Tag

knalde

Browsing

bitchfight

For et stykke tid siden, havde jeg pludselig en sur kvinde i røret. Her var tale om en gammel bekendt, der hårdt og bestemt fik gjort klart, at jeg skulle holde mig langt væk fra hendes mand!

Jeg havde netop samme aften, smidt en frækkere sms afsted til omtalte mand. Gennem længere tid havde vi haft en korrespondance kørende, hvor han gentagelsesvis havde ladet mig forstå, at han stod til rådighed såfremt lysten meldte sig. Det havde den nu, denne lørdag aften gjort og sikke en ballade en enkelt sms kan føre med sig.

Elske, kneppe, bolle, knalde eller ”save hende midt over”, som en ven så charmerende foreslog (!)

Ja, kært barn har mange navne. Eller hvad?

Faktisk mener jeg ikke helt, at man kan anvende disse begreber, som en samlet betegnelse for sex.

For er ‘elske’ og ‘kneppe’ virkelig det samme? Ikke i min optik…

Vi kan vidst alle blive enige om, at der er forskel på sex.

Den ene dag er det morgenknaldet. Om på siden, benet i vejret, og to minutter senere er du klar til morgenkaffen.

Den anden dag er det hele mere dyrisk, vildt og voldsomt. I timevis råboller I, til begge parter er udmattet og svedige.

En tredje dag, der er der tændt stearinlys i karmen og Whitney på anlægget. I ligger opslugt af hinanden i lidenskabelige berøringer og våde kys.

På et tidspunkt læste jeg en artikel, hvor en fyr udtalte, at mænd ikke kendte forskellen på at elske og knalde. Han mente derfor, at det var nødvendigt for kvinden at sige hvad hun gerne ville have.

Jeg kunne ikke være mere enig i påstanden om at vi alle, uanset køn, skal være bedre til at sige hvad det er vi gerne vil have i sengen.

Hvordan skal modparten ellers vide hvordan vores behov tilfredsstilles bedst muligt?

Anyway, en dag sagde jeg til M ”i aften vil jeg have elskovssex”

Manden løftede blikket fra telefonen og kiggede uforstående på mig.

”Øh, har vi ikke altid det?”  fulgte spørgsmålet.

Efter en længere gennemgang af de forskellige termer, måtte jeg konkludere overfor min kæreste at nej, vi havde ikke altid elskovssex.

Til gengæld knaldede vi en del. Hvilket var lækkert, udfordrende og frækt (det sørgede jeg naturligvis for at understrege, samtidig med at jeg belærte)

Ordet knalde (eller kneppe) kan hurtigt lede tankerne hen på det der ‘kanin-knepperi’, som man med rædsel oplevede i teenageårene.

I ved før, man overhovedet lærte hvad sex egentlig handlede om, og inden han vidste hvad (eller hvor!) klitoris var.

Men det er nu ikke helt sådan det skal forstås, når jeg her taler om at knalde.

Udover kaninknepperiet, kan knalde også hurtigt blive betegnelsen for de mere ligegyldige knald, som f.eks. engangsknald. Hvor elskov derimod oftest anvendes om ens partner, og forhold hvor kærlighed er involveret.

Når jeg taler om at M og jeg knaldede, er det for mig, betegnelsen for sex med gang i den.

Det er mere vildt, råt, dyrisk, svedigt, eksperimenterende og udfordrende. Ikke nødvendigvis det hele på en gang- but you get the picture.

Taler vi derimod om elskov, er her tale om sex i den blide ende.

For det første involverer det meget kysseri, både før og under akten. Blide berøringer, god tid til at dyrke hinanden og i det hele taget mere stille og roligt.

Det handler om at svøbe sig i hinandens kroppe, smelte sammen. Overordnet er det intimt og intenst.

Nu skal det ikke forstås sådan, at sex kun kan opdeles i to, hvor det er enten det ene eller det andet.

Det fantastiske ved sex er jo netop, alle de uanede muligheder som det bærer med sig. Det er heller ikke sådan at elskov ikke kan være svedigt, eller at knalde ikke kan indeholde kys. Forstå mig ret.

Jeg kom som sagt til at fundere over knalde vs. elske, fordi jeg læste den her artikel (af en mand) om emnet. Min nysgerrighed var vakt.

Det var jo ikke fordi, at M og jeg aldrig elskede. Det interessante her, var forskellen i ord og udtryk. Og hvordan mænd og kvinder opfattede det forskelligt.

En random fyrs udtalelse i en artikel, sammenlagt med min kærestes svar, var naturligvis ikke var nok til at drage en endelig konklusion.

Jeg havde brug for endnu et bevis, og kunne dertil ikke lade være med at spørge Lottes kæreste, hvad hans syn var på sagerne.

“Er der forskel på at elske og kneppe?” slyngede jeg brutalt i hovedet på staklen, da jeg en dag mødte parret tilfældigt.

“Øh, ja det er der vel” fik han langsomt fremstammet, og troede åbenbart det var muligt at slippe billigt.

“Hvordan?” skød jeg igen.

Der gik et øjeblik inden manden svarede.

“Jamen kneppe er vel bare med en, som man tager med hjem fra byen. Noget ligegyldigt? Og elske er vel med sin kæreste?”

Jeg himlede med øjnene, og vendte mig søgende mod Lotte.

“Mener du det samme?” spurgte jeg.

“Overhovedet ikke. At kneppe er når det er vildt og svedigt, vel nærmest dyrisk. At elske er meget mere intimt”

Jeg smilede og nikkede anerkendende.

“Enig”

Tilsyneladende var der altså større forskel på, hvorledes de to køn opfattede begreberne.

Det kan godt være at M, ikke havde gjort sig de store overvejelser omkring forskellen på at kneppe og elske.

Til gengæld fik jeg samme aften at mærke, at han helt sikkert havde forstået budskabet, da han blidt tog mit ansigt mellem sine hænder, forsigtigt strøg håret til siden og inderligt kyssede mig.

Så fjernede han langsomt mit tøj, stykke for stykke. For til sidst at elske blidt med mig.