Hvem må man knalde?

bitchfight

For et stykke tid siden, havde jeg pludselig en sur kvinde i røret. Her var tale om en gammel bekendt, der hårdt og bestemt fik gjort klart, at jeg skulle holde mig langt væk fra hendes mand!

Jeg havde netop samme aften, smidt en frækkere sms afsted til omtalte mand. Gennem længere tid havde vi haft en korrespondance kørende, hvor han gentagelsesvis havde ladet mig forstå, at han stod til rådighed såfremt lysten meldte sig. Det havde den nu, denne lørdag aften gjort og sikke en ballade en enkelt sms kan føre med sig.

Overfor kvinden havde jeg i telefonen, ageret ydmyg og undskyldende og forklaret at det ikke var min hensigt at skabe drama i nogens forhold. Hvilket i sagens natur, også var sandheden.

Hvordan kan man ikke forvente at skabe drama, når man skriver frækt til en mand som er optaget, tænker du måske? Det skal jeg forklare. Det var ikke sådan, at jeg ikke udmærket var klar over at parret havde været et par, men mig bekendt havde det været slut længe. Manden var således ganske fri på markedet, i hvert fald ifølge ham selv.

Det kan måske virke en smule offensivt, at kvinden valgte at kontakte mig. Men faktisk var sagen den, at vi var bekendte. Når man som jeg, er fra provinsen hvor ”alle kender alle”, lærer man i tidelig alder at det er meget svært at gå gennem livet, specielt sexlivet, uden at komme til at træde nogle over tæerne på sin vej.

Alligevel vil du nok her stille dig på bagben med løftet pegefinger. ”Hov hov, hvis I er venner, kan du ikke tillade dig at røre hendes mand, uanset om de er sammen eller ej” kunne anklagen lyde. Og nej, som udgangspunkt vil jeg give dig ganske ret. Selvfølgelig er jeg bekendt med den uskrevne søster-regel nummer et: Man rører ikke hinandens mænd, affald eller ej.

Men i dette tilfælde, var sagen jo netop at vi ikke var venner. Det var ikke sådan at jeg havde noget imod hende, faktisk tværtimod. Som nævnt tidligere vil jeg beskrive vores forhold som bekendte, og ikke mere end vi-er-ikke-engang-venner-på-facebook stadiet. Ja vores veje havde krydset hinandens mange gange siden teenageårene, gennem fælles venner, fester og senere i bylivet.

Gjorde det os til venner? Ikke hvis du spørger mig. Det var tydeligt at kvinden følte anderledes, i hvert fald når det kom til at pisse territorie af, hvor der netop blev lagt vægt på den gensidige respekt, der burde have været.

Fik jeg det dårligt, faktisk ikke. Det kan godt være det får mig til at fremstå kynisk, men hvad jeg prøver at sige er blot, at skal der tages hensyn til alle man er på ”hej” med, når det kom til at støve et uforpligtende knald op, begynder det godt nok at blive svært. Det var ikke sådan at terrænet ikke efterhånden var gennempløjet i forvejen.

Endnu en ting der fik mig til at fundere efter opkaldet, var noget der ofte har undret mig. Hvorfor er det kvinder altid bliver vrede på hinanden? Hvad med manden? Vi kan vel godt blive enige om, at årsagen til en konfrontation som denne, ikke opstår ud af det blå. Er det ikke tit og ofte sådan, at han er den egentlige årsag til balladen, som det netop her var tilfældet. Det kan da godt være han får lidt råb og skrig med på vejen, men i sidste ende tilgives han, mens den anden kvinde lægges for had til evig tid. Nu går jeg ikke ind for ”kiss and tell”. I stedet nøjedes jeg som bekendt med at undskylde, men nævnte da hertil at jeg måtte have misforstået og at hun nok burde tage snakken med ham. Faktisk mener jeg generelt, at der ofte mangler noget søster-solidaritet os kvinder i mellem. Hvad med i stedet at blive enige om at det er manden som er en idiot, der ikke er værd at samle på?

Man kan drøfte hele aspektet om, hvorvidt jeg burde havde holdt fingrende for mig selv, netop fordi kvinden og jeg var bekendte, hvilket tydeligvis var hendes opfattelse. Jeg afklarede sagen med mig selv således, NEJ. Først og fremmest, var jeg under indtryk af at de to parter ikke havde været sammen længe. Hernæst havde hun ikke på noget tidspunkt krydset mine tanker, i forhold til overvejelserne omkring at se ham. Det afgjorde for mig sagen. Netop at hendes og mit forhold ikke var dybere end som så. Jeg vil dog tilføje, at vores kendskab til hinandens eksistens, bestemt havde været nok til at jeg aldrig var kørt med på flirten, såfremt de stadig havde været i et forhold. Bestemt ikke.

Det er naturligvis altid en hårfin grænse, hvem man kan tillade sig at være sammen med og ikke, specielt i en lille by. Når det så er sagt, tror jeg godt vi selv ved, hvor grænsen går. Jeg nærede jo ingen tvivl om, at jeg aldrig ville røre en mand til en tæt veninde, uanset om de var sammen eller ej og ærede bestemt veninde-reglen højt.

Men også her kan særtilfælde forekomme. Jeg kan naturligvis kun tale på egne vegne. Men skulle det utænkelige ske, at en veninde en dag erklærede at sød kemi var opstået mellem hende og min eks, ville jeg naturligvis overveje situationen. Der er da bestemt mænd, der har været så betydningsfulde i mit liv at jeg aldrig håber det bliver tilfældet, men der er også andre som den dag i dag, ikke betyder det fjerneste. Skulle jeg stå i vejen for en mulig kærlighedshistorie, blot fordi det lå mig muligt? Bestemt ikke. Det kommer naturligvis helt an på individuelle tilfælde og er bestemt ikke en situation jeg ønsker at finde mig selv i. Men det kunne jo ske…

For øvrigt ringede manden den næste dag, og undskyldte på sin ”eks’s” vegne. Han mente bestemt situationen var overdrevet og langtfra fair overfor mig. Det kunne jeg da kun kunne give ham ret i.

Skulle han kigge forbi lød spørgsmålet?

Tja, resten må I gætte jer til 😉

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.