WOW, sikke et emne at starte ud med sådan en tidlig lørdag morgen….
Spørgsmålet om, hvordan man får en kæreste har altid været et evigt debatteret emne i hønsegården.
”Hvornår kommer han?”, ”hvor er han?” eller ”Jeg finder aldrig en!” er bare få af de fraser jeg gennem årene har måtte lægge øre til. Når det kommer til at få en kæreste, har jeg altid været “heldig” (man kan drøfte om typen af kærester var så heldige!”. Det er ret komisk, fordi jeg faktisk aldrig rigtig har ville have en. Men er det ikke altid sådan? Når der er noget vi gerne vil have er det utilgængeligt og omvendt?
Jeg har (næsten) altid nydt mit “singlehood” og alligevel formår jeg på en eller anden måde, bedst som jeg nyder singletilværelsen, at bumpe ind i en eller anden der fejer benene væk under mig. Det har naturligvis ledt til en del spekulationer, især fra min gode veninde Signe. Måske husker I, at vi i allerførste indlæg her på bloggen netop drøftede Signes undren når hun spurgte ”hvad fanden gør du ved dem?”. Min veninde fandt det sært at mænd ofte kontaktede mig dagen derpå, og nærede ønske om mere. Som I allerede ved var mit kæphøje svar dengang ”jeg er god i sengen!”- Således var bloggen skabt.
Anyway, så simpelt er det naturligvis ikke. Hvis det endelig skal komme til spørgsmålet om hvordan en mand kunne indfanges, har jeg personligt kun en simpel regel- SELVTILLID. Dette er ikke en banebrydende tanke, I know, men hold nu kæft det virker.
Allerede for mange år siden lærte jeg, at det at udstråle selvtillid var noget der virkelig tiltrækker mænd.
Som udgangspunkt skal man selvfølgelig altid være sig selv, det må være regel nummer et. MEN når det så er sagt, er det så ikke noget med at i kærlighed gælder alle kneb? Personligt mener jeg ikke, at der er noget galt i at bruge lidt simple tricks på vejen. Det gør vi jo alligevel på så mange områder. Hvor mange hopper f.eks. i de ellers fastgroet joggingbukser foran ham før en vis tidsfrist er overskredet? Sandheden er, vi gemmer “crazy girl” til han er hooked!
Tilbage til det med selvtilliden og at tro på sig selv. Når det udstråles at man er en kvinde der godt ved, hvad hun er værd og tror på at hun ser godt ud, så sker der altså noget med manden. Vi ved jo også godt alle at de hader den gængse ”ser min røv stor ud?”eller ”jeg er for tyk!” – Alligevel kan vi ikke lade være…..
Jeg kan huske at M engang sagde til mig, hvordan det kunne være jeg pludselig havde så mange komplekser? Han havde jo netop fundet det så tiltrækkende da vi mødtes, at jeg havde så meget selvtillid. Sandheden var, at jeg ikke havde mere selvtillid i begyndelsen af vores forhold, jeg udstrålede det bare fordi jeg vidste at det virkede.
Når man bevæger sig længere ind i forholdet, er det kun naturligt at vi begynder at føle tryghed og åbne os for hinanden. Således kommer også sandhederne på bordet, og det viser sig at man faktisk har komplekser som 90 procent af resten af verdens kvinder (og hvad så! Ofte er hans selvtillid absolut heller ikke den om han udstrålede da I mødtes). Når vi lærer hinanden at kende, tager vi naturligvis de ting med fordi vi ved at ingen er perfekte- DE elsker os jo alligevel.
Anyway hvis det handler om at få en mand på krogen er der bare ingen tvivl. Udstrål selvtillid (ej at forveksle med selvfedhed), for det virker altså.
Og så selvfølgelig: Vær god i sengen 😉
Rigtig god lørdag