0326ee8ffa3084f4882d73aa4f81c9d6

Det var egentlig ikke fordi det kom bag på mig, da Mette forrige uge annoncerede at hun var gravid. Min ældste veninde havde de seneste år været i fast forhold, begge havde de fået fornuftige job efter endt uddannelse og en sund økonomi. Næste naturlige skridt var vel den uundgåelige… familieforøgelse.

Alligevel formåede afsløringen at ryste mig en smule ud af min comfort zone.

Gennem de senere år, har jeg haft flere bekendte der har fået børn, som det jo er ganske naturligt når man sniger sig op i tyverne (jaja 30!). MEN, det er nu alligevel noget andet, når det pludselig er ens nærmeste veninder der begynder. For et par år siden havde første høne i gården, overraskende for alle, annonceret graviditet. Hun var nu indehaver af den mest bedårende lille søn. Vores første ”Hønse-baby”.

Jeg vidste jo godt at dagen ville komme, hvor epidemien ville sprede sig. Jeg havde bare ikke troet det var allerede.

Således blev min første kommentar til den glædestrålende Mette, ”det ved jeg altså ikke helt om jeg er klar til”. Naturligvis efterfulgt af knus og tillykke som det hører sig til, skyllet ned med dobbelt rom og cola- keep them coming

Anyway, hønsene mente åbenbart ikke at “den gamle”, endnu var rystet nok. Således hændte der forleden det, at jeg over en brunch med Sarah, blev bedt om at kigge under min tallerken. Spændingen steg. Hvad havde min tossede singleveninde nu fundet på? Jeg kunne på ingen måde have forberedt mig på, hvad der ventede.

Under tallerkenen befandt sig et sort/hvidt billede. Fra midten stirrede en klump tilbage, der hvis jeg ikke tog meget fejl, umistænkeligt måtte være en baby. Jeg kiggede skeptisk på billedet, så på Sarah, tilbage på billedet. ”Det er fandme løgn! Der er vel grænser for hvor meget jeg kan klare”. Yep, jeg skal lære at styre mine udbrud! Desværre var der denne gang ingen alkohol på bordet (note to self: always have bubbles with brunch), og jeg måtte nøjedes med en crossaint eller to ekstra, da det er vigitgt at stabilisere blodsukkeret ved anafylaktisk shock, eller noget! Efterfølgende fulgte naturligvis, knus og tillykke.

Denne annoncering krævede en noget længere forklaring end Mettes. Jeg mener, jeg ved hvordan babyer bliver til, men for det første var Sarah single. For det andet gik hun ikke med babytanker, i hvert fald ikke hvad jeg vidste af.

Det viste sig også, at Baby ikke var planlagt, men resultatet af en god rødvinsbrandert. Som Sarah påpegede, var det hele faktisk Mettes skyld, da hun en sen aftentime, havde påduttet vores veninde, at det fandme var på tide hun fik noget på den dumme. Endnu et glas rødvin, en snap til bolleven afsendt og ja, resten af historien kender I jo.

Naturligvis havde jeg tusind spørgsmål og mest oplagte: What about daddy?

Oh yeah, poor daddy…

Efter lang granskning, overvejelse og alt hvad der her til følger, havde min veninde indset, at der kun var en ting at gøre. Hun skulle være mor.

Således skete det, at der en umiddelbar almindelig mandag aften, kom en glad og veloplagt mand forbi Sarah, til en omgang af det sædvanlige, troede han…

Min veninde lagde hurtigt kortene på bordet. ”Det er da løgn, tillykke. Ej hvor er jeg glad på dine vegne. Jeg vidste slet ikke du gik med de tanker. Fedt for dig” var umiddelbare reaktion. Stakkels Sarah, stakkels daddy.

”Barnet er dit”

Ak ja, den næste halve time tilbragte den stakkels mand, grædende på min venindes sofa, mens hun primært koncentrerede sig om at stikke ham servietter, så der ikke kom snot på hendes nyeste investering.

”Hvad skete der så?” måtte jeg vide, oprigtigt nysgerrig. ”Tja, da han var færdig med at græde, rejste han sig og sagde rigtig meget, rigtig højt og rigtig hurtigt, inden han stormede ud. Jeg nikkede forstående, for jeg havde oprigtigt ondt af fyren. Mange har en mening om sager som denne og hertil må jeg blot tilføje, at til trods for ingen mennesker bør påduttes en beslutning som denne, hverken mænd eller kvinder, så ved vi alle også godt hvordan man laver babyer. Alfa og omega er, at vil man være sikker, må man beskytte sig. Det er begge parters ansvar.

Jeg glædet mig oprigtigt på begge mine veninders vegne, men bitchede en smule over, at skulle være den der leverede nyheden til sidste høne i gården! Hun og jeg var nu sidste to, uden babyer. Jeg ønskede ikke at formere mig, det samme kunne ikke siges om hende. Lad mig blot give et godt råd med på vejen, levér ikke nyheder af denne karakter, til kvinder med fatale påskefrokost tømmermænd!

Anyway, status er nu, et par måneder efter den fatale afsløring, at baby-daddy besluttede at gøre det rigtige og tage sit ansvar. I’ll hold my breath for this one.

Og min efter-reaktion? Jeg bookede mig en flybillet direkte ud herfra…

Author

Write A Comment