Stalkeren…

bad-date

Forleden kunne I (gen) læse et indlæg fra dengang, Signe gik den famøse walk of shame. Denne oplevelse var ikke et enestående tilfælde for min veninde og man skulle efterhånden mene, at hun havde opbrugt sin kvote, når det kom til uheldige dates. Det hændte ind i mellem at det hele blev for meget for Signe, der ringede og klagede sin nød med sætninger som ”HVORFOR sker det altid for mig?” eller ”findes der da ingen normale mænd derude?”.

Heldigvis for mig og min blog, var Signe langt fra færdig endnu…

Det hele startede sidste weekend, da jeg ringede til Signe fredag eftermiddag. Hun lød glad og ganske overislet. Det viste sig at hun befandt sig på et værtshus i indre by, og netop var stødt på en ganske attraktiv bankmand. Der var begejstring at spore i stemmen, men også forbehold da hun påpegede ”han er godt nok ti år ældre end jeg”. Jeg forsikrede hende hurtigt, at ti års aldersforskel sagtens kunne være en god ting. Måske det ligefrem var på tide, at hun fik prøvet et ordentligt mandfolk fremfor de små drengerøve. Hun skulle blot vende tilbage til selskabet og sin søde bankmand. For ikke længe siden, var Signe og jeg netop blevet enige om, at det efterhånden var på tide at hun kom ”op på hesten igen”, efter en lettere hårdfør vinter. En bankmand lød bestemt ikke som den dårligste hest at skyde foråret i gang på. Samtalen endte med at min veninde lykkeligt erklærede at jeg havde helt ret, og at hun nu ville skynde sig tilbage til selskabet, inden en anden rendte med præmiehesten.

Havde jeg dog bare vidst, hvad jeg netop havde kastet hende ud i…

Den næste morgen modtog jeg en sms. ”Du havde ret. Ældre fyre kan bare noget! Bonusinfo: Fik morgenmad på sengen!”. Jeg smilede for mig selv og smed en highfive retur. Det glædet mig, at der trods alt, stadig fandtes gentlemen der ude, engangsknald eller ej, og at min veninde havde været heldig nok til at støde på en af slagsen.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at her ikke var tale om et engangsknald.

Et par dage gik inden jeg igen hørte fra Signe. ”FUCK, manden er jo psykopat” nærmest skreg hun i røret og fortsatte ufortrødent. ”Den er bindegal. Hvorfor er det lige, at enten vil mænd ikke noget eller også er de totalt stalkere?”. Tydeligvis blev dette ikke en kortere samtale. Jeg hoppede op på min foretrukne plads på køkkenbordet og tændte en cigaret. ”Ok hvad er der sket?” lagde jeg ud.

Efter det tilfældige møde med den lidt ældre, men ret nuttede bankmand fredag eftermiddag, var Signe som I allerede ved, endt i hans seng samme nat. Parret havde været godt beruset og haft, så vidt hun huskede, forrygende sex efterfulgt af den overraskende, men anerkendte morgenmad på sengen.

Signe havde efter første møde været begejstret men ikke ”lagt for meget i det”. Heller ikke selvom det var ham der havde bedt om hendes nummer.

Der var dog ikke gået mange timer, inden hun havde modtaget en sød besked med et tak for en dejlig aften og opfordring til at ses igen. Parret skrev frem og tilbage og allerede søndag aften, befandt Signe sig endnu engang på bankmandens dørtrin.

Min veninde forklarede. ”Jeg mærkede med det samme jeg trådte ind at det føltes forkert. Han var slet ikke noget for mig alligevel. Det var som om at han og alt omkring ham så anderledes ud i ædruelig tilstand”.

”Boede han grimt?” spurgte jeg undrende. ”Nej, det var ikke det. Det var bare ham og hele vibrationen. Jeg mærkede bare hurtigt at han ikke var min type. Han var meget åbenmundet og fortalte utrolig personlige ting. At han ikke havde været sammen med en kvinde seksuelt i over to år, og havde gået i terapi siden hans hjerte blev knust dengang”. Hertil understregede Signe dog, at det som sådan ikke var fordi der var noget galt med det. Egentlig var han jo både følsom og ærlig. Som hun selv sagde ”jeg fik sgu sådan lidt medlidenhed med ham”. Andre sager havde til gengæld hurtigt gjort, at et potentiale i Bankmanden var umuligt. ”Han var bare SÅ meget på hele tiden! Overøsede mig med komplimenter og sad nærmest på mit skød konstant. Han fulgte mig rundt alle steder. Selv da jeg skulle på toilettet gik han med. Jeg måtte sgu bede ham om at gå ud imens!”.

Det kan godt være at mænd siger det er svært at finde ud af hvad kvinder vil have, og at vi enten synes de er for lidt eller for meget på. Til alle de kære mænd der er i tvivl, kan jeg hertil tilføje at: går du med en kvinde på toilettet, er du HELT SIKKERT for meget på!

Efter en lettere akavet date, gik der ikke længe før min veninde begyndte at modtage særprægede beskeder på mobilen. ”De startede hele tiden sådan: kæreste sødeste dig” fortalte Signe og fortsatte ”og så sendte han en masse ”positive, kærlige vibrationer og tanker”. Hun sukkede dybt ”det er fandme da wierd shit”. Jeg kunne ikke lade være med at grine over min dybt opgivende veninde og hele situationen. ”Så forklarede du ham vel bare at du ikke var interesseret?” lød mit indlysende spørgsmål. ”Ja naturligvis. Jeg skrev pænt efter den første besked at vi ikke havde noget tilfælles, men at han var en sød og rar fyr og jeg håbede han fandt hvad han søgte.” Bankmanden havde ikke umiddelbart besvaret afvisningen, hvilket Signe havde tolket som at budskabet måtte være gået igennem. Lige indtil den næste dag…

Kæreste sødeste dig” startede den efterhånden velkendte besked, der tikkede ind kort efter morgenmaden var indtaget. Herefter fulgte lidt beretninger om dagens gøremål, samt dybtfølte lykønskninger om en dejlig dag med positiv karma og god energi. Behøver jeg sige at Signe var målløs? Kunne det tænkes at manden ikke havde modtaget beskeden dagen før? Endnu engang måtte min stakkels veninde kaste sig ud i en længere, venlig men bestemt besked om, at hun ikke ønskede mere kontakt. Som det havde været tilfældet dagen før, kom der ikke noget svar. Timerne gik og bedst som hun mente faren var drevet over, skete det utænkelige.

Kæreste sødeste dig”, beskeden denne gang handlede udover positive energier også om min venindes fantastiske person og smukke ydre. Desuden gav Bankmanden denne gang lovning på et ring selvsamme aften.

”Der slog det simpelthen klik for mig. Han skulle fandme ikke ringe! Jeg skruede altså bissen på og fik forklaret med store bogstaver at vi IKKE skulle ses igen og at han IKKE skulle kontakte mig mere” forklarede hun ophidset. ”Tror du så ikke at han ringede om aftenen alligevel!”

Signe havde chokeret stirret på telefonen i sine hænder, da den samme aften pludselig ringede. Hun svarede ikke og nærrede bestemt ikke ønske om at snakke med Bankmanden, der nu var gendøbt Stalkeren. Efter et par minutters grublen, havde min veninde alligevel besluttet at det bedste nok ville være at tage konfrontationen, for som hun påpegede ”jeg havde jo fortalt ham hvor jeg boede og fik totalt noia for at han skulle dukke op”. Hun tog tyren ved hornene og ringede op.

Bankmanden lød glad for at høre fra min veninde, ja nærmest helt høj. Ivrigt kastede han sig ud i samtalen om, hvorvidt Signe havde haft en dejlig dag? Min veninde sad som et stort spørgsmålstegn, men var efterhånden også rasende og frustreret. Som hun sagde var det ”slut med at være flink”. Hun afbrød manden, med det simple spørgsmål ”hvad er det du ikke forstår?”. Et kort øjeblik var der stille i den anden ende, inden Bankmanden til sidst måtte høre hvad hun dog mente? Signe tog en dyb indånding, inden hun kastede sig ud i forklaringen om beskederne hun havde sendt. Dem havde Bankmanden ikke modtaget, forsvarede han såret.

”Gu’ havde han da så. Jeg kunne jo se at de var leveret. Og selv hvis han ikke havde, er det da totalt mærkeligt at blive ved og sende alle de beskeder, hvis man ikke får svar tilbage” udbrød hun frustreret

Men det var slet ikke det hele. For i stedet for at respondere på Signes afvisning, kastede manden sig ud i en længere forklaring om, hvordan de to kunne have en seriøs fremtid sammen, ja faktisk havde han overvejeret muligheden for at det kunne ende i bryllup en skønne dag! Mens Signe hårdnakket forsøgte at forklare ham, at det aldrig blev de to, forsøgte Bankmanden på bedste vis, at argumentere for at de var skabt for hinanden. Desuden havde han jo allerede fortalt familien om hende, han var jo trods alt forelsket…

Det blev en længere samtale, hvor Signe på bedste vis forsøgte at bevare den gode tone, ment bestemt forklarede at kontakten måtte afbrydes. Til sidst lod det til at den begyndte at sive ind, og den ihærdige Bankmand gav langt om længe op. Selvom min veninde var træt, var hun trods alt, ikke for god til at give et råd eller to med på vejen, som hun selv forklarede ”måtte jeg altså lige fortælle ham, at han skulle lade være med at være så meget på når han mødte en ny dame!”.

Vi skiftevis grinte og græd da Signe var færdig sin beretning, som nok nærmest kunne betegnes for tragikomisk. Både for hende, der igen følte jeg lettere uheldig når det kom til valget af date, men også for den stakkels Bankmand, der efter to år i cølibat endnu engang havde fået knust sit hjerte…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.