En måned på Tinder- En hønsegårds bekendelser!

tinder

Jeg tror alle der følger med her på bloggen, kender til mit ikke-eksisterende forhold til netdating.

Ja, jeg har som de fleste eksperimenteret med profiler på forskellige datingsider, hvor det nærmeste en date det nogensinde er kommet, var et møde med en fyr fra Scor (Læs: her). Som I ved, kan det vidst dårligt betegnes som en date, men nærmere et sexmøde.

Når nu jeg havde beskæftiget mig med de forskellige dating-muligheder, hvorfor var det så aldrig blevet til noget? Ærligt, fordi jeg primært har anvendt disse som tidsfordriv. Det var ganske enkelt min egen skyld.

De gange min telefon havde været i besiddelse af appen Tinder, var det som regel i forbindelse med en søndag eftermiddag inkl. tømmermænd, hvor kedsommelighed og ikke mindst selvmedlidenhed, havde trængt sig på.

De der kender konceptet ved, at udover et hurtigt selvtillidsboost, kan en lille flirt og fræk chat hurtigt også feje ensomheden væk. Den næste dag ville ugen starte på ny, og jeg ville for længst have fortrængt alt om min kortvarige Tinder-affære dagen før. Således var det, at det altså aldrig blev til mere end tilfældig flirt.

Samtidig har jeg vidst før nævnt min frygt for blind dates. Hvad er der at være bange for tænker du måske. Alt…

Jeg frygtede hvad der skulle ske, hvis jeg ikke brød mig om ham og næsten endnu værre, hvad hvis han ikke brød sig om mig? Frygten for et såret ego, var nok den primære årsag til at daten aldrig kom i hus.

Hertil fulgte en liste af tusind andre spørgsmål. Hvor skulle vi mødes? Ude, hjemme, ved ham eller mig? Hvad hvis akavet stilhed udbrød og vi intet havde til fælles? Kunne man have sex på første date, hvis man lystede?

Listen over spørgsmål var uendelig. Det endte som så ofte før. Efter et par uger var Tinder nu unødvendig fyld på telefonen og blev slettet. For en stund ville jeg  glemme alt om mediet, der tilsyneladende anede uendelige muligheder for lækre mandfolk på ræd og rakke, der på en eller anden måde syntes at have bedre af og forblive i illusionsverdenen, fremfor at komme ud i virkeligheden.


Men jeg var nysgerrig, alt for nysgerrig. Tilsyneladende skaffede denne app både dates, sex og ind i mellem også kærester. Mine veninder, som jeg anså for værende virkelig modige, kastede sig skruppelløst ud i den ene date efter den anden. Det var langt fra alle der var lige vellykket, nærmere tværtimod. Alligevel swipede de sig lystigt videre til næste mand i rækken, måske han var den ægte vare? Det var beundringsværdigt og helt ærligt, også ganske underholdende. Derfor har jeg besluttet at dedikere september til officiel TINDER-MÅNED. Således vil I altså komme til at høre, om forskellige oplevelser som de kære høns har delt med mig. Tro mig, det er tilsyneladende ikke så lidt man kan opleve på Tinder. Måske “eksperimentet” kunne afsluttes med at jeg selv endelig tog mig sammen og hoppede på min første blind date?

Jeg mener, hvor svært kan det egentlig være. SWIPE SWIPE SWIPE og sæt i gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.