Er man(d) mere liderlig i december?

’Du er en ener’ besked fra ekskæreste (vi slog op for ti år siden!)

’Skriv en dag tøs’ besked fra gammel elsker (som for øvrigt havde en kæreste!)

’Hvordan går det?’ besked fra mand jeg tidligere havde afvist (adskillige gange!)

Dette udpluk fra min telefon, var beskeder der alle var tikket ind i løbet af den sidste uges tid. 

”Det er helt vildt. Hvorfor er mænd så liderlige i december?” udbrød jeg forbløffet, da endnu en besked dumpede ind en aften, netop som X og jeg befandt os over kødgryderne.  

”Er vi det? Tænker ikke jeg er mere liderlig end normalt?” spurgte X oprigtigt, og mumlede efterfølgende ”hvorfor får jeg aldrig sådan nogle beskeder…”

Julen- højsæson for utroskab?

Jeg trak på smilebåndet over min kærestes kommentar og fortsatte ufortrødent.

 ”Det undrer mig bare. Det er altid på denne tid at beskederne begynder at tikke ind. Er det noget med julefrokosterne? At det er højsæson for sex og utroskab eller sådan noget?” 

X trak på skuldrende ”Det kan da godt være. Men tror du virkelig at folk er mere utro ved juletid?”

”Ja!” svarede jeg promte og fortsatte. 

”Konerne derhjemme er sikkert mega stressede, snakker kun om gaver og penge. Så når manden kommer hjemmefra, kan han ikke styre det? Så ender han på kopimaskinen med sekretæren til personalefesten”

”Det er altid på kopimaskinen det sker” tilføjede X, før han afbrød sig selv

”Nej vent. Faktisk var der et par ved vores julefrokost for et par år siden, der blev busted på chefens kontor. Det var temmelig legendarisk” 

Jeg kiggede overrasket på min kæreste. Modigt nok alligevel, det måtte jeg sgu give.

Hvad sker der?

Jeg kunne ikke lade være med at tænke nærmere over, præcis hvad det var ved denne årstid, der satte gang i hormonerne ved det modsatte køn?

Og var det i virkeligheden kun det modsatte køn der var liderlige?

Kvinderne bollede vel lige så meget udenom som mændene?

Og skulle ret være ret, var de to ud af tre beskeder som jeg havde modtaget faktisk fra singlemænd (så vidt jeg vidste). 

Det handlede altså ikke kun om optakt til utroskab.

Bundede det hele i virkeligheden dybere?

Handlede det om ensomhed, lysten til at finde en at være sammen med i højtiden? 

Højsæson for romantik?

Var der i virkeligheden også et romantisk aspekt?

Jeg mener samtlige julefilm handlede om sukkeromancer og evig kærlighed, ikke?

Var det manglen på kærlighed, som folk blev ekstra opmærksomme på i december?

Eller var det hele i virkeligheden bare ganske simpelt. At der var noget i sneen, der slet og ret, gjorde folk godt gammeldags liderlige?

Jeg vidste det ikke…

Læs også: Boblebad- er det frækt?

Men ét vidste jeg, der var bestemt noget ved denne tid på året, der vækkede et eller andet i flere af de mænd jeg havde kendt.

Sjovt nok bemærkede jeg at tråden mellem den tidligere elsker og jeg sidst havde været i gang, netop for et år siden i december. Surprice…. 

”Du er eftertragtet baby. Det forstår jeg godt” X afbrød mine tanker, som han lagde hænderne om mine hofter og hviskede mig i øret.

Jeg slap grydeskeen og vendte mig mod ham. 

”Jeg kan da godt sende dig en fræk booty besked, hvis du trænger til lidt ekstra opmærksomhed” hviskede jeg.

Min kæreste trak på smilebåndet.

”Det ville være dejligt” mumlede han, før han lænede sig frem og kyssede mig. 

Det var det jeg elskede ved mit og X’s forhold.

At vi kunne have disse samtaler.

Helt uden jalousi, diskussioner eller hvad der ellers kunne opstå, når man drøftede beskeder fra andre, tidligere elskere eller utroskab for den sags skyld.

For det var bare sådan vi var.

1 thought on “Er man(d) mere liderlig i december?

  1. Jeg tror også det kan skyldes, at julesæsonen giver en vis legitimitet om, at det er sæsonen man tænker bagud, og gør status. Nytåret står for døren, og måske giver det en chance for et bedre år forude – det kunne i hvert fald være en af de tanker nogle kunne have…

    On that note, glædelig jul og Godt nytår. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.