Kan man være venner med sin eks?

Kan man være venner med sin eks?

Well well well, det big old question- Kan man være venner med sin eks?
Mens nogle vil svare klart og højt NEJ! Er andre måske mere tilbøjelige til et tøvende ja, selvfølgelig kan man det!
Spørgsmålet er interessant og fik mig til at tænke tilbage på mine gamle kærester. Hvordan var forholdet endt? Havde vi været venner efterfølgende? Og hvordan var vores relation egentlig den dag i dag?


Jeg husker primært altid at have haft et stort behov for at ende sagerne med mine ekser på god fod, og således også bevare dem i mit liv. Egentlig var dette jo bemærkelsesværdigt, eftersom det ofte var mig der brød forholdet og at det sjældent var endt godt.
Der var da kærester hvor forholdet endte så skidt, at jeg på givne tidspunkt havde ønsket af sende dem direkte til Mars, uden returbillet. Nu var sagen bare den med mig, at jeg sjældent bærer den nag særlig længe af gangen, til stor irritation for mine veninder, der gang på gang har måtte høre om ekskærester, der endnu engang var inde i varmen, på trods af de havde håbet at det denne gang var helt slut.

Om man ønsker at bevare et venskab med sin eks, afhænger således af hvordan forholdet ender. Det kunne være at forholdet endte grundet utroskab eller på anden skidt vis, hertil er der nok mange der drømmer om aldrig at se personen igen. Som Signe, min gode veninde, en dag så filosofisk påpegede. “Der burde være en øde ø, langt langt borte, hvor alle ekskærester bliver sendt hen når forholdet ender, så man aldrig behøver at blive konfronteret med dem igen.”
Og ja, Signe havde bestemt en point. For hvorfor er det lige behovet for et venskab overhovedet opstår når et forhold går i stykker?

Er der børn involveret giver det sig selv, men hvilke andre omstændigheder er det der gør sig gældende, når vi galper op om ”at bevare et godt forhold” og at vi ”stadig ønsker at være venner?”
Det er klart at når vi befinder os i et parforhold, er den anden part sandsynligvis den vi har tilbragt allermest tid sammen med, gennem en længere periode. Med denne person har vi delt vores sorger, såvel som glæder. Ikke mindst er der bare SÅ mange minder som man sammen har skabt. Det føles lidt som om at når forholdet ender, smides alt dette overbord, medmindre man på en eller anden måde selv fastholder det. Og hvordan gør vi lige det, hvis vi ikke længere skal være sammen? Vi beslutter at være venner.
Og ja, hvis sagen bare var så simpel, er tanken da nobel. Men realistisk? Ikke rigtigt…

Jeg vil nærmest erklære, at medmindre der som sagt er børn involveret eller fuld enighed om at ende sagerne, så er det sgu svært at bibeholde et såkaldt venskab. Og hvad skal det egentlig også til for? Hvem gavner det? Primært tror jeg at behovet for fortsat venskab, først og fremmest er en del af sorgprocessen ved bruddet. Hvad vi ofte finder svært ved at tingene slutter, er at skulle slippe den person vi på det pågældende tidspunkt føler, er vores bedste ven. Det er svært at håndtere at denne, fra den ene dag til den anden, ikke længere skal være en del af vores liv. Men ofte er det vel sådan, uanset hvordan man skilles at hver især  vil gå egne og nye veje, få nye partnere og stille og roligt vil forbindelsen glide ud i sandet.

For mit eget vedkommende, havde jeg som sagt aldrig haft let ved at cutte forbindelsen til mine ekser, her havde været masser af on/off løfter om venskab gennem tiden. Sagen var bare den, at det sjældent gik som det havde været intentionen. Jeg kan godt afslører at de såkaldte venskaber i sidste ende, ofte endte med sex eller skænderier- nogle gange begge dele! Medmindre man skilles i total enighed (hvilket er sjældent!), så har den ene part ofte stadig følelser i klemme. Det kan begge parter for den sags skyld sagtens have, også selvom du måske var den der endte forholdet.

DERFOR: friends with an x = SEX.

Uanset hvor meget i bedyrer at være hinandens bedste venner og kun venner, er det næsten uundgåeligt at det ikke enten vil sætte en stopper for at møde nye romantiske relationer, eller vil skabe splid i nye forhold. Tro mig, been there done that. Og her er jo ikke rigtig nogen at bebrejde, andre end en selv. Man kan vel godt forstå det kan være svært for en ny kæreste at acceptere en gammel eks der stadig florerer på sidelinjen, venner eller ej!

Som sagerne stod den dag i dag, skulle jeg efter granskning mene, at mit forhold til ekserne på nuværende tidspunkt var nogenlunde uproblematisk. Var de mine venner? Ikke rigtigt. Men jeg så dem bestemt heller ikke som uvenner. Og det havde satme taget sin tid at nå der til.

Men er det klogt at bevare ekskærester i sit liv? sparsom kontakt eller ej. Ærligt, jeg tror det ikke. Inderst inde er det bedste jo nok for alle parter, hvis man virkelig ønsker at komme videre, at kontakten droppes. Mødes man en dag på gaden eller i byen, bevares, så er det da kun dejligt at kunne tage en venskabelig snak om sagernes tilstand, men mere end det? Tja, just saying, det er vejen til problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.