Når “de gamle” skal i byen……

I provinsen hvor jeg på nuværende tidspunkt er så (u)heldig at være bosat, er det fast tradition at den 25 december er gå-i-byen-dag (vi plejede at betegne aftenen  “årets største party dag”). Det der gør netop denne dag speciel, er muligheden for at møde gamle venner og bekendte der er undsluppet provinsen, men så er hjemme på julevisit. Det er naturligvis altid hyggeligt at møde folk igen, hvis liv man efterhånden kun har kendskab til fra FB (som vi jo alle godt ved er en dybt upålidelig kilde!). Med så mange mennesker i byen opstår dog ikke kun muligheden for at møde venner, men også gamle fjender, flirter, elskere og selvfølgelig X’er! (nogen ønsker man at møde mere end andre).

Traditionen tro skulle jeg have besøg af Lotte og Signe. Dette var en dag vi længe havde set frem til og den skulle absolut ikke have for lidt. Jeg må indrømme at begyndelsen på aftenen for mit vedkommende startede svagt. Jeg kunne tydeligt mærke hvorledes sidste tids julestress var blevet erstattet med enorm træthed. Sofaen og en pose Matadormix var fristende fremfor ideen om at skrue sig ned i  for stramt party outfit og ubehagelige stilletter! Tøserne fik dog hurtigt “hanket op i den gamle” og feststemningen bredte sig.

Der blev indtaget rigelige mængder bobler, mens Signe på bedste vis forsøge at lægge såkaldte contour makeup (Kardashian look) på Lotte og jeg, der skulle markere ikke-eksiterende kindben- For udefrakommende ville det nok have været underholdende at se en frustreret Signe gentagende gange råbe “sug så de kinder ind”, mens vi med fiksemund desperat forsøgte at mindske æblekinderne.

Der blev prøvet tøj i stakke og timevis, mens vi skiftevis bitchede over ekstra julekilo og samtidig gav hinanden komplimenter i flæng- Hvorfor er det at vi kvinder altid formår at se det bedste i andre og det værste i os selv? en forbløffende og ganske selvdestruktiv egenskab.

Som boblerne begyndte at gøre deres eftertragtet indvirkning, var det som om at  ekstra kilo hurtigt blev glemt og selfie-stangen kom flittigt i brug (pinligt at indrømme- ja er lykkelige indehæver af en selfie-stang!). Samtalen blev i takt med boblerne også mere intens, og handlede udover den sædvanelige obligatoriske sex snak (der denne gang var centreret om mange mænds lyst til at “få noget op bagi”), også om hvem vi mon senere ville møde og absolut ikke ønskede at møde (igen de forbandede X’er!)

Ved 21 tiden havde alle endelig formået at få skruet sig ned i et outfit der var nogenlunde tilfredsstillende- således hoppede vi op på stilletterne og var klar til at indtage byen.

På den lokale fik vi hurtigt kørt et par shots indenbords, og der gik ikke længe inden huset var fyldt. Et par gamle kendinge bumpede vi da ind i, men må efterhånden indrømme at publikum i byen synes at blive yngre og yngre (eller er det os der bliver ældre?). Selv Signe der ellers ikke er bleg for et put med en “ung model” måtte indrømme at en nittenårig trods alt var “for meget af det gode”.

Aftenen forløb uden det store drama og vi slap alle tre heldigvis for mødet med uønsket kendinge. Let’s face it, man ønsker sjældent at møde en x, og da slet ikke med tillagte julekilo- (uskrevne x regel nummer et: Vær dit lækreste jeg, vær mere lækker end ham)

Selvom aftenen forløb uden drama, skal jeg satme love for det samme ikke kunne siges om dagen derpå! Her kom straffen i form af de ondeste tømmermænd. Dagen blev brugt i sengen hvor jeg kun af nød stod op, når det ind i mellem var tid til at kaste diverse rester af bobler, mokai og shots op. Man kan sige meget om alderdommen der kommer snigende. En ting er sikkert- tømmermændende bliver heller ikke nemmere!