Fire dates uden sex – Var han ikke interesseret?

Date

Forleden snakkede vi om kondomer og min nylige date, der fornuftigt nok insisterede på gummidutten (læs også: Var kondomet blevet oldtidslevn?)

Næste fortælling, omhandler selvsamme mand og jeg er overbevidst om at I kommer til at høre mere til ham. Derfor er han jo nødt til at have et navn. Simpelt vælger jeg at kalde ham X.

Den første gang jeg mødte X et par måneder tilbage, var et aftalt møde på en bar. Jeg vidste på forhånd hvem manden var og da han ud fra sine sociale medier at dømme var single, smed jeg en besked afsted. Vi skrev ganske formelt frem og tilbage, men blev dog enige om at mødes fredag aften til en øl.

Så du skal altså på date?” spurgte kammeraten. ”Det er ikke en date” svarede jeg kontant og fortsatte ”der har slet ikke været flirt eller snak om noget. Det er bare en øl”.

Kammeraten nikkede, mens han trak på smilebåndet. Jeg ignorerede ham.

Sandheden var at jeg ikke rigtig vidste, hvad det egentlig var. Først og fremmest fordi manden, på trods af vi nu havde aftalt at mødes til en øl, ikke havde udvist særlig interesse. For det andet vidste jeg ikke engang selv, hvad jeg var ude på. What to say? Jeg datede ikke nogen for tiden. Han så sød ud. Det var fredag uden planer og ja, jeg var ved at være liderlig.

Mit første indtryk af X, som jeg før kun havde set på afstand, var at han virkede nervøs. Allerede fra det påtagede og lidt akavede kram, man jo skal igennem ved mødet med et nyt bekendtskab, mærkede jeg at det godt kunne gå hen og blive en lang aften- og ikke på den gode måde.

Han var helt sikkert af anden støbning end jeg selv. Stille, afventende, rolig…

Mange timer og flere øl senere, sagde vi farvel.

Selvom aftenen faktisk havde været hyggelig og snakken god, var jeg ved enden ganske overbevidst om, at vi ikke skulle mødes igen. Han var bare alt for tilbageholdende til mig.

Om han havde været interesseret? Det var der ikke noget der umiddelbart tyede på.

Jeg valgte at tage aftenen som en øvelse og klappede mig selv på skulderen, over endelig at være taget på en ”date”. Som I ved, ikke min stærkeste side (læs også: Date or no date)

Længe gik der dog ikke, før første besked fra X tikkede ind. Han takkede for en hyggelig aften. Jeg svarede pænt tilbage og tænkte at det var det.

Jeg tog fejl. For den næste morgen lå der endnu en besked fra X. Han sendte et stykke musik og lidt efter, endnu et. Meget af samtalen den forrige aften, havde netop handlet om vores fælles passion for rockens verden.

Selvom jeg egentlig havde afskrevet manden, endte det alligevel med at beskederne den næste uge fløj frem og tilbage. Vores samtaler var stadig helt almindelig hverdagssnak, intet intellektuelt stimulerende eller flirtende undertoner. Jeg var ganske sikker på, at en seksuel kemi ikke var at spore.

Alligevel endte det på en eller anden måde med, at vi weekenden efter igen havde aftalt at mødes. Denne gang hjemme ved mig. Jeg vil næppe kategorisere det som en date, for stadig anede jeg ikke hvad vi ville med hinanden.

På en eller anden måde tror jeg at det handlede om nysgerrighed. Jeg var vant til mænd, der som jeg selv var frembrusende, flirtende og aldrig lod der være tvivl om, hvad de gerne ville have.

I årevis havde jeg talt om at prøve en anden type mand end den vante, som vi jo allerede ved, sjældent udviklede sig positivt (læs også: Var verden inddelt i to typer mænd?)

Gang på gang havde jeg bildt mig selv ind at den nye mand i mit liv, var helt anderledes end den forrige, en anden type. Set i bakspejlet, var de oftest præcis den samme type.

Nu havde jeg chancen for at prøve noget helt andet, for der var ingen tvivl denne gang. Det var ikke en illusion. Ham her var bestemt en anden type og det var sikkert også derfor, jeg ikke var specielt interesseret. Alligevel besluttede jeg at give ham chancen. Jeg mener, hvad var det værste der kunne ske?

Weekenden efter første møde, troppede manden troligt op som aftalt. Vi tilbragte de næste mange timer på min sofa, hvor vi snakkede! Yes girls, snakkede…

Ingen flirt, inden berøring, ingen kys, INGENTING.

Klokken halv tre om natten sagde vi farvel. Døren lukkede efter ham og jeg stod undrende tilbage. Den var sgu alligevel ny.

Den tredje gang vi sås var en aften, hvor X skrev om jeg ville med ud og gå en tur. Hvilket vi gjorde. Stadig intet.

Det er svært at sige præcis, hvorfor jeg blev ved med at se ham. Måske jeg blev mere og mere nysgerrig på, hvad fanden der egentlig foregik?

Vil han bare være venner?” Spurgte jeg Lotte en aften.

Ej, så ville han sgu da ikke skrive så meget” svarede hun kort.

Det sjove var at jeg ikke engang selv vidste hvad jeg ville. Han var så anderledes af natur end jeg.

Tændte jeg på ham? Måske. I hvert fald besluttede jeg at når nu der havde været investeret hele tre møder, i vores ellers så korte relation, var der nødt til at komme en forløsning. X og jeg skulle knalde, og det blev min næste mission.

Den fjerde gang vi sås skulle det ske besluttede jeg.

Jeg glæder mig til at høre om det”. Lotte var begejstret da dagen indtraf. Jeg skød skeptisk et øjenbryn i vejret.

Hmmf. Forvent nu ikke for meget”- For det gjorde jeg ikke.

For det første var jeg langt fra sikker på at det ville ske og for det andet, havde jeg faktisk heller ikke de store forventninger til et evt. knald.

Min veninde Sarah bekræftede blot min teori.

Ja du skal ikke forvente for meget. Jeg har haft masser af den type mænd. De er ikke vilde i sengen eller noget”. Jeg sukkede.

Lotte holdt til gengæld stædigt på sin overbevisning om, at X havde skjulte evner.

Seriøst! Jeg er sikker på han gemmer noget indeni, et vilddyr. Jeg tror sgu på det. Han er jo musiker for faen. Du ved følsom udenpå, men totalt sexet indeni. Jeg glæder mig!” hvinede hun.

Jeg nikkede langsomt. I det mindste var der en som var begejstret for mit (måske) forestående knald.

I mit stille indre håbede jeg at hun havde ret, men frygtede det værste. Usikkerhed, akavethed, en slatten diller…

Jeg mener, manden havde ikke engang kysset mig endnu.

Vores fjerde date foregik igen på sofaen og forløb nogenlunde som den forrige. Vi snakkede det meste af aftenen, før han takkede farvel. Are you freaking kidding me?

Man kan spørge, hvorfor jeg ikke selv gjorde noget, tog initiativ? Jeg var ikke ligefrem kendt for at være genert, men det var som om at hans tilbageholdenhed smittede af på mig. I hans selskab blev jeg lidt på samme måde. Holdt igen. Og eftersom han ingen tegn havde udvist på affektion, begyndte det at blive kritisk.

Anyway, igen stod vi i døren. Det var blevet tid til det obligatoriske farvelkram.

Fandme nej, pludselig tog fanden ved mig. Jeg var nødt til i det mindste at kysse manden, for at finde ud af om der kunne være en gensidig tiltrækning.

Hvorfor kysser du mig aldrig?”

Han kiggede overrasket på mig ”øhm. Jeg tager det bare stille og roligt” mumlede han og tilføjede ”gør det noget?”

Ja det gjorde faktisk noget. Det var åbenbart lige blevet en kende for stille og roligt til mor her. Jeg mener, vi havde set hinanden fire gange nu!

Jeg lænede mig mod ham og for første gang, mødtes vores læber. Han lagde hånden om min nakke og trak os tættere mod hinanden. Det var langt, det var blidt, det var sensuelt. Og så var der et snært af noget andet, noget der var svært at præcisere. Var det vildskab?

Efterfølgende sagde vi farvel, ja jeg må desværre skuffe jer, for der skete ikke mere denne aften.

Til gengæld var jeg nu ganske overbevidst om en ting. X og jeg skulle knalde, og det skulle ske snart!

5 tanker om “Fire dates uden sex – Var han ikke interesseret?

  1. Er spændt på at høre hvad det blir til. For 10 år siden besluttede jeg at det var slut med badboys.Nu er jeg gift med den mest stille og rolige mand i verden, og han er fantastisk.

  2. nej nej nej du må da ikke stoppe historien sådan 😭😭 knald nu for pokker så vi kan læse noget mere 😂 tak for en helt igennem fantastisk blog smukke. elsker at læse den for fanden hvor kan man relatere til meget 🙈

  3. Min erfaring er faktisk at de stille og rolige mænd ofte er dem der liver op i soveværelset, mens dem der har det hele i munden ikke kan noget som helst. Glæder mig til næste del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.