Tag

utro mænd

Browsing

utro mænd

”Det er altså sært. Hver gang vi har haft sex, begynder han at tale om sin dårlige samvittighed” påpegede Lola, da samtaleemnet bevægede sig hen på den gifte elsker, hun ind i mellem så.

Jeg nikkede indforstået og vidste præcis hvad hun mente.

Min veninde fortsatte:

”Vi er dårligt færdige, før det hele skal handle om hans dårlige samvittighed og hvor meget han elsker sin kone. Hvad fanden går det ud på?”

Lolas tilfælde var bestemt ikke enestående.

Jeg selv kendte en mand, der var præcis på samme måde. Gennem årene havde vi, når jeg var single, ind i mellem mødtes til et godt gammeldags knald og hver gang skete præcis det samme efter sex.

Han blev paranoid og tilsyneladende, overvældet af dårlig samvittighed.

”Husk nu at slette alle beskeder mellem os!”

”Hvorfor gør jeg det, hvad er der galt med mig?”

”Jeg er faktisk meget forelsket i hende, hun er fantastisk”

var blot nogle af svadaerne, der gang på gang røg på bordet.

Min tilgang til disse bekendelser, var nogenlunde den samme hver gang. Jeg forklarede ham, at for det første var jeg ikke psykolog og vidste således ikke hvorfor han var fucked up. For det andet kunne han jo bare lade være…

”Det er ikke så simpelt” klynkede han ynkeligt.

Men jo, det syntes jeg faktisk at det var.

Havde man en gang gjort noget, som gav rigtig dårlig samvittighed, skulle det være muligt at lære af sine fejl fremtidigt.

I mit stille sind konkluderede jeg således, at det nok nærmere handlede om frygten for at blive opdaget, end en dårlig samvittighed.

Måske tænkte han at skulle det en dag uheldigvis, komme til en konfrontation mellem kæresten og jeg, kunne jeg da i det mindste berette om hans store kærlighed til hende?

 

Der kunne gå en måned, der kunne gå tre, men ganske rigtigt holdt statistikken ved, han bukkede under. Jeg pressede ham aldrig, for sandt at sige var det hvad det var.

Var jeg single, var det udmærket at mødes en sjælden gang i mellem, men yderligere forhold nærede jeg bestemt ikke ønske om.

Således rettede jeg aldrig henvendelse til ham og altid når man mindst ventede det, puf så var han der.

Man kan spørge sig selv om et sådan forehold ikke var utilfredsstillende for mig? Svaret er nej, faktisk ikke.

På denne måde var der aldrig en fare for at udvikle relationen til mere og dette var bestemt ikke en mand man ville involvere sig med. Som sagt, det var hvad det var.

Tilbage til samtalen med Lola, hvor noget helt andet pludselig faldt mig ind.

”Jeg synes faktisk det er utrolig respektløst at disse mænd begynder at læsse deres dårlige samvittighed af på os, eller at tale om deres kone for den sags skyld”.

Lola nikkede og stemte i.

”Ja hvad fanden er den af? Hvorfor skal jeg høre om det, når vi lige har knaldet?”

Præcis!

Et er at manden måske føler eller ikke føler, anger omkring utroskaben han netop har begået. Men at begynde og tale om det til sin elskerinde, det er da ret langt ude.

Jeg selv havde ikke et egentlig problem med samtalen, men fandt det alligevel en smule besynderligt og faktisk respektløst ved nærmere eftertanke.

Altså at dyrke sex med en person og derefter begynde og fortælle dem om hvor forelsket du er i en anden?

Jeg er enig i at sex og kærlighed let kan adskilles, det behøver ikke have noget med hinanden at gøre, men er det ikke bare en smule malplaceret samtaleemne at have efter sex?

Det kan godt være at mænd der placerer kvinder i elskerinde-kategorien, føler de bedre kan være sig selv og ærlige, fordi der netop ikke er belæg for fordømmelse og de ikke har følelser i klemme.

Det kan også være det er deres måde netop at fastslå, at forholdet aldrig kommer til at blive til andet end hvad det er.

Men derfor er det nu alligevel upassende.

Det var her jeg besluttede at når næste møde med elskeren opstod, måtte jeg hellere fortælle ham et par sandheder.

Nemlig at svadaen der nu var på vej, ikke blot var genkendelig og efterhånden også kedelig, nok nærmere hørte hjemme ved psykologen end i dobbeltsengen.

Læs også: En gang utro, altid utro?