Kære Læsere!

For kort at præsentere mig selv, så blogger jeg dagligt under navnet Miss Vanilla på Missgrey.dk.

Her skriver jeg om alle de hverdagslyster og sextanker jeg har, om det almene parforhold og min glæde for onani og analsex. Plus MEGET mere end det!

Men dagens emne skal kort sagt handle om noget, jeg personligt holder meget af. Jeg har før skrevet utallige indlæg om onani, og hvad det betyder for mig. Det skal i selvfølgelig ikke snydes for!

Hvorfor onanerer jeg så meget som jeg gør?

På en god uge tager jeg gerne en tur eller to om dagen. Udover hvor fantastisk vi alle sammen (næsten) ved, hvordan en orgasme er, så er der mange andre gode fordele ved onani.

Det er personligt blevet mit eget frirum for seksuel frigørelse.

Her kan jeg alene eksperimentere med en masse ting og tanker jeg har haft. Der er ikke nogen anden person jeg skal forholde mig til, eller som kræver opmærksomhed. Faktisk er det lige netop det tidspunkt, hvor jeg bedst kan samle min koncentration og virkelig mærke efter, hvad der foregår.

Jeg bruger meget onani til at udleve mine fantasier med.

Det gør jeg fordi, jeg elsker at forestille mig ting, og elsker at køre et scenarie i mit hoved.

Det kan være ret svært at gøre, når du skal forholde dig til en anden person. Jeg har før prøvet at tænke mig ind i et scenarie, mens jeg har haft sex med en anden. Men jeg må ærligt indrømme, at al bevægelsen, og al den stønnen, hyler mig helt ud af den.

Jeg har også mulighed for at presse mig selv derud, hvor jeg udvikler mig.

Det lyder måske underligt at vi skal øve os i at dyrke sex og få en god orgasme. Men jeg vil vove at påstå, at onani giver mig bedre orgasmer. Især har jeg lært, hvordan jeg kan forstærke dem ved forskellige metoder.

Mine metoder kan du læse om her: Sådan får jeg kraftigere orgasmer ved at onanere bedre

Hvis det skal gøres rigtigt – så gør det selv!

Det udtryk har du sikkert hørt et par gange før. Og med det sagt, så er jeg mere eller mindre enig med det, når det kommer til onani. Jeg ved, der er mange, der får fantastiske orgasmer med mænd, og helt andre, som slet ikke kan selv. Men der må alligevel være andet end en singleperiode, som er årsag til at vi onanerer?

Personligt tror jeg det er fordi, jeg finder en forskel på disse orgasmer.

Når en anden person giver dig en orgasme, er det et helt utroligt kontrolslip. Du overgiver dig helt til denne person, og deler en fantastisk oplevelse (for lige at sætte en orgasme lidt på en piedestal).

Men når du gør det selv kan du udvikle dig på en helt anden måde. Du kan lære en masse fantastisk om dig selv!

Mange onanerer måske fordi det er mere belejligt, og fordi vi ikke lige har mulighed for andet. Men faktisk er der mange i et parforhold, som også onanerer ved siden af den sex, de har med deres partner.

Og der er ISÆR mange kvinder og mænd, der tager det meget personligt, hvis deres partner onanerer. Måske fordi vi så ikke føles os gode nok? Men jeg tror på, at dette ikke er svaret.

Jeg tror bare, der er utrolig stor forskel på at have sex med en anden, og have sex med sig selv.

Ligesom nogle gange er forskellige sexstillinger rare, og andre gange vil vi gerne have den i numsen.

LÆS OGSÅ: Sexlegetøj på budget- Sjov analsex

Så jeg tænker, at så længe ens partner ikke skifter sex med dig ud for onani – så skal det nok gå.

Men nu er jeg jo også en stor fortaler for onani. Hvis du har spørgsmål så er du velkommen til at skrive til mig på: mv@missgrey.dk!

Much Love
Miss Vanilla