Jeg savner min eks…

onewoman1Jeg savner min ekskæreste. Jeg savner at grine sammen med ham over en dum film, mens vi indtager spandevis af Matador Mix. Jeg savner at gribe telefonen, ringe og fortælle ham om noget jeg har oplevet, som jeg ved kun han vil værdsætte. Jeg savner at græde ud ved hans skulder, mærke hans trøstende ord og forsikringen om at alt nok skal gå. Jeg savner at han fortæller mig hvor dejlig jeg er, selvom jeg fjoller rundt og er tosset.

Yep, jeg savner min eks. ”Hvem af dem?” ville en nær veninde måske spørge-

Dem alle sammen!

 

Når jeg siger at jeg savner min eks, er jeg ked af at måtte skuffe jer. Jeg mener nemlig ikke som på en er-ved-at-dø-og-må-have-dig-tilbage måde… Slet ikke.

Har I nogensinde tænkt over, hvorfor det egentlig er så hårdt at gå fra en kæreste eller blive droppet? Naturligvis har det noget at gøre med kærligheden. Enten elsker man stadig hinanden eller også gør den ene part.

Men jeg tror tit og ofte, at følsomheden ved bruddet først og fremmest bunder i venskabet. Sandheden er jo, at vores kæreste har kendt os på alle tænkelige måder. De har elsket os, trods vores fejl og mangler, været med os gennem gode og hårde stunder, grint og grædt med os og delt fælles oplevelser. Når vi slår op, mister vi altså hvad der på mange måder, er vores bedste ven.

Når et par beslutter at det ikke længere skal være dem, af den ene eller anden årsag, tror jeg at det egentlig er tanken om at miste sin mest fortrolige, der er den sværeste at forene sig med. Det ville svare til at miste en bedste ven eller veninde. De der har prøvet det, ved at et venskabsbrud på rigtig mange måder kan sidestilles med et kærestebrud.

Det er nok også derfor at behovet opstår for, stadig at bevare et venskab efterfølgende. I de fleste tilfælde når folk slår op, tror jeg venskabs-snakken er inde og vende. Dette er selvfølgelig medmindre man er ude i et virkelig slemt brud. Og ja, nogen ekskærester ville man måske bare helst sende med den hurtigste oneway-ticket til langbortistanifuckinghelvede!

Anyway, uanset aftale, hvor tit sker det så rent faktisk, at man er i stand til at bevare det såkaldte venskab? Jeg vil gætte på næsten aldrig. Det er bestemt ikke for at være kynisk, for hvor ville jeg dog ønske jeg selv var i stand til at sige, at jeg faktisk havde et fornuftigt forhold til alle mine gamle kærester (ha!). Årsagerne til at det er svært at bibeholde et venskab kan jo være utallige. Det kan som sagt være at bruddet var et helvede, og måske skete utilgivelige ting. Ofte handler det nok om, at der stadig kan være følelser involveret (måske fra begge sider, måske fra den enes side). Måske får du en ny kæreste, måske gør han? Måske boller i stadig, hvilket alle ved kun kan være den direkte vej til uundgåelige komplikationer!

Selvom jeg har prøvet at bevare venskab med flere ekser, synes det bare umuligt at “hænge ud” og “være venner” efter et ”breakup.”

Denne faktor ændre dog ikke på, at jeg ind i mellem godt kan savne en eks. Årsagerne kan være mange. En sang der pludselig tuner ind i radioen og bang, så er man tilbage til dengang på en fantastisk rejse sammen, et romantisk intimt øjeblik eller bare en oplevelse der for jer, var helt speciel. Kender I det med, at man oplever noget og straks får lyst til at fortælle det til en bestemt person og det er ikke hvem som helst. I ved at ingen andre i verden end lige netop ham/hende vil forstå betydningen af denne oplevelse eller værdsætte den, præcis som også du gør.

Som vi har en god flok venner og veninder, har vi således også en flok (nogle flere end andre) ekskærester. Disse er på en måde som et kuld gamle venner, man på vejen har mistet. Nogen af dem var det måske meget godt vi slap af med, men det ændrer ikke på at de hver især er med til at repræsentere en periode i vores liv og hver især har bidraget med noget.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke fortryder nogle af mine forhold. Det kan godt være lidt svært for folk tæt på mig at forstå. De kender netop mine tidligere forhold, der jo ikke var en succes (så havde det jo nok holdt). Men sandheden er, at disse mænd på den ene eller anden måde alle været med til at gøre mig til den jeg er i dag. Det kan godt være der var dårlige oplevelser involveret og at ikke alle behandlede mig som de burde, men det ændrer ikke på, at der også har været gode tider. De dårlige stunder har jeg formået at tage med mig på vejen som noget konstruktivt. Havde jeg været så stærk en person som jeg er i dag uden ham? Havde jeg haft en så god forståelse for mennesker med psykisk ustabilitet og dårlig opvækst hvis det ikke havde været for ham? Havde jeg været så god til at gennemskue folk, hvis det ikke havde været for hans løgne? Dette er naturligvis alle eksempler på dårlige oplevelser, men også et bevis på hvordan tingene godt kan anvendes til noget konstruktivt. 

Således kan jeg stadig, ind i mellem, tænke på en ekskæreste. Også selvom det er mange år siden det sluttede. Det er som sagt ikke sådan, at det handler om kærlighed eller ønsker om tilbagevenden, slet ikke. Det handler blot om, at disse mennesker har været med til at sætte dybe spor i ens liv, og i sidste ende været med til at præge den man er i dag. Jeg tror også at det er en langt bedre måde at anskue tingene på, end at gå og hade (som nogle virkelig kan bruge mange år på).

Heldigvis besidder vi mennesker en fantastisk evne til med tiden at tilgive og glemme. Kender I det med at være i et forhold der bogstaveligt talt går ad helvede til. Når man så kommer ud på den anden side og som tiden går, husker man pludselig alle de gode stunder og dejlige minder? En fantastisk helingsevne vi nok er blevet tildelt, for at beskytte os selv. Og heldigvis, hvorfor gå og bære rundt på had når man i bund og grund er kommet videre? Jeg ved i hvert fald en ting. Jeg ville ikke have været foruden en eneste af mine ekskærester (næsten!)…

5 tanker om “Jeg savner min eks…

  1. Kan rigtig godt lide idéen om at tage de dårlige ting med sig og bruge dem til noget godt. Du har jo ret, ingen havde været dem vi er i dag, uden påvirkningen fra menneskene der har berørt vores liv.

  2. Mon ikke vi alle kender til det med at have lyst til at fortælle en speciel person om en specifik affære? Sådan har man det jo også med venner. Ser jeg en fodboldkamp der går kanon, er det da ham med samme interesse der får et opkald!

  3. Jeg har stadig god kontakt med mange af dem jeg har været sammen med. Ikke fordi jeg håber at “finde sammen”. Men netop fordi, at de som mennesker bidrog til at “berige” mit liv. Sex, kærlighed og børn, alt efter hvem det er vi snakker om, var en biting i forhold til det venskab vi har.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.