Når ekskæresten finder sammen med din ven…

For nylig havde jeg samlet en lille flok venner, til hvad vi kalder gamenight. En aften, hvor vi mødes til lækker mad, vin i ustyrlige mængder og brætspil på god gammeldags manér. Det er ofte spil som Trivial Pursuit eller i denne aftens tilfælde EGO, der gør sig gældende.

Netop sidstnævnte spil er virkelig godt til formålet, der med personlige spørgsmål giver deltagerne mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og samtidig leder til gode debatter.

Jeg husker ikke præcis hvordan spørgsmålet lød, men i hvert fald kom vi i løbet af aftenen ud i en heftig debat, omkring det at opleve en ekskæreste være sammen med en nær ven. Oh yeah, et meget fintfølende emne.

Heldigvis var det ikke alle seks gæster ved bordet, der havde været så uheldige at ende i en så prekær situation, men flere havde erfaringer og ikke mindst stærke holdninger til emnet. Personligt havde jeg selv været inddraget i flere trekantscenarier gennem livet. Jeg havde både oplevet veninder være sammen med ekser, men også selv været den der havde været medpart i at splitte gode venskaber op. Det mest alvorlige trekantsscenarie, hvor jeg selv havde været stor medspiller, var for tre års tid siden da jeg flyttede fra min daværende kæreste. Bundulykkelig og uden eftertænksomhed, var jeg efter bruddet endt sammen med en af hans bedste og ældste venner. Der var ikke bare tale om en engangs ting, desværre indledte vi et forhold. Ikke som kærester, men som elskere og ikke at det gjorde nogen som helst forskel.

Naturligvis ødelagde det rigtig meget. Ikke blot mellem min eks og jeg, men også mellem de to fyre, der vidst stadig den dag i dag, ikke havde fået klinket skårene ordentligt. Jeg er ikke stolt af min ubetænksomhed, specielt ikke når jeg kigger tilbage i dag, hvor affæren virker meningsløs. Aldrig var jeg oprigtigt interesseret kammeraten, der primært fungerede som hvad man vil betegne en trøster. Det var altså, på længere sigt, ganske unødvendigt. Forhåbentlig er man blevet klogere og lære af sine fejl.

Anyway, denne aften i gode venners lag, bød debatten nu op til, hvem vi primært har tilbøjelighed til at tilgive, når en så uheldig situation udspiller sig. Case: Din gode ven eller veninde, indleder pludselig et forhold til din ekskæreste. Måske der er tale om en engangsaffære, måske de bliver kærester. Men, hvem har vi størst tilbøjelighed til at tilgive når det kommer hertil og hvorfor?

Den klassiske ”broes before hoes” blev naturligvis hurtigt kastet på bordet, hvor en af mændene hårdnakket fastholdt, at det altid ville være vennen man tilgav, pigen måtte ud!

Her var jeg ikke enig. Det kan godt være at det primært er sådan mænd bedst kan lide at forestille sig det, men ud fra egne erfaringer sagde noget mig, at var her tale om en forelsket mand, ville han oftest ende med at tilgive kvinden fremfor vennen. Flere omkring bordet var enige.

En veninde ved bordet, havde oplevet enhver kvindes marridt. En dag havde hendes tætte veninde gennem mange år meddelt, at hun havde fundet sammen med hendes ekskæreste. Ingen tvivl om at et sådan scenarie, er noget ingen af os nogensinde håber at opleve, og at det rammer hårdt. Ét er at miste sin eks, som man kan argumentere for at man jo allerede har mistet, men oven i hatten ryger bedste veninden også. Det er de færreste der kan se igennem fingre med den slags. Nogle gør det, men jeg ved ikke hvordan. Naturligvis spiller flere instanser ind og enhver situation er individuel. Måske der er tale om en eks, man var involveret med for mange år siden, og som i dag ikke betyder det store. I en sådan situation kunne jeg aldrig forestille mig at have et problem eller stå i vejen for en mulig kærlighedsaffære. Men er forholdet og ikke mindst følelserne stadig med i bagagen, er det en svær en at sluge.

Samtalen denne aften, fik os kvinder til at drøfte, hvem vi umiddelbart havde størst tilbøjelighed til at tilgive det utilgivelige. Her var ingen tvivl. Alle kvinderne mente, at det først og fremmest ville være manden og ikke veninden. Det er egentlig interessant, ikke? Her bruger vi hele vores liv på at prædike, hvorledes veninder er så langt vigtigere end vores forhold, men næsten uanset hvad vi bliver budt af mænd, er det også dem vi oftest ender med at tilgive? Man må sige at den uskrevne Girl code om aldrig at røre hinandens mænd står stærkt.

Maja, som også befandt sig ved bordet, kom her med et stærkt argument. Havde det i virkeligheden noget at gøre med, at vi faktisk lagde meget mere i vores venindeforhold og at vores venskaber faktisk betød mere for os end vores forhold. At svigtet fra veninden gjorde så meget mere ondt, at det var sværere at tilgive hende?

En anden modsagde, og mente tværtimod at vores kæresteforhold stod stærkest, at man netop her var hinandens bedste venner og det således var derfor manden ville være den vi havde størst tilbøjelighed til at tilgive.

Jeg var ikke helt sikker på det rigtige svar, men var enig i at jeg nok desværre også ville jeg ende med at tilgive manden fremfor veninden, hvilket jeg egentlig ikke var helt stolt af. Heldigvis kunne jeg ikke forestille mig, nogle af mine tætte veninder gøre sådan mod mig. Men igen, det var der nok heller ikke andre i sådanne scenarier, der nogensinde havde forestillet sig. De fleste vil nok sige at både eks og ven skal skrottes og at ingen af dem er værd at samle på. Men var det virkelig så simpelt? Ét var sikkert, jeg håbede aldrig givne dilemma blev noget jeg behøvede at tage stilling til…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.