lolleOkay, jeg ved hvad du tænker, ja mødet med din eks kan ofte være en delikat sag.

I dette tilfælde handler det bare ikke om den eks- hvad med mødet med HANS eks? Du tænker måske, hvorfor skulle det overhovedet være nødvendigt at møde hans gamle kæreste? Det er heldigvis heller ikke altid en nødvendighed.

Men men men- kan I huske vi snakkede om de der famøse børn? Yep, skulle hilse og sige at med dem i billedet, kan det altså blive en mere eller mindre uundgåelig situation ikke at møde moderen til afkommet.

Nogle er måske en del mere afslappet omkring emnet end jeg, og hvorfor egentlig ikke. Vi er jo alle voksne mennesker, ikk?

Jeg mener, M og hans eks har et fint forhold der fungerer, så hvorfor skulle det være et problem for mig at møde hende? Alligevel kunne jeg ikke lade være med at undgå situationen, hvilket havde fungeret fint de sidste ni måneder.

Hver gang muligheden for et møde opstod i forbindelse med børneaflevering, sørgede jeg for at snige mig uden om. Det var tilsyneladende ikke nogen big deal for M, hvorvidt kvinderne i hans liv mødtes. Men helt ærligt, må indrømme at søndag formiddag efter en heftig nat med diverse seksuelle eskapader og bollehår ud til alle verdenshjørner, altså bare ikke lige var sådan jeg ønskede hun skulle møde mig første gang, og det var som regel her muligheden opstod. Således havde jeg ”altid lige et eller andet” der skulle ordnes, så situationen på bedste vis blev afværget.

Og hvorfor er det sådan? Hvorfor er det at vi kvinder har behov for at være vores lækreste jeg overfor kærestens eks? De er jo for længst færdige med hinanden, man er den nye kæreste, så hvorfor betyder det overhovedet noget hvad hun tænker om mig? Det gør det bare……

Det er nok ikke en statshemmelighed, at lige så meget vi kvinder går i gennem for at være lækre overfor mændende, lige så meget gør vi det for de andre kvinders skyld- take it or leave it, men sådan er det.

Behovet for at vise andre kvinder at vi er succesrige, lækre og har styr på det med tøjet, er bare en vigtig del af eksistensen. Let’s face it, han sgu da ligeglad med om der står Ganni i nakken på kjolen og vil sandsynligvis til enhver tid foretrække os i skotskternet lårkort og stram skjorte, tilføjer du et par frække rottehaler sidder den i skabet. Det ville vi naturligvis aldrig iføre os offentligt, da enhver kvinde med respekt for sig selv ved at det signalere mangel på sans og stil- dette er på trods af samtlige mænd i rummet ville hænge efter os med tungen ud af halsen.

Således skal der altså sendes en besked til andre kvinder og især hans gamle kæreste, hvor vi ikke blot kan signalere ”jeg er for lækker” men også ”ha! Nu er han min” (og hun er sgu nok ligeglad, i hvert fald hvis det var hende der smed stodderen på porten). Anyway…..

Den uundgåelig dag indtraf naturligvis. I mit forsøg på at være den gode kæreste, havde jeg indset nødvendigheden af at tilbringe en smule mere tid sammen med M og ungerne. Jeg havde således inviteret hele banden til at tilbringe en dag ved mig (så så man lige ”den onde stedmor” tage sig sammen). Jeg var i dagens anledning hoppet ud af joggingtøjet, og havde endda påført mig makeup (bare lige nok til at være lækker på ”jeg prøver ikke engang” måden). Aftalen var at eksen skulle dumpe ungerne af efter skole ved M og jeg, ved 14 tiden.

Som tiden nærmede sig, befandt jeg mig ”på nåle” foran computeren, M bredte sig i sofaen- afslappet og uvidende om min halv kritiske tilstand overfor mødet der snart skulle finde sted.

”Jeg smutter lige, glemte at handle noget” pointerede M pludseligt. Jeg blev med det samme ramt af panik, da blikket flakkede til uret som viste 14.10. I forsøget på at skjule min desperation, fik jeg alligevel udbrudt ”Øh, har du set klokken?”, fortvivlet stirrede jeg ham i øjnene. ”Ja, er tilbage om ti minutter” var svaret- så var han væk.

Der gik ikke længe før jeg hørte døren gå, og bad en stille bøn om at min kæreste var blevet superhelt og på magisk vis havde været i netto på under fem minutter. ”Hej far” lød det fra gangen, panikken bredte sig. Ind kom unger og bagerst den smukke eks. Så stod vi der. Jeg prøvede på bedste vis at være afslappet da jeg forklarede at ”far” lige var nede og handle og snart var tilbage. Behøver jeg påpege at en akavet stemning bredte sig i rummet?

”Ja ti minutter er jo ikke altid bare ti minutter med ham, men det har du vel fundet ud af ?” var hendes første ord til mig. Et lille hint om, at hun altså kendte min mand ret godt, måske endda bedre end jeg selv? Umiddelbart synes jeg han er ganske punktlig, det sagde jeg selvfølgelig ikke, fik i stedet fremstammet et ”jahhh” efterfulgt af ”høhø”!

”Jeg ringer lige til ham” sagde hun- okay ja gør det, ring til min kæreste og hør hvor han bliver af- det sagde jeg heller ikke.

Der gik heldigvis ikke meget mere end fem min (føltes noget længere) så var M tilbage og situationen afvæbnet. Ungerne fløj om halsen på deres far, og eksen trak sig til tilbage til hvor end hun var kommet fra.

Set i bakspejlet var situationen vel egentlig ikke så slem, og det er vel kun ganske naturligt at man som voksne mennesker kan mødes i uundgåelige situationer som denne? Alligevel kunne jeg ikke lade være med at bede en stille bøn om at der ville gå noget tid inden det igen blev nødvendigt, eller i det mindste bare at min kæreste rent faktisk ville befinde sig i rummet næste gang. Dette fik jeg vidst også pointeret (en smule skarpere end tiltænkt) med sætningen, ”det der gør du ikke igen!”.

”Hvad mener du?” spurgte M uforstående.

Ak ja, det er vidst ikke for sjov man siger ”mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”

 

Author

1 Comment

Write A Comment