”Hvad fanden er det med mænd og deres pikke!” udbrød min veninde Anita, undrende en dag.

Hm – Den blev hun nok lige nødt til at uddybe en smule.

For mig at se var der nemlig ikke noget nyt i, at mænd har et overordentligt unikt forhold til deres vedhæng.

Misforstå mig ikke. Det er skam ikke fordi at jeg ikke selv værdsætter missen, men mon ikke vi kvinder hurtigt kan blive enige om, at der ikke helt er tale om det samme tætte bånd?

Anita kiggede opgivende på mig, og pegede samtidig sin telefon i min retning. Jeg kastede et hurtigt blik på skærmen.

”Ikke dårligt” nikkede jeg anerkendende.

En stor stiv penis “stirrede” op på mig fra telefonen.

“Det er tæt på hvad jeg vil betegne som et pragteksemplar. Hold du fast i ham”

Anita sukkede. ”Helt ærligt. Jeg har ikke engang mødt manden endnu, og så sender han SÅDAN et billede! Som om det er den, der skulle afgøre om jeg vil møde ham”.

Min veninde fortsatte ufortrødent:

”Hvorfor er det lige at mænd tror deres pik er så fantastisk? At hvis han sender sådan et billede, kan jeg simpelthen ikke modstå en date med ham. Hvad fanden blev der af Romeo og Julie og serenader på balkonen! Jeg tror sgu ikke Julie modtog den slags på sin iPhone!” – Min veninde havde for alvor talt sig varm.

Jeg modstod trangen til at kommentere på iPhone kommentaren, og sagde i stedet:

”Jeg tror da at lige så mange kvinder sender nøgenbilleder? Mon ikke bare det handler om hvilken type man er?”

 Anita kiggede skeptisk på mig, og tog et heftigt sug af cigaretten.

”Det ved jeg ikke. Jeg kan da også godt sende et frækt billede til min kæreste eller noget. Men sender sgu da ikke mine bare patter til en ny fyr jeg inviterer på date” 

Min veninde havde selvfølgelig fat i noget. De senere år var der helt sikkert sket en udvikling på nøgenbillede-fronten.

På en eller anden måde var det blevet en mere acceptabel og normaliseret del af vores kommunikation. Naturligvis på baggrund af den massive anvendelse af sociale medier.

Var folk blevet mere frisindet? Fået dårligere manerer? Eller blevet mere modige?

Spørgsmålene hobede sig op. Hvad var det egentlig, der fik en mand til at sende et billede af sit strittende lem til en vildt fremmede kvinde?

Min erfaring siger mig at mens nogen kvinder (som jeg selv), ikke finder det synderligt intimiderende at modtage sådanne billeder, er der faktisk mange hvorpå det virker afskrækkende eller er en direkte dealbreaker

Dog måtte jeg også give min veninde ret i, at det virker ret offensivt at modtage et pik-billede fra en fremmede mand, og ja det kunne sagtens få interessen til at dale.

Det handler ikke om, at en potentiel date nødvendigvis skal være seriøs. For mit vedkommende kan det sagtens “bare” være en sexdate. Men at få stukket et pik-billede i ansigtet, inden man overhovedet har mødt hinanden, danner et indtryk af en mand som udelukkende tænker sex.

Selvom begge parter er indforstået med at der blot er tale om en sexdate, må manden altså gerne stadig besidde en vis substans.

Fremfor billedet kunne han ligesåvel bare skrive: ”Jeg vil udelukkende kneppe”

Jeg kan til gengæld ikke benægte at have modtaget pik-billeder, hvor jeg har fundet det frækt. Det kommer helt an på situationen.

Som regel er det først i det mere etableret forhold, hvor man før har været sammen. Her kan billederne anvendes som en reminder på det fede sex man har, eller som en forsmag på næste gang. Jeg kan sagtens blive tændt af et frækt billede, men det skal være ved gensidig interesse, når stemningen er til det.

Men hvad er det der får mænd til at sende den slags helt umotiveret?

Jeg tænker at de fleste kvinder har flere hæmninger, når det kommer til at sende nøgenbilleder. Ikke at vi ikke gør det, men jeg tror bare det er de færreste der bruger frække billeder, som indgangsvinkel til en samtale med et nyt bekendtskab.

Handler det simpelthen om at mænd mener dette er det bedste de kan tilbyde? Eller søger han bekræftelse? Er det meningen kvinden skal skrive: ”nej hvor er den stor og smuk- en rigtig gudepik!”

Jeg kunne ikke helt beslutte mig for min holdning til emnet.

”På en måde er det jo også meget rart at vide hvad man får?” mumlede jeg.

Anita slog opgivende ud med hænderne.

”Næ. Jeg er da i bund og grund ligeglad med hvordan den ser ud. Selvfølgelig er det bonus hvis den er stor, men vil da hellere have et billede af hans ansigt! Pik-billeder er lidt ligesom de forbandede overkrops billeder. ØV hvor er det bare selvoptaget! I sidste ende er det jo hans personlighed, der afgør om jeg hopper i kanen med ham. Vil da aldrig gå i seng med en mand pga. hans overkrop, hvis han har jord i hovedet og er en selvoptaget narcissist” rasede min veninde.

Hun havde virkelig tænkt over tingene…

”Anita, hvor mange pik-billeder modtager du?” kunne jeg ikke dy mig for at spørge. Svaret kom prompte

”MANGE!”

”Men jeg har fået nok nu. Næste gang en mand sender mig et billede af sin pik, er han ude! Er jo ikke fordi jeg er snerpet eller noget, det ved du også godt”.

Jeg var ikke sikker på om det var et spørgsmål eller en konstatering, men hun havde  ret. Anita var langt fra snerpet, ja nærmest det modsatte. En bramfri, humoristisk og til tider, småpervers type.

Det fik mig til at overveje, at hvis hun af alle mennesker havde det sådan, hvor mange kvinder gik så ikke rundt og havde det virkelig stramt over de afslørende billeder?

”Det mindste han kan gøre er da at spørge først, ikke? Så har man i det mindste mulighed for at takke nej, inden den popper op på skærmen og stirrer dig umotiveret i ansigtet, så man er ved at få morgenkaffe og hele lortet galt i halsen!”

Min veninde havde tilsyneladende ikke tænkt sig at lade emnet hvile lige foreløbig.

Jeg kunne godt se pointen. Det var faktisk yderst uhøfligt, at sende den slags uden tilladelse fra modtageren.

Var nøgenbilleder virkelig bare blevet en almen del af vores mediekultur? Lidt ligesom dengang i børnehaven: hvis jeg må se din, må du se min

Pludselig slog det mig. Det var selvfølgelig det som det hele handlede om!

Manden håbede selvfølgelig på at få noget igen fra kvinden. Det var ikke så meget et udtryk for at ”se hvor flot den var”, men snarere drømmen om at få et billede retur. Den gode gamle noget for noget.

Han giver kvinden det ypperste han har og forventer naturligvis at få det samme tilbage.

Jeg fremlagde teorien for Anita.

”Ha!” fnyste min efterhånden pik-forskrækkede veninde.

”Det kan de da godt glemme alt om. Er der flere der sender den slags til mig uden at få lov, så kan de fandme være ganske sikre på, at de aldrig nogensinde får lov at se min- heller ikke i virkeligheden!”

Læs også: Det er ikke størrelsen men gørelsen – Virkelig?