Valentinesdayny

Lørdag aften var jeg blevet inviteret på date. Jeg kan godt indrømme at her ikke var tale om en eller anden tilfældig fyr. Det var en gammel kending. Uskyldigt havde min tidligere flamme spurgt ind til, om ikke han måtte få lov at invitere mig ud på en date. Tja, hvad var det værste der kunne ske?

Sandt at sige havde vi altid hygget os i hinandens selskab og en ting jeg med sikkerhed vidste, var at aftenen ville ende med ikke mindre end fantastisk sex.

Tingene mellem min eks og jeg havde ad flere omgange været kompliceret, og jeg tog således denne date ganske alvorligt. På trods af vi kendte hinanden særdeles godt, skulle den have hele armen. Som så ofte før, stod jeg derfor i kæmpe tøjkrise foran spejlet en time før afgang. Og helt ærligt, findes der noget værre?

Anyway, heldigvis var der en del af mit ”outfit” jeg i dagevis havde været ganske sikker på, men den vender jeg tilbage til om lidt.

Krisen endte med at jeg skruede mig ned i en lårkort sort nederdel, hvortil jeg satte en matchende skjorte. Hertil var det naturligvis obligatorisk med høje hæle. Sidst smed jeg en læderjakke over til at toppe looket og var egentlig godt tilfreds med resultatet. Det var sexet uden at være vulgært og jeg vidste at lige netop denne fyr, ville værdsætte at mine lange stænger blev vist frem.

Som nævnt før, var der en enkelt ting jeg hele tiden havde været sikker på skulle være en del af mit “outfit” denne aften. For nylig havde jeg været så heldig at modtage en gave der i den grad vakte min begejstring. Her var tale om et trådløst æg.

Til de af jer der ikke kender ægget, er her tale om en lille vibrator der selvsagt er æggeformet. Dette placeres oppe i skeden og kontrolleres efterfølgende af en diskret trådløs fjernbetjening, forklædt som nøglering. Hvad jeg først bemærkede ved dette æg var, at det var utrolig lækkert at røre ved og ikke i hård plastisk som noget legetøj kan være, samtidig var det ganske let. Det var også interessant at det indeholdt mange forskellige speedfunktioner, hvilket i den grad ville give mulighed for at finde en funktion der passede til enhver smag.

Æg kommer i mange forskellige prisklasser og variationer. Se Sinful.dk’s store udvalg HER

Hvad der dog først og fremmest vakte min nysgerrighed var idéen om, at bringe legetøj i spil uden for sengen. Tanken om at kunne lire hinanden op allerede under forretten var særdeles tiltalende. Her ville ikke være mulighed for bare at kaste sig over hinanden, men derimod et forspil der kunne trække ud hele aftenen. Det var klart en anderledes måde at anskue dateaften på. Jeg havde ikke selv erfaring med æg og var spændt på egne vegne, men også på hvorledes min date ville tage den lille overraskelse.

Lige før afgang satte jeg uden problemer ægget op. Der var på ingen måde ubehag, faktisk bemærkede jeg det dårlig nok da det først sad som det skulle. Jeg var spændt på hvordan det ville føles når det blev tændt. Jeg har før beskrevet hvordan jeg ikke er fan af dildoer eller ting der skal indføres, her foretrækkes klart den ægte vare. For mig har det derfor primært handlet om vibratorer der havde klitorisstimulans til formål. Ville jeg mon opnå reel nydelse ved denne indre vibration?

Vi befandt os på restauranten, havde netop bestilt forret og fået serveret den første flaske vin, da jeg besluttede det var tid til at afsløre min lille overraskelse. For at være ærlig var jeg en smule nervøs. Selvfølgelig håbede jeg at han ville finde ægget frækt, men sæt han fandt tiltaget underligt midt i hvad der tilsyneladende skulle være en romantisk aften? Her skulle jeg klart have stolet på min første intuition, reaktionen der fulgte havde ikke engang jeg kunne forudse.

Jeg stak hånden i lommen, fandt den lille nøglering og lagde den på bordet foran ham. “Jeg har en gave til dig”, samtidig kiggede jeg ham dybt i øjnene. Han kiggede overrasket på objektet og tog den undersøgende op. “Hvad er det?” spurgte han forvirret. Jeg smilede “det er en fjernbetjening”. Igen fulgte et uforstående udtryk. Han så fra mig til nøgleringen i sin hånd. Reaktionen der nu fulgte er svær at gengive. Det var som at se et barn flå gaver fra hinanden juleaften, da det pludselig gik op for ham hvilken skat han holdt i sin hånd. Med lys i øjnene og en begejstring der ikke kunne skjules udbrød han forbløffet, “er det til en vibrator, har du den i nu?”. Jeg nikkede. “Du er bare den frækkeste i hele verden” konstaterede han henrykt, mens han med det samme kastede sig over at teste det lille apparat.

“Kan du mærke det her? Hvad med nu? Hvordan er denne vibration? Hvor mange er der? Er denne bedre? Går det hurtigt eller langsomt?”- som jeg før påpegede, havde vi at gøre med et begejstret barn juleaften. Jeg besvarede hans spørgsmål på bedste vis. “Nu går det stærkt, nu går det langsomt, nu kommer det i stød” osv. For at vende tilbage til mandens første spørgsmål, kunne jeg mærke det? MON IKKE.

Glem alt om at dildoer og indre vibrationer er opreklameret, for det føltes fantastisk. Alene mandens reaktion var naturligvis en gave i sig selv, men selve vibrationen gav mig faktisk stor nydelse. Som I nok ved, kan nogle vibratorer være frygteligt højlydte og jeg skal da erkende at tanken havde strejfet mig om hvorvidt ”mit æg” ville kunne høres. Hertil kunne jeg heldigvis hurtigt konstatere at det ikke var tilfældet.

Hovedretten blev serveret. Kombinationen af vin og min nylige afsløring, havde lagt en ny stemning over bordet. Vi kiggede frækt hinanden i øjnene, da han tog min hånd og hviskede “du gør mig så hård!”. Hans ord og vibrationerne i mine nedre regioner var noget der virkede. Som forventet var dette en hel ny slags forspil. Omgivelserne gjorde det umuligt at kaste sig over hinanden. Tålmodigt måtte vi vente.

Ind i mellem slukkede han ægget og snakken bevægede sig over i mere almindelige emner, men undertonerne forblev. Luften var tyk af flirt og jeg bemærkede tydeligt hvordan manden trippede utålmodigt på stolen. Der var ingen tvivl om at uanede kræfter havde fyret op under ham.

Efter hovedretten undskyldte jeg mig med en tur ud for at “pudre næsen”. Jeg befandt mig foran spejlet og var netop ved at rette håret, da jeg pludselig mærkede en kraftig vibration i underlivet. Han havde tændt op igen. Et ukontrolleret smil bredte sig over mit ansigt. Det var så frækt at han havde denne kontrol over mig, og ikke ane hvornår den ville træde i kræft. Samtidig havde jeg et kort øjeblik nærmest glemt ægget, da det pludselig startede på toilettet. Jeg var overrasket over rækkevidden- Manden befandt sig trods alt i den anden ende af restauranten.

“Tag dig sammen” mumlede jeg for mig selv da jeg trådte ud af toilettet og skulle til at begive mig gennem restauranten. Det var umuligt og de omkringsiddende gæster har uden tvivl bemærket det kæmpe smil der sad påklistret på mit ansigt.

Efter middagen begav vi os med vinglasset i hånden ud på terrassen for at nyde en cigaret. Hurtigt trak han mig ind til sig og kyssede mig grådigt. “Jeg har lyst til at tage dig her og nu” hviskede han uhæmmet og fortsatte ”det er lige meget hvor. Lad os finde et sted!”. Jeg skimtede til de omkringsiddende par, der misundeligt skulede til vores åbenlyse begær for hinanden, mens de rørte videre i deres halvlunkne kaffelatter uden at udveksle mange ord.

Vi gik derfra hånd i hånd og hvad der efterfølgende skete….

Tja, den tror jeg i må have til gode.

Ægget kommer i mange forskellige prisklasser og variationer. Ægget i indlægget er et Lelo Lyla 2, der lige nu er på tilbud ved Sinful.dk og kan købes via linket.