”Jeg elsker tynde mænd. De er bare så udholdende i sengen” havde min veninde Maja proklameret mere end en gang, gennem de år vi havde kendt hinanden.

”Der er bare ikke noget bedre end når de er små og spinkle, så man nærmest kan have deres talje mellem hænderne. Så Mick Jagger agtigt” sukkede hun og kiggede drømmende ud i luften.

Jeg selv havde det nærmest omvendt, og havde gang på gang hovedrystende forklaret, at jeg ikke forstod min veninde.

Om det havde noget at gøre med at jeg selv er en høj pige, ved jeg ikke…

Men faktisk tror jeg umiddelbart at de fleste kvinder, foretrækker høje og brede mænd.

Mænd på min egen højde (og i mindre drøjde), havde ofte fået mig til at føle mig som en stor og ikke særlig feminin klods.

Faktisk havde det gennem tiden været sådan, at jeg havde afskrevet flere mænd udelukkende på grund af deres højde, i hvert fald når det kom til diverse datingprofiler.

”Jeg tror han er lav” havde jeg således ofte påpeget for Lotte, når vi sammen brugte søndagens på at swipe gennem Tinder.

”Det kan du sgu da ikke se på billedet” plejede min veninde at forsvare de stakkels mænd, hvorefter jeg hårdnakket fastslog, at det kunne jeg!

Når alt kommer til alt, var det jo egentlig latterligt.

Som det er med så mange ting når vi swiper løs på Tinder og andre dating apps, stiller vi pludselig ualmindeligt høje krav, som var vi perfekte selv.

Desværre er overfladiskheden blevet en ualmindelig stor del af vores dating kultur og hvorfor?- Fordi vi kan.

Inderst inde vidste jeg jo godt, at det i sidste ende ikke var mandens højde (eller drøjde) som det handlede om.

Havde jeg måske ikke selv for år tilbage, været ret så forelsket i en mand, der havde præcis samme højde som jeg selv og måske endda også havde været en lille smule for tyk?

Jo, i begyndelsen af forholdet havde det da strejfet mine tanker, at han ikke var så høj.

Men på længere sigt havde det ikke betydet noget som helst. Og de næste tre år havde jeg trodset ”reglerne” og var alligevel hoppet i favoritstilletterne, når vi sammen skulle ud.

Også selvom det betød at jeg blev ti centimeter højere end ham!

Således er alle de små ting, som vi synes at kunne tillade os og fravælge hinanden på, jo ofte noget der betyder så uendelig lidt i sidste ende.

Anyway, for at vende tilbage til emnet.

Nu var der jo så sket det, at jeg havde fået mig en (ikke så høj) og ret så slank mand.

Yes, X og jeg var vel efterhånden, hvad man vil betegne kærester (jubelråb og hurra, lad champagnepropperne springe…)

Læs også: I er ikke kærester, men hvad er I så?

Og igen, som så mange gange før (og selvom jeg burde vide bedre) begyndte tankerne omkring højde og drøjde at florere. I hvert fald i begyndelsen…

”Han er bare så tynd” nævnte jeg gentagende gange, hvortil Maja selvfølgelig svarede ”ja, er det ikke lækkert?”

Jeg trak på skuldrende. De fleste mænd jeg havde datet, havde været en del højere end jeg, og ind i mellem også, nogle store brød.

”Han kan garanteret knalde helt vildt længe?” mumlede Maja, og sendte mig et spørgende blik. Jeg nikkede energisk

”Ja det kan han faktisk. Han er ret udholdende”.

Majas læber bredte sig i et stort smil.

”Præcis! Så forstår du hvorfor jeg elsker dem. De kan nemlig holde i timevis. Og ikke noget af alt det, med de store svedende og prustende dyr oven på en”

Sådan havde jeg ikke lige anskuet sagen. Min veninde havde en pointe.

X kunne nemlig dyrke sex ret længe ad gangen, hvilke jeg naturligvis havde bidt mærke i. Og ikke nok med det. Han kunne også flere gange! Manden var i utrolig god form.

”Af en eller anden årsag har tynde mænd også bare altid de største pikke” påpegede Maja.

Jeg nikkede samtykkende. Dette var ikke ny info for nogen af os. Faktisk var det et emne, der ofte havde været oppe og vende i Hønsegården.

Som man umiddelbart skulle tro, var det nemlig ikke tilfældet at det var de store mænd, der var mest veludrustet.

Næ, det var ofte de slanke og også lave mænd, der her var heldige indehavere.

Hvorfor det var sådan, skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald var det en ret entydig statistik i Hønsegården, og den var nu engang, ikke til at kimse ad.

Jeg havde ved lejlighed også drøftet emnet med Kammeraten, der også var en yderst slank mand (tynd var et skældsord plejede han at sige)

Som jeg forstod det på ham, var det faktisk et lidt ømtåleligt emne for mænd, at blive defineret som ”for tynde”.

Jeg tænkte at det nok hang sammen med hele sagen om, at kvinder havde det med at foretrække store bredskuldrede mænd.

”Vi går jo heller ikke og siger til folk hvis de er for tykke. Så hvad giver dem ret til at sige vi er for tynde?” plejede han at forsvare, hvilket jo sådan set var rigtigt.

Jeg tænker at årsagen til, at mange kvinder foretrækker mænd der er større end dem selv, må have et biologisk aspekt. Tilbage til urtiden og dengang man levede i naturen, hvor det hele handlede om jagt og beskyttelse?

Men men men, som bekendt hang verden jo ikke ligefrem sådan sammen længere.

Nu havde X og jeg efterhånden kendt hinanden et stykke tid.

Og jeg må erkende, at jeg ikke længere skænkede højden mange tanker. Faktisk var det også blevet sådan, at jeg nu satte pris på hans slanke fremtoning og fysik.

De senede hænder, den stenhårde mave, og de muskuløse overarme.

Hans krop var faktisk ualmindelig sexet og utrolig nok, følte jeg mig hverken større eller mere klodset sammen med ham…