Det værst tænkelige skete for min veninde Rikke, da hun for nylig skulle på date med en fyr som hun havde mødt på Tinder (!)
Min veninde er hvad man vil betegne: en fyldig kvinde.
Det var bestemt ikke er noget Rikke lod sig gå på af, gudskelov. Min veninde var nemlig mere og meget andet end det.
Hun havde et godt job, gode venner, en lækker lejlighed og var derudover både sød, smuk og ikke mindst vældig humoristisk. Hun var typen der altid havde svar på tiltale og var temmelig rap i replikken.
Men for en gangs skyld blev Rikke mundlam…
Det havde aldrig syntes at intimidere min veninde at gå på utallige blind dages, som det f.eks. gjorde ved mig.
En dag, over en spand kaffe, kom vi ind på emnet dating og usikkerheder, noget Rikke tilsyneladende ikke kendte til.
”Man har jo ikke havde noget at miste. Alle oplevelser er ikke dårlige, der er mange sjove og gode imellem” forklarede hun og fortsatte.
”I begyndelsen var min største usikkerhed min vægt. Jeg var bange for at blive afvist fordi jeg er en stor kvinde. Det har jeg dog forebygget ved at skrive det i min profil.”
Jeg havde set Rikkes Tinder profil, og ja som alle andre havde hun naturligvis valgt pæne billeder, primært ansigtsfotografier. Men enkelte kropbilleder, der vidnede om en fyldig figur, havde også sneget sig ind.
”At skrive det i profilen fejede min usikkerhed af banen. Så kan de møde mig eller lade være. Jeg har været ærlig” uddybede hun.
”Efter det, synes jeg ikke at det har været et problem at møde folk. Tinder giver lidt ekstra spænding i hverdagen og nogle hyggelige dates”
Jeg nikkede eftertænksomt og beundrede min veninde hendes mod.
Egentlig var formålet med dette møde at Rikke skulle fortælle om sin nyeste Tinder-oplevelse. En date hun over sms havde beskrevet som hendes ”værste frygt der blev til virkelighed”.
Eftersom der skulle meget til at ryste hende, var jeg utålmodig efter at høre hvad der var hændt.
En halv spand kaffe var allerede fortæret, da vi endelig kom til sagens kerne.
”Nå, fortæl mig så om den date” slog jeg fast.
Rikke snuppede endnu en tår af kaffen og tændte en cigaret. Langsom hallerede hun ind og holdt efterfølgende en lille kunstpause, inden røgen atter forlod hendes mund. Så begyndte hun sin fortælling….
”Well, gennem længere tid har jeg faktisk ikke syntes der var det store dating-potentiale på Tinder, jeg overvejede om min kvote var ved at være opbrugt. Mange af mine match lagde ikke låg på at de bare søgte sex, og de få der førte til snak, fangede mig bare ikke.
Så her for et par uger siden sad jeg søndag aften, du ved efter den der kæmpe druktur på Andys, og swipede lidt. Pludselig var der match med en fyr, der hurtigt fangede min interesse. Han var virkelig pæn, men havde også indhold på profilen, hvor humor og intelligens skinnede igennem. Det kunne jeg godt lide”.
Jeg nikkede interesseret.
”Anyway, vi skrev sammen hele aftenen og det viste sig at jeg havde ret. Manden var både sjov og intelligent. Der var virkelig den der ping pong i mellem os du ved, kemi. Han udviste kæmpe interesse for mig og mit hverv, og gav mig i det hele taget en masse opmærksomhed.
Jeg blev meget smigret over hans oprigtighed. Så vi aftalte at mødes i løbet af ugen. Ikke bare til sådan en tør kaffe-date, nej han gik sgu all ind. Vi skulle på restaurant og det hele. Det var virkelig fedt med en mand der endelig lod til at ville gøre noget ud af det og at det ikke bare handlede om at få noget på den dumme”
”Tell me about it…” mumlede jeg indforstået.
”Nå men vi skulle så mødes om onsdagen. Jeg glædet mig helt vildt, købte endda en ny kjole til lejligheden. Jeg følte mig slet ikke usikker på nogen måde, for kemien var så god og han virkede så oprigtig. Jeg var så fuld af selvtillid da jeg smuttede ind på restauranten og ganske rigtigt, der sad han allerede”
”Var han cute” afbrød jeg i min iver. Rikke sendte mig et strengt blik ”vent nu lidt” tyssede hun og tændte endnu en cigaret før hun fortsatte.
”Ja han sad der og lignede sig selv, akkurat lige så pæn som forventet. Synes jeg jo egentlig også at jeg var, måske bare lige med lidt ekstra glam, ikk. Så jeg gik derhen, sagde hej og gav ham en krammer.
Så kunne jeg bare mærke han stivnede. Han trak sig væk og kiggede op og ned af mig. Sådan et rigtig elevatorblik, du ved. Tal lige om at usikkerheden ramte mig med ti tusind kilometer i timen”
Jeg begyndte at forstå hvor samtalen var på vej hen og græmmede mig på min venindes vegne.
”Here we go” konstaterede hun tørt, tømte kaffekoppen og kastede sig ud i det uundgåelige.
”Først siger han ikke noget, han glor bare. Der er den der pinlige tavshed og jeg står bare der. Da han endelig åbner munden siger han bare:
”Du er tykkere end jeg troede”
Okay jeg ved hvad I tænker, i det mindste var manden ærlig, men come on… Behøver det virkelig være det første han udbryder til en kvinde han netop har mødt?
På min venindes vegne var jeg chokeret, det var simpelthen så uhøfligt.
”Hvad sagde du så?” måtte jeg naturligvis vide.
Rikke rømmede sig, tydeligvis berørt af hændelsen.
“Hvad kunne jeg sige? Da jeg bare stod der, fortsatte han og du gætter aldrig hvad han så sagde?”
Hun havde ret, jeg havde ingen ide om hvad han sagde…
”Han sagde at hvis jeg ville, kunne vi da godt tage en bid mad, men så skulle vi altså dele regningen og gå hver til sit bagefter. Jeg var målløs. Det var sgu lige lidt mere ærlighed end jeg havde behov for ærlig talt. Så jeg sagde intet, jeg vente mig bare om og gik”.
“Virkelig?” fløj det ud af mig.
Rikke kiggede på mig som var jeg idiot.
”Ja man. Tror han selv jeg gider sidde der og spise med ham oven på det? Jeg mener, han ville ikke engang give det chancen for at lære mig at kende. Hele den fede kemi vi havde oplevet på chatten, var pludselig fuldstændig ligegyldig, hele hans betagelse af min person var bare væk.”
Rikke synede mere vred end såret, hvilket jeg pointerede.
”Ja gu’ fanden er jeg vred. Han havde set billeder af mig, jeg havde endda skrevet i min profil at jeg var en fyldig kvinde. Men det er ikke engang det. Hvad der pisser mig af er, at jeg ikke får chancen.
At han ikke engang gider lære mig at kende. Så kunne han sgu da afvise mig bagefter. Hvem ved om vi kunne have haft en pisse fed aften sammen, kærlighed eller ej.”
Jeg nikkede, for hun havde jo ret.
Man kan argumentere for at der selvfølgelig skal være en tiltrækning mellem mennesker, før de kan se potentialet for mere.
Men jeg må erkende at fyrens afvisning af min veninde gjorde ondt, jeg fandt det groft. Nogle vil måske mene, at havde han afvist hende på et andet grundlag senere, havde han været en gemen løgner.
Men som jeg før har været inde på, synes jeg generelt der er kommet meget uhøflighed i hele vores datingkultur.
Det er som om folk ikke længere bekymre sig om hvorvidt de såre andres følelser, så længe deres egne behov tilfredsstilles? Der er kommet en gennemgående overfladiskhed der virkelig er overskyggende.
At middagen pludselig ikke længere var for hans regning, men nu skulle deles! Tja, det er en debat jeg ikke engang magter at gå i krig med.
”Så er Tinder lagt på hylden for en tid?” var mit sidste spørgsmål til Rikke.
Min veninde pustede røgringe ud i rummet, hvorefter et lille smil bredte sig på hendes røde læber.
”Næ, jeg har da en ny date på fredag”
You go girl..!
2 Comments
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.
After reading your article, I have some doubts about gate.io. I don’t know if you’re free? I would like to consult with you. thank you.