smell

Forleden talte jeg lidt om den ”farlige” tid vi nu går i møde, i hvert fald når det handler om kombinationen af julefrokoster og utroskab (Læs: Boller vi mere udenom til julefrokosten?)

Men nu skal det hele jo ikke være så alvorligt. Netop med tanke på forestående og foregående julefrokoster, kom jeg til at tænke tilbage på en fantastisk en af slagsen, der nu lå nogle år tilbage. Festen er stadig legendarisk omtalt i Hønsegården og hvad der egentlig præcist hændte den aften, er efterhånden drøftet til uigenkendelighed og sammensat af forskellige beretninger og brudstykker. En ting var dog ganske sikkert. Fire flasker snaps og femten kvinder, er en farlig cocktail!

Det var Lotte der dette år, var heldige indehaver af at få lov til at huse den famøse årlige tøsejulefrokost. I kender allerede min veninde og ved at hun som jeg, sjældent lader muligheden for en god fest gå sin næse forbi. Det var bestemt heller ikke tilfældet dette år. Netop Lotte synes jeg der hændte nogle ualmindelig sjove ting for de næste firetyve timer.

Efter utallige forsøg, var det endelig lykkes min veninde og jeg at fået stablet et langbord op gennem hendes minimale stue, så vi i det mindste havde et sted at placere de femten kvinder, der snart ville indtage rummet. Lottes hjem bestod dengang blot af to værelser fordelt på 49 m2 inklusive skråvægge. Men som det så ofte var når vi først satte os noget for, skulle det nok lykkes. Ved gæsternes ankomst var således et smukt julebord linet op, om end man måtte kæmpe en smule for at tilegne sig en plads i den tætpakkede lejlighed.

Vi startede traditionen tro, med fisk til forret og dertilhørende snaps. Netop denne flok kvinder var ikke kendt for at gå stille med dørene, og de to flasker hjemmebrygget hindbærsnaps Lottes mor så venligt havde sponsoreret, blev hurtigt fordoblet med to flasker Rød Aalborg af gæster der ville sikre sig intet manglede.

Da de mange lune retter en times tid senere endelig nåede bordet var det ikke meget opmærksomhed de fik. På dette tidspunkt var de fire flasker snaps tilintetgjort og især den hjemmebryggede hindbærsnaps, var faldet i god jord. Som flere bemærkede smagte den som ”det rene saftevand”. Tja, I skulle have set Lottes mor i hovedet da det ved senere lejlighed blev opdaget, at hun var kommet til at give os en forkert flaske, hvor bærrene endnu ikke var fjernet. Kender I til gærede bær? Måske det var her synderen til aftenens opførsler i virkeligheden skulle findes?

Humør og promille var højt og som aftenen skred frem blev der grinet, grædt, danset, sunget, råbt, skrålet og ikke mindst skålet. Nå ja, en enkelt tog sig vidst også den frihed at tisse i kattebakken, mens toilettet var optaget af en anden der kastede op.

Jeg husker hvordan et hold modige kærester der selv havde holdt herrefrokost, omkring midnat mente henslængt at kunne snige sig ind. Well, lad mig sige det sådan. INGEN mand sniger sig ind til tøsernes årlige julefrokost (medmindre han er stripper naturligvis) . Det fik de fremmødte kærester vidst også hurtigt at føle. Knapt var de stakkels mænd nået over dørtærskelen, før de blev mødt af vrede tilråb og flyvende shotsglas. Så langt så godt. Tilsyneladende virkede alarmen og vi så ikke mere til kæresterne, før vi senere ramte byen.

Senere hørte jeg en tydeligvis traumatiseret mand berette til en anden ”de var jo som vilde aber der svingede sig i lysekronerne!”. Well, heldigvis for Lotte havde hun ingen lysekrone.

Naturligvis blev det på et tidspunkt sådan at selskabet måtte bryde op. Mens nogle måtte kaste håndklædet i ringen (det burde vi nok alle her have gjort), bevægede andre sig i højt humør og smukke dekorationer, Rudolf-næser og hvad man ellers vinder af vidunderlige accessories i pakkespil, mod byen. Endelig kunne kærestepigerne hooke op med kæresterne, og single kvinderne sondere terrænet for sørgelige rester. Som I måske allerede har regne ud, var vores selskab ikke mindre end overislet.

Det var på vej hjem, da vinterkulden for alvor satte ind, at Lotte bemærkede hæmningerne lette. Hun og kæresten havde netop bestilt en taxa og placeret sig i lag i et åbent busskur, der befandt sig midt på hovedvejen, midt i byen. På dette ukristelige tidspunkt, i en ukristelig brandert besluttede min veninde at tiden burde fordrives med noget bedre end at fryse røven af.

Kæresten skulle da have et blowjob. Som I nok kan regne ud, takkede han ikke nej. Det kan nok være det var mørkt og sent, men jeg må stadig sige at med kenskab til Lottes normale dømmekræft, var dette ikke sket under andre, skal vi kalde det ædruelige omstændigheder. Taxaen dukkede naturligvis op midt i akten, så parret måtte stoppe igangværende foretagende.

Den næste morgen vågnede stakkels Lotte til noget der mest af alt mindede om Jerusalems ødelæggelse og som hun ved senere gengivelse påpegede ”er du klar over hvor svært det er at få shots af væggene?”.

Da den mest nødvendige rengøring (den der var nødvendig for at parret overhovedet kunne være i lejligheden) havde fundet sted, besluttede de to at resten af dagen skulle tilbringes på sofaen. Der krøllede de sig sammen og længe gik ikke før kæresten med et frækt smil påpegede ”vi blev vidst aldrig helt færdige i nat?”. Lotte, trods søvnmangel og tømmermænd, viste hvis I spørg mig uovertruffen overskud, da hun efterfølgende kravlede ned mellem benene på sin mand for at færdiggøre ”jobbet”.

Der gik dog ikke længe inden hendes hoved igen fandt vej op. ”Føj hvor den stinker af fisk” råbte hun, selv overrasket over sit hæmningsløse udbrud, som hun senere erkendte kunne have været en smule mere fintfølende. “Det stank bare så forfærdeligt og jeg havde jo altså også tømmermænd” forsvarede Lotte, da hun senere berettede om hændelsen.

Kæresten blev naturligvis paf og træk fornærmet tissetrolden til sig i en fart, mens han forsvarede at det gjorde den i hvert fald ikke. ”Jeg skal i hvert fald ikke der ned igen før du har været i bad!” fastholdt Lotte stædigt. Kæresten fortsatte hårdnakket benægtelsen, det måtte være noget andet end hans overdådige penis der var årsag til stanken.

Efter en større efterforskning, skete faktisk det, at den stakkels mand fik ret. Han var blevet dømt uskyldigt. Det skulle nemlig vise sig at det på en eller anden måde, guderne må vide hvordan, var lykkedes tunmoussen fra aftenen før, at ende under en sofapude, netop hvor parret befandt sig.

Som om det ikke var nok, blev dette ikke eneste uretfærdige ugerning Lottes kæreste, denne dag måtte se sig klandret for. Samme aften ringede en bekymret veninde ham nemlig op og konfronterede ham med, hvad hun samme nat havde set i et busskur midt i byen. Som hun sagde ”det er bare ikke Lotte værdigt at du står midt i byen og får den suttet af en eller anden stiv grønlænder”. Nå ja, godt nok havde min veninde på daværende tidspunkt langt sort hår, men grønlænder har hun nu aldrig været…

Ak ja, savner I ikke de glade tyvere?

 

Author

Write A Comment