvist særlig interesse. For det andet vidste jeg ikke engang selv, hvad jeg var ude på. What to say? Jeg datede ikke nogen for tiden. Han så sød ud. Det var fredag uden planer og ja, jeg var ved at være liderlig.
Mit første indtryk af X, som jeg før kun havde set på afstand, var at han virkede nervøs. Allerede fra det påtagede og lidt akavede kram, man jo skal igennem ved mødet med et nyt bekendtskab, mærkede jeg at det godt kunne gå hen og blive en lang aften- og ikke på den gode måde.
Han var helt sikkert af anden støbning end jeg selv. Stille, afventende, rolig…
Mange timer og flere øl senere, sagde vi farvel.
Selvom aftenen faktisk havde været hyggelig og snakken god, var jeg ved enden ganske overbevidst om, at vi ikke skulle mødes igen. Han var bare alt for tilbageholdende til mig.
Om han havde været interesseret? Det var der ikke noget der umiddelbart tyede på.
Jeg valgte at tage aftenen som en øvelse og klappede mig selv på skulderen, over endelig at være taget på en ”date”. Som I ved, ikke min stærkeste side (læs også: Date or no date)
Længe gik der dog ikke, før første besked fra X tikkede ind. Han takkede for en hyggelig aften. Jeg svarede pænt tilbage og tænkte at det var det.
Jeg tog fejl. For den næste morgen lå der endnu en besked fra X. Han sendte et stykke musik og lidt efter, endnu et. Meget af samtalen den forrige aften, havde netop handlet om vores fælles passion for rockens verden.
Selvom jeg egentlig havde afskrevet manden, endte det alligevel med at beskederne den næste uge fløj frem og tilbage. Vores samtaler var stadig helt almindelig hverdagssnak, intet intellektuelt stimulerende eller flirtende undertoner. Jeg var ganske sikker på, at en seksuel kemi ikke var at spore.
Alligevel endte det på en eller anden måde med, at vi weekenden efter igen havde aftalt at mødes. Denne gang hjemme ved mig. Jeg vil næppe kategorisere det som en date, for stadig anede jeg ikke hvad vi ville med hinanden.
På en eller anden måde tror jeg at det handlede om nysgerrighed. Jeg var vant til mænd, der som jeg selv var frembrusende, flirtende og aldrig lod der være tvivl om, hvad de gerne ville have.
I årevis havde jeg talt om at prøve en anden type mand end den vante, som vi jo allerede ved, sjældent udviklede sig positivt (læs også: Var verden inddelt i to typer mænd?)
Gang på gang havde jeg bildt mig selv ind at den nye mand i mit liv, var helt anderledes end den forrige, en anden type. Set i bakspejlet, var de oftest præcis den samme type.
Nu havde jeg chancen for at prøve noget helt andet, for der var ingen tvivl denne gang. Det var ikke en illusion. Ham her var bestemt en anden type og det var sikkert også derfor, jeg ikke var specielt interesseret. Alligevel besluttede jeg at give ham chancen. Jeg mener, hvad var det værste der kunne ske?
Weekenden efter første møde, troppede manden troligt op som aftalt. Vi tilbragte de næste mange timer på min sofa, hvor vi snakkede! Yes girls, snakkede…
Ingen flirt, inden berøring, ingen kys, INGENTING.
Klokken halv tre om natten sagde vi farvel. Døren lukkede efter ham og jeg stod undrende tilbage. Den var sgu alligevel ny.
Den tredje gang vi sås var en aften, hvor X skrev om jeg ville med ud og gå en tur. Hvilket vi gjorde. Stadig intet.
Det er svært at sige præcis, hvorfor jeg blev ved med at se ham. Måske jeg blev mere og mere nysgerrig på, hvad fanden der egentlig foregik?
”Vil han bare være venner?” Spurgte jeg Lotte en aften.
”Ej, så ville han sgu da ikke skrive så meget” svarede hun kort.
Det sjove var at jeg ikke engang selv vidste hvad jeg ville. Han var så anderledes af natur end jeg.
Tændte jeg på ham? Måske. I hvert fald besluttede jeg at når nu der havde været investeret hele tre møder, i vores ellers så korte relation, var der nødt til at komme en forløsning. X og jeg skulle knalde, og det blev min næste mission.
Den fjerde gang vi sås skulle det ske besluttede jeg.
”Jeg glæder mig til at høre om det”. Lotte var begejstret da dagen indtraf. Jeg skød skeptisk et øjenbryn i vejret.
”Hmmf. Forvent nu ikke for meget”- For det gjorde jeg ikke.
For det første var jeg langt fra sikker på at det ville ske og for det andet, havde jeg faktisk heller ikke de store forventninger til et evt. knald.
Min veninde Sarah bekræftede blot min teori.
”Ja du skal ikke forvente for meget. Jeg har haft masser af den type mænd. De er ikke vilde i sengen eller noget”. Jeg sukkede.
Lotte holdt til gengæld stædigt på sin overbevisning om, at X havde skjulte evner.
”Seriøst! Jeg er sikker på han gemmer noget indeni, et vilddyr. Jeg tror sgu på det. Han er jo musiker for faen. Du ved følsom udenpå, men totalt sexet indeni. Jeg glæder mig!” hvinede hun.
Jeg nikkede langsomt. I det mindste var der en som var begejstret for mit (måske) forestående knald.
I mit stille indre håbede jeg at hun havde ret, men frygtede det værste. Usikkerhed, akavethed, en slatten diller…
Jeg mener, manden havde ikke engang kysset mig endnu.
Vores fjerde date foregik igen på sofaen og forløb nogenlunde som den forrige. Vi snakkede det meste af aftenen, før han takkede farvel. Are you freaking kidding me?
Man kan spørge, hvorfor jeg ikke selv gjorde noget, tog initiativ? Jeg var ikke ligefrem kendt for at være genert, men det var som om at hans tilbageholdenhed smittede af på mig. I hans selskab blev jeg lidt på samme måde. Holdt igen. Og eftersom han ingen tegn havde udvist på affektion, begyndte det at blive kritisk.
Anyway, igen stod vi i døren. Det var blevet tid til det obligatoriske farvelkram.
Fandme nej, pludselig tog fanden ved mig. Jeg var nødt til i det mindste at kysse manden, for at finde ud af om der kunne være en gensidig tiltrækning.
”Hvorfor kysser du mig aldrig?”
Han kiggede overrasket på mig ”øhm. Jeg tager det bare stille og roligt” mumlede han og tilføjede ”gør det noget?”
Ja det gjorde faktisk noget. Det var åbenbart lige blevet en kende for stille og roligt til mor her. Jeg mener, vi havde set hinanden fire gange nu!
Jeg lænede mig mod ham og for første gang, mødtes vores læber. Han lagde hånden om min nakke og trak os tættere mod hinanden. Det var langt, det var blidt, det var sensuelt. Og så var der et snært af noget andet, noget der var svært at præcisere. Var det vildskab?
Efterfølgende sagde vi farvel, ja jeg må desværre skuffe jer, for der skete ikke mere denne aften.
Til gengæld var jeg nu ganske overbevidst om en ting. X og jeg skulle knalde, og det skulle ske snart!
Jeg er ret overbevist om at flere kvinder der ude, vil kunne nikke genkendende til ”syndromet”, vi i dag skal tale nærmere om. Jeg kalder det: du-vil-ikke-have-ham-men-ingen-andre-må-ham syndromet.Yep, et ganske velkendt fænomen.
Mon ikke de fleste af os har prøvet at gå fra en kæreste, fuldstændig sikker på at forholdet er slut, lige indtil han finder en ny. Måske det er et stykke tid siden I har set hinanden og bedst som dine tanker er begyndt at vandre andetsteds, står han der pludselig. Velfriseret og i nye rober. Er maven ikke også skrumpet en smule, mens overarmene er vokset? Han ser godt ud. Og hvad der klæder ham allerbedst er hans nye accessories, kvinden ved hans side. Intet kan få eksen til at se godt ud, som synet af ham med en anden.
Well well well, det big old question- Kan man være venner med sin eks?
Mens nogle vil svare klart og højt NEJ! Er andre måske mere tilbøjelige til et tøvende ja, selvfølgelig kan man det!
Spørgsmålet er interessant og fik mig til at tænke tilbage på mine gamle kærester. Hvordan var forholdet endt? Havde vi været venner efterfølgende? Og hvordan var vores relation egentlig den dag i dag?