I kender allerede lidt til min veninde Signe…

Signe er på nuværende tidspunkt i gang med sidste halvår på sin uddannelse, som hun klare med stor succes. Hun har lige købt sin egen lejlighed i indre København, og er i det hele taget indbegrebet af coolness.

Lad mig sige det sådan. Der er ikke den lækre skindtaske fra Mulberry eller skønne uldfrakke fra Ganni som kvindemennesket ikke ejer!

Signe plejer masser af social omgang med venner og veninder, og en hjemlig rødvinsaften eller en tur på den lokale bodega til en (eller mange!) Grøn Tuborg, går sjældent hendes næse forbi. 

Alligevel er der noget som mangler.

Som de fleste singletøser nok kan nikke genkendende til, savner Signe en kæreste. En hun kan dele hverdagen med, fortælle om op og nedture og sidst men ikke mindst, få de der ‘berømte’ børn med.

Jeg har ikke tal på hvor mange aftener jeg har haft Signe i røret, som beklagende og bedrøvet igen og igen har spurgt:

”Hvad er der galt med mig?”

 ”Hvad nu hvis jeg aldrig finder en?”

Eller bare et uforstående og simpelt  ”HVORFOR?”

Alligevel hænder det dog, at en gnist af håb tændes.

Her i weekenden var min kære veninde endnu engang på turné med resten af studiebanden.

Efter en god omgang opvarmning med diverse alkoholiske drikke, stod holdet nu samlet på gaden og ventede på sidstemanden.

Signe fortæller hvordan selvtilliden i høj grad var begyndt at stige (i takt med indtagelsen af Grøn Tuborg), og således lod hun heller ikke muligheden passere, da en lettere beruset (og pæn) ung mand gik forbi.

De to faldt i snak og Signe blev hurtigt enig med sig selv om, at forlade selskabet til fordel for en drink med Mr. Right (for hvem ved?)

Som natten skred frem og promillerne steg, fandt de to parter hurtigt ud af at kemien var helt i top.

Mr. Right var ikke bare pæn at se på, men 28 år (som Signe selv) og uddannet skolelære (perfekt!)

Eventyret tog dog en markant drejning, da Mr. Right pludselig kiggede min veninde dybt i øjnene og sagde ”der er noget jeg er nødt til at fortælle dig”

Signe mærkede hurtigt den velkendte nervøsitet og varmen i kinderne, da de uundgåelige berømte ord fulgte

”Jeg synes du er helt fantastisk, men jeg har altså en kæreste” (”HVORFOR?!”)

Men her stoppede festen ikke. For mens man kan tale om at mødet i sig selv var en uskyldig flirt mellem to fremmede, der tilfældigt mødtes i byen og hyggede med et par drinks, fortsatte Mr. Right idet han konstaterede at han “havde en sygdom”

Hvorfor denne information overhovedet skulle være relevant for den lamslået Signe, idet der tydeligvis ikke var noget at bygge på, kommer jeg til nu. 

Det viste sig nemlig at den stakkels Mr. Right efter sigende havde en sygdom der gjorde at han (hold nu fast) ”tændte på alle”

Ser I lige så skeptiske ud som jeg gjorde?

Mr. Rights forklaring af denne mystiske sygdom lød nogenlunde sådan her:

 ”Min sygdom gør at jeg bliver tiltrukket af rigtig mange forskellige typer mennesker, og simpelthen bliver vanvittig nemt tændt af personer. Og jeg finder dig yderst tiltrækkende”

Her burde alarmklokkerne nok have bimlet og bamlet for min kære veninde, og hvad der gik galt må I ikke spørge mig om (men jeg bebrejder Grøn Turborg)

Ikke desto mindre endte de to liderlige fjolser hjemme i Signes lejlighed, i en overordentlig omgang hed sex.

Efterfølgende daffede Mr. Right stille og roligt hjem til sin kæreste (må man formode)

Søndagen efterlod min veninde med en massiv omgang tømmermænd (også de moralske af slagsen), hvor hun efter at have FB stalket Mr. Right, ydermere kunne konstatere at hans kæreste var ”overordentlig pæn”

(Selv-tortur – en obaligortisk del af en tømmermændsramt søndag!) 

Jeg har hørt mange sindssyge undskyldninger for at score ‘et skrald fisse’, men må nok konstatere at denne ”sygdom” som Mr. Right så uheldigvis havde pådraget sig (man formoder den er kronisk?), går over i historiebøgerne.

For at det ikke skal være løgn havde han den frækhed at skrive til Signe en fire-fem dage efter, for at undskylde sin opførsel og det der var sket.

Her stoppede sms’erne dog ikke, og vi havde begge kraftigt Mr. Right mistænkt for, at være ude efter en ”second round”.

Heldigvis for min veninde var Tuborgen efterhånden forduftet, hvilket gjorde at eventyret endte der.

Episoden fik mig til at tænke på udtrykket ”man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen”