sexSom nyuddannet og uheldigvis ledig kandidat, har man pludselig alt den tid i verden der har manglet de sidste fem år. Dagene forløber ens: jobsøgning, diverse møder med jobcenter og a-kasse, lange telefon samtaler med veninderne, rengøring og sidst men ikke mindst SEX- masser af sex.

Når man ikke går på arbejde og ikke kommer træt hjem efter en lang dag, er aftenerne som regel der, hvor mit energiniveau topper (det hænder jo der sniger sig en uberettiget “morfar” ind i løbet af eftermiddagen!)- Og det bliver i den grad udnyttet.

Således gik jeg endnu engang og plaprede løs om mit fantastiske sexliv og hvad M og jeg nu havde lavet, på en af mine ugentlige gåture med min veninde Lotte.

(Lotte og jeg havde i “nytårsfortsætternes beruselse” tilmeldt os FB’s januar udfordring om at gå/løbe 60 km på en måned. Jeg stoppede med at tælle efter seks kilometer, men vil gætte på at vi ved dags dato er nået max 20 km- temmelig sløvt!) Anyway….

Der gik jeg lystigt og fortalte om alle de frække ting M og jeg havde fundet på- og endda selvom det var den tid på måneden, mens Lotte ind i mellem kom med input som ”ej lækkert” eller ”det lyder frækt”.

Lotte og jeg har altid snakket meget sex og delt mange erfaringer, og hun er som jeg selv temmelig bramfri. Denne gang bemærkede min veninde dog ikke det store. ”Hvad med jer?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Vi er fandme trætte” var Lottes kommentar. Det skal hertil tilføjes at min veninde og hendes kæreste som I ved, gennem det sidste stykke tid havde gennemgået en sammenflytnings proces, samtidig med at de begge balancerede fuldstidsjob og studie. ”Vi ligger på sofaen og snakker om hvordan vi savner hinanden og har lyst til hinanden- og så bliver enige om at vi ikke gider!” fortsatte Lotte. Parret var gennem samtaler som denne, blevet enige om at nu var flytteræset overstået og så var det tid til at give den en ordentlig skalle på kæreste og sexfronten-  forståeligt nok.

Lotte tilføjede hertil noget interessant. ”Det vigtigste er at vi taler om det og begge er enige om, at det ikke er lysten til hinanden vi mangler, men simpelthen overskuddet” – Det synes jeg var en ganske klog iagttagelse af min veninde, det fik mig til at tænke…..

Jeg har altid selv prioriteret sex meget højt i mine forhold, hvilket naturligvis handler om lyst, men også om noget mere. For mig har sex ofte fungeret som en  slags signalværdi for, hvor godt forholdet går. Man høre jo altid om, hvor vigtigt sex og nærhed er. Jeg har naturligvis også tidligere oplevet at føle mig for træt til sex og muligvis også haft en partner der var det, men er alligevel ofte endt med at ”trække det ned over hovedet på os”. Det var lige meget om der var tale om fem minutters quicky, det skulle bare gøres- opskriften på det velbevarede parforhold.

Og det er egentlig noget pjat. Naturligvis er nærhed og sex (for mange) en top prioritet når det handler om et sundt forhold. Men vi er jo alle forskellige og selvom de fleste nyder sex, er der forskel på hvor meget man behøver det og tolker det. Med tolker mener jeg, at sex for mig personligt er med til at give mig selvtillid både personligt men også i troen på mit forhold. 

Jeg tror derfor det er vigtigt for mig at lære at, når hverdagen forhåbentlig snart  får flere input og således også stjæler mere energi, er det simpelthen ok engang i mellem at sige “jeg magter det ikke” og bare krybe sammen i fosterstilling (det er faktisk også sket for M og jeg et par gange eller fem)- uden at forholdet skal dødsdømmes.

Der hvor Lotte havde fat i noget var, at når man på et tidspunkt rammer det sløve punkt i forholdet (selvom det er hårdt at indrømme ved vi jo det nok skal komme!) er det super vigtigt at man kan tale om det. Specielt hvis man som jeg selv forbinder sex med at være tiltrækkende og et vigtigt led i forholdets succes. For mon ikke succesen nærmere ligger i at kunne drøfte ”problemet” (hvis man overhovedet kan kalde det det) end sløvt at løfte benet og sige ”så kom da” for at føle forholdet er intakt?

Jeg nyder helt sikkert stadiet M og jeg befinder os på nu, og det skal bare udleves i fulde drag så længe det er muligt. Men når tidspunktet kommer, hvor vi begge igen går en hård hverdag i møde, og man måske en aften eller to (MAKS) kommer til at ytre “man sgu’ ikke lige gider i dag” så er det også ok uden at verden behøver at vælte- hvilket naturligvis går begge veje. Noget jeg for øvrigt har bemærket vi kvinder er usandsynligt dårlige til, er at blive afvist seksuelt- det er bare ikke ok ! Måske det hænger sammen med, at de fleste har det lidt ligesom jeg. Opvokset i en kultur hvor mænd er “liderlige dyr” der altid har lyst, tåler vi ikke særlig godt at han en aften “pludselig” er for træt! Straks tror vi det er os den er gal med, og det rammer selvtilliden.

Konklusionen på dagens tanker må blive noget så simpelt som, at selvom sex er en naturlig og vigtig del af parforholdet, må det være ok ind i mellem at ramme et dødt punkt. Specielt når man som Lotte og hendes kæreste har haft en travl og stresset tid- til gengæld er det vigtigt at huske og snakke lidt om det, specielt så man(d) eller kvinde ikke går rundt og tænker “det er mig den er gal med!”…….

Ind i mellem betyder træt måske egentlig bare træt!

Author

Write A Comment