the-graduate

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der på det seneste har været temmelig stilstand i, hvad man kunne betegne som mit (ikke) eksisterende sexliv. For første gang i mit liv, havde jeg forsøgt at takle et brud, uden den gængse ”for at over kommer en mand, skal man under en ny.”

Spørg mig ikke hvorfor det var blevet sådan, det var absolut ikke fordi lysten fejlede noget. Som noget af det eneste, lod den ikke til at have lidt skade. Den bedste psykolog under forløbet, havde således været min vibrator. Det kan ikke understreges nok, at ingen singlekvinde bør gå uden!

Forleden aften havde jeg en længere telefonkorrespondance med Lola, samtalen blev hurtigt sporet ind på sex. Lola havde været single længere end jeg, og derfor var afholdenhed noget hun kendte alt til. ”Det er som om liderligheden bare vokser med alderen” konstaterede jeg, frustreret. Lola var enig, og henledte til hendes nylige date som eksempel.

Som I ved, fortalte jeg forleden hvordan min veninde havde været på date, med beslutsomheden om at være afholdende. Hun ville se om det kunne føre til mere end blot en enkelt nats udskejelser. Parret havde netop nu gennemført deres andet møde. Min nysgerrighed var ved at springe. ”Det var rigtig hyggeligt” startede min veninde sparsomt ud. Jeg kunne høre smilet i hendes stemme. ”knaldede i?” udbrød jeg utålmodigt. ”Nej, det bliver ikke endnu”. Endnu engang måtte jeg nikke anerkendende af hendes standhaftighed, specielt da hun uddybende fortalte hvordan parret havde tilbragt det meste af aftenen på sofaen, gnubbende op af hinanden. Eller som Lola så smukt udtrykte det, havde haft en ordentlig omgang ”dry humping”. Vi grinede begge af min venindes aften, der mest af alt lød som et liderligt møde mellem to teenagere, der ikke nåde til tredje base. ”Hvordan fanden kan du lade være?”, spurgte jeg forundret. Jeg vidste udmærket, at havde det været mig der lå med en lækker mand, efterlængere tørkeperiode, var den ikke gået.. ”Det var fandme heller ikke nemt, men jeg har taget et standpunkt. Fuck hvor var jeg ellers våd!”.

På en eller anden måde blev denne kommentar stikordet til en længere samtale om kvinder og vådhed. ”Tja, det med at tørre ud med alderen, kender min krop i hvert fald ikke til” påpegede Lola og fortsatte, ”det kan næsten blive helt pinligt når det er så meget”. ”Nej for fanden” udbrød jeg ”mænd elsker det!”.

Det var min klare erfaring at mænd ikke kunne få nok af, når kvindens safter drev. Dette var jo den ultimative erklæring til ham om, at han gjorde det helt rigtige. Det mindede mig om en sjov lille episode jeg selv havde for et stykke tid siden. I et svagt øjeblik var jeg endt i seng med en gammel elsker. Efter akten havde han drillende påpeget at jeg ”da ikke blev så våd længere, som før i tiden” hertil havde fulgt en alderskommentar jeg valgte at overhøre. Rap i replikken, svarede jeg at der bestemt ikke havde været andre klager på den front. Det ville have været under bæltestedet at tilføje, at det nok nærmere var ham der ikke længere gjorde mig så våd. Sandt at sige, min drift fejlede intet og blev der trykket på de rette knapper virkede værktøjet præcist som det skulle.

Anyway, hele samtalen fik mig til at tænke på en snak jeg havde haft med en anden veninde for et stykke tid siden. Min veninde der var ti år ældre end jeg, var altid ”flink” til at dele ud af hvilke rædsler der som kvinde ventede mig i takt med den stigende alder. Denne gang fortalte hun netop om vådhed. ”Bare vent, pludselig er du våd konstant, som i altid. Det har intet med liderlighed at gøre. Man er bare våd, det driver ud af en. Altså han tror jo det er happy hour, hver gang han stikker hånden der ned. Jeg er overbevist om at det er stadiet før indtørringen indtræffer” konstaterede hun sørgmodigt.

Ak ja, vådhed eller ej, var der en ting Lola og jeg var helt enige om. Lysten, og samtidig trangen til at udforske voksede hele tiden i takt med alderen. Ikke blot var vi liderlige men også eksperimenterende, grænserne rykkede sig konstant.

En ting var sikkert- Vi følte absolut ikke at der var noget her, der var ved at tørre ud.

Author

Write A Comment