jul

Okay, er det bare mig eller har utroskabsdebatten den sidste tid floreret i mange medier? Måske det er det samme hver jul, for noget tyder på, at utroskaben tilsyneladende er i høj kurs grundet højtidens mange julefrokoster. Personligt tvivler jeg altså på, at folk er mere utro til julefrokosten end til alle mulige andre begivenheder? I diverse dameblade og magasiner har man således den sidste tid, kunne læse diverse tips til at undgå at ens partner, knalder udenom til en af de famøse frokoster. ”Knald ham af inden julefrokosten”, ”Knald hende ikke af inden julefrokosten” eller ”Sådan ved du om din partner er utro til julefrokosten” osv. Mon det virkelig gør en forskel? Helt ærligt, jeg mener hvis man er sammen med en partner der har tendens til utroskab, gør det så virkelig en forskel hvad du gør inden du sender dem afsted til julefrokosten? Og burde det? I bund og grund kan det vel ikke være dit job, at forebygge at din partner laver snavs?

Jeg er helt med på at der er mange former for utroskab, og at forskellige årsager og instanser spiller ind ved hvert enkelte tilfælde, men hvis vi nu bare nøjes med at forholde os til netop denne debat. Der er vel intet der gør det legalt at knalde uden om, blot fordi det er denne tid på året og med undskyldningen om at man altså lige fik en snaps for mange?

Jeg tror som sagt ikke på, der nødvendigvis er større chance for utroskab bare fordi det er jul. Jeg tænker at har ens partner tendens til utroskab, mon så ikke det gælder hele året rundt og ikke kun i december?

Således synes jeg heller ikke man skal frygte at sende sin bedre halvdel afsted. Parforholdet handler vel netop om, at man stoler på hinanden?

Author

Write A Comment