lotte

Måske I læste med i sidste uge, da der her på bloggen, blev drøftet det med at date mænd der er ældre end en selv (læs: Hvorfor dater kvinder ældre mænd). Endnu engang var jeg omdrejningspunktet i historien, og synes det kræver en lille opfølgning. Som I allerede ved, stod jeg i sidste uge overfor at skulle opleve ”ungt kød”  eller rettere sagt, en fyr på min egen alder. Det var vidst blevet på tide at jeg skulle snuse lidt til min egen aldersklasse. Jeg frygtede det!

Gennem længere tid har jeg skrevet med en fyr og vidste at kemien var i orden, i hvert fald på de sociale medier. Vi skulle så afgjort mødes IRL. For et par uger siden, var den famøse fyr på besøg i byen og vi aftalte at ses til en gåtur i de tidlige aftentimer. Perfekt tænkte jeg for mig selv, man ser altid bedre ud i tusmørkets skær end i fuldt dagslys.

Vores gåtur gik lige så godt som forventet. Vi snakkede uafbrudt i de par timer turen varede, og det var beroligende og uforudset at finde ud af, jeg kunne have en ”fornuftig” samtale med en på min egen alder.

Af en eller anden grund har jeg altid datet mænd der var ældre end jeg selv. Gang på gang har jeg tænkt over, hvorfor det egentlig var sådan og kom til konklusionen, at ældre mænd var mere modne og havde mere mellem ørene. Samtidig har jeg haft en bedre selvtillid med den målgruppe, end med folk på min egen alder, hvorfor det er sådan er svært at sige. Erfaringer rigere, må jeg dog nu konstatere at ældre mænd ikke nødvendigvis er mere modne. Nu er det jo ikke sådan at jeg skal generalisere alle mænd, men med dem jeg er stødt på, er jeg på en eller anden måde altid endt i en mor-rolle. Også Selvom det er det direkte modsatte jeg søger. Nu skulle jeg altså prøve hvordan en mand på min egen alder var at være i selskab med. Ville hans unge alder kunne mærkes og ville jeg finde ham umoden? Kunne jeg tænde på hans mere drengene og ranglede udseende? Og sidst men ikke mindst, hvordan ville min selvtillid være?

Tilbage til denne fantastisk søde ”unge” gut. Vi havde altså nu en vellykket gåtur og kigge tilbage på og aftalte hurtigt at mødes igen, så snart muligheden opstod – Det blev så i fredags.

Jeg skulle besøge ham, halvanden times rejse fra mit hjem og vi havde ikke aftalt det store. Jeg havde forberedt ham på at jeg kunne komme med tømmermænd, efter en påskefrokost med vennerne dagen før. Han selv havde haft en hård uge på arbejdet. Altså var vi hurtigt enige om at en slapper på sofaen med pizza og film, hvor vi bare kunne nyde hinandens selvskab i afslappede omgivelser, ville være den ideelle date denne aften.

Tiden op til daten var jeg virkelig nervøs. Ikke så meget for at det ville være akavet i mellem os, men mere tanken om, hvordan det ville være hvis vi skulle have sex. Det var efterhånden et godt stykke tid siden jeg sidst har fået noget og opstod muligheden, ville jeg ikke lade den gå til spilde.

Den søde gut var lidt højere end jeg, men samtidig utrolig slank og ranglet. Han så godt ud, men hvad min frygt forløb sig på var, om jeg ville føle mig som en blåhval ved hans side. Jeg har taget lidt kilo på, hvilket ikke gjorde selvtilliden bedre. Veninderne omkring mig var dog gode til at få mit fokus væk fra min størrelse og forsikrede mig for, at det ville være det sidste han eller jeg selv ville tænke på, såfremt der først var kemi i sengen.

Jeg ankom til hans hjem og endnu engang, kørte samtalen som smurt. Der var virkelig god stemning imellem os.

På et tidspunkt spurgte han om vi skulle gå ind i sengen og se en film. ”Vi ligger jo meget bedre derinde end på sofaen” som han sagde. Han var ikke svær at gennemskue, og jeg hoppede med på ideen. Hurtigt endte vi i en tæt ske, hvor der blev kysset og krammet.

Længe gik der ikke før vi lå og tør-humpede, som et par 17 årige liderlige teenagere. Det var skønt og jeg tændte meget på ham. Det hele udviklede sig og stykke efter stykke, fik vi pillet tøjet af hinanden. Ikke på noget tidspunkt tænkte jeg over, min ellers tidligere bekymring, om hvor stor eller lille jeg var i forhold til ham.

Vi var nu kommet til selve akten og som tidligere beskrevet, var det et godt stykke tid siden jeg sidst havde været den heldige vinder af en orgasme. Jeg var derfor spændt og kunne ikke vente med at se hvad han havde i ærmet til mig.

Han var nu nøgen og jeg havde endelig muligheden for at mærke hans lem. Jeg må indrømme at jeg først blev en smule skuffet. Stor og pulserende var den ikke, men derimod lang og slank, ligesom han selv. Jeg besluttede at give fanden i det. Som vi flere gange har fået bevist, er en pik en pik og kan man finde ud af og bruge den, betyder størrelsen faktisk ikke så meget.

I gang kom vi og det føltes lækkert, langsom og meget intimt… I 2 minutter!

Den søde fyr måtte indrømme at han nærmest var kommet, inden han trængte op i mig. Vores timelange forspil havde i den grad tændt ham, han kunne ikke holde til mere. Dog forsikrede han mig for at jeg bestemt ville få en tur mere. Mit skuffede ansigt skiftede til fortrøstningsfuldt, hvad pokker, jeg ville få en second round.

Lad mig fortælle det kort, for det var det desværre også i anden omgang. Han kunne ikke holde sig tilbage og efter lidt kys, kram, kærtegn og få stød, kom han fandme igen.

Heller ikke denne gang fik jeg det store ud af det. Sammen lagde vi os, og jeg lå dejligt i hans arme og nød nærværet. Mens vi lå der, kom jeg til at tænke på at jeg ikke på et eneste tidspunkt havde tænkt over, om min mave hang for meget når jeg lå på siden, om min kulør kunne have været bedre eller om mine bryster burde have struttet gladere ud i luften, end hvad de gjorde. Ganske enkelt havde jeg ikke tænkt over min krops fremtræden, og den ellers så store frygt inden vores møde for, om jeg ville føle mig som en hval ved hans spinkle side.

Når jeg tænker tilbage på timerne hvor vi lå sammen, føler jeg nu, at han faktisk var utrolig god til at få mig til og føle mig godt tilpas. Hans måde og røre min sidedelle på eller bevæge hånden over min mave når vi lå i ske, var faktisk behagelig og bekræftende. Ligeså vel var han utrolig god med sit ordforråd, og fortalte mig gentagende gange, hvor smuk og fræk jeg var. At han havde så svært ved at holde igen under sex, tænker jeg faktisk nu, som et stort kompliment.

Ganske enkelt viste det sig altså, at det med at date en yngre fyr, en på min egen alder, var en dejlig oplevelse at få med i bagagen. For han fik mig til at føle mig fantastisk.

Afskrækkende som jeg havde forventet var det ikke og faktisk håber jeg at komme til og se ham igen.

Og så håber jeg sådan set bare, at han kan holde lidt bedre ud næste gang. Jeg krydser fingre…