“Ønsker du orgasme med din massage?”

orgasmeDe senere år er jeg blevet lidt nysgerrig på det Tantra, som man hører så meget om, uden egentlig helt at forstå hvad det er? Skal jeg kort gengive hvad jeg tror Tantra handler om, er det en form for spirituel udøvelse af kropslighed, med nærvær og sanselighed i fokus. Så langt så godt.

Ofte støder man på begreber som tantrisk massage eller tantra sex, hvilket jeg egentlig også altid har haft lidt svært ved at forstå, for det lader ikke til at der findes en reel opskrift.

Min ekskæreste og jeg kunne bruge timevis på at ligge og nyde hinandens kroppe, hvilket indebar nusning, massage, olier og generelt nærvær samt kropslighed. Disse seancer kunne vare længe, inden sex overhovedet kom ind i billedet, eller i hvert fald selve penetreringen. Jo mere jeg læser om Tantra, jo mere går det op for mig, at jeg faktisk har befundet mig i universet længe, bare uden helt at være klar over det.

Anyway, en dag ringede Lola. “Jeg har lige bestilt en Tantra massage!” var det første, hun begejstret udbrød. “Hvor vildt” skreg jeg lige så begejstret tilbage, uden helt at vide, hvad det egentlig var min veninde havde bestilt. Jeg måtte krybe til korset. ”Så….. Hvad går det egentlig ud på?”

Det skulle vise sig at Lola ikke var meget mere oplyst, som den Tantra-jomfru hun jo var. Lidt havde hun dog undersøgt. ”Det foregår sådan her. Du kommer ind til en mand”. Allerede her måtte jeg afbryde min stakkels veninde. ”Stop stop stop, ved man hvordan han ser ud?”. Hun sukkede ”Ja ja, jeg har Googlet. Han ser meget almindelig ud, sådan rar i det” var svaret. Hun fortsatte ”massagen varer tre timer. Først modtager du massage bagpå kroppen, så foran og til sidst kan man så takke ja til en yoni massage”.

Yoni-hva-for noget? Jeg var næsten klar over at vi nu bevægede os sydpå, men var alligevel nødt til at bede om en uddybelse. Google min ven, ville senere bekræfte min mistanke, yoni betyder vagina på tantra-sprog.

”Yoni massage er hvor du bliver masseret for neden, både udvendigt og indvendigt. Det er ikke orgasmen der her er målet, men kommer den er det jo et ekstra plus, kan man sige” forklarede Lola professionelt. Ekstra plus? Ja tak, det tror jeg på. Jeg kunne ikke lade være med at pointere hvor smart det var, ikke at sætte orgasmen som formål, for så havde hun jo ikke lige købt sig en orgasme, vel?

Vi sagde farvel og aftalte at når dagen kom, skulle jeg være den første til at modtage resumé.

Dagen oprandt, hvor min veninde skulle afsted. Jeg kendte tidsrummet og ventede utålmodigt på at de tre timer var overstået. Jeg var virkelig spændt på at høre om hendes oplevelse.

Et kvarters tid efter de tre timer var overstået, ringede Lola. Hun strålede (eller det havde hun gjort, hvis jeg kunne se hende). Jeg skulle naturligvis have alle detaljer fra start og hun lagde ud. ”Altså man starter med at komme ind i et rum, hvor han går ud, mens man klæder sig af. Ja, helt af”.

Allerede her begyndte min blufærdigheds faktor at bimle og bamle. ”Så lægger du dig på maven, han kommer ind og begynder at massere dig, fra enden til anden, bogstavelig talt.”

”Hvad med på ballerne, mellem ballerne?” kunne jeg ikke lade være at bryde ind. ”Ja, også på ballerne og lidt mellem” svarede hun, upåvirket af min afbrydelse. Efter en time, havde min veninde fået besked på at vende sig om, nu var det forsidens tur. ”Var det ikke vildt grænseoverskridende?” kunne jeg igen ikke lade være med at spørge. ”Jo lidt er det. Men jeg holdt bare øjnene lukket hele tiden. Øjenkontakt kunne godt have gjort det akavet. Men faktisk formåede jeg at slappe af, hvilket jo er hele formålet”. Jeg nikkede forstående til røret, ”hvad så?”. ”Jamen så begynder han at massere dig foran, over det hele”.

”Også på brysterne? “måtte jeg lige indskyde. ”Som jeg sagde, over det hele” slog hun fast.

”Ind i mellem kom han ret tæt på mit ansigt med sit. Det var ret intenst og en smule grænseoverskridende, men han gjorde ikke noget” slog hun fast og fortsatte ”det er vidst noget med nærhed”.

Efter endnu en times massage, var seancen nu nået til det uundgåelige spørgsmål. Ønskede Lola at modtage Yoni-massage? Med øjnene godt knebet sammen, havde hun stille fået fremstammet et lille ja. Let’s be real, det var jo dette øjeblik vi alle var spændte på.

Og så havde massagen ellers taget en drejning, der nu primært havde fokus på de nedre regioner. ”Seriøst, kan man massere fissen?” fik jeg igen møvet ind. ”Det kan jeg love dig for man kan. Først de yderste læber, så de inderste, så klitoris og til sidst helt indeni” forklarede Lola.

Tusind tanker fløj gennem mit hoved, hvad var jeg lige gået glip af? Igen blev min nysgerrighed dominerende faktor og jeg måtte bare spørge ”blev du ikke liderlig?”. Min veninde grinede højlydt da hun svarede ”jo for fanden” og uddybede ”men havde allerede fra starten fået fortalt, at alle reagerer forskelligt og man blot skal slappe af og give sig hen. Hvis man kommer med lyde er det helt normalt”. Igen nikkede jeg, det lød jo heller ikke som om det ville være unaturligt under sådan en behandling.

Og nu til million-dollar-spørgsmålet, som vi naturligvis ikke kom uden om. ”Kom du?”

Min veninde påbegyndte instrueret ”altså nu er det jo ikke formålet med massagen at opnå orgasme”. ”Nej nej det er jeg med på. Men kom du?” spurgte jeg igen. ”JA, som jeg aldrig har prøvet det med en mand før” var hendes svar. Min nysgerrighed var for alvor vakt, og skal jeg være ærlig havde Lolas lille fortælling faktisk givet mig varmen i kinderne.

”Hvordan har du det nu, kunne du gøre det igen?” sluttede jeg af. ”Jeg har det skønt og er super afslappet. Så ja, jeg kunne sagtens finde på at gøre det en anden gang, når jeg trænger til at gøre lidt godt for mig selv.”

Et par dage efter sad jeg med et par fælles veninder, der naturligvis også havde hørt om Lolas vilde eventyr. Hvad der her overraskede mig, var den store interesse de andre kvinder udviste. Ikke, at jeg ikke selv var blevet nysgerrig på emnet, men jeg kunne også mærke at det for mig personligt ville være en utrolig grænseoverskridende oplevelse, hvilket måske endda kunne være sundt?

Hvad jeg observerede ved de andre og fandt interessant var, at de slet ikke lod til at være intimideret, nej de var faktisk mere end klar og ville begge gerne prøve det. Den ene var nærmest i gang med tidsbestilling, da den anden henkastet nævnte, om ikke hun skulle tale med manden derhjemme først. Forvirret lagde vores veninde telefonen fra sig. ”Jamen hvorfor? Det er jo en professionel?”. Den anden måtte uddybe “ja men tror du det gør ham okay med, at der står en anden mand med hænderne oppe i dig”. Vores veninde tænkte et par minutter over sagen, hvorefter hun lagde telefonen fra sig ”tak, så blev den oplevelse lige ødelagt, det går han jo aldrig med til!”

I mit stille sind, kunne jeg ikke lade være med at tænke på om ikke jobbet som tantra-massør, måtte være enhver mands drøm?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.