“Du dræner mig”

girlOk, husker I min veninde Sarah der var begyndt at knalde sin bedste ven? Som I allerede ved, havde der for Sarahs vedkommende været en masse “on and off” overvejelser undervejs. Flere gange havde hun forsøgt at droppe projektet- dog uden held. At legen skulle stoppe, ville han ikke acceptere- det ville hun nok i bund og grund heller ikke, for så var det vel stoppet?

Parret var begyndt at bruge mere og mere tid sammen og der gik ikke en dag uden daglige opkald eller tonsvis af sms. ”Hvad skal jeg gøre, jeg ved ikke hvad jeg vil?” spurgte min veninde igen og igen. Uanset hvor meget vi analyserede “forholdet”, kunne Sarah ikke finde ud af hvad det skulle føre til. Burde det stoppe eller udvikle sig? Havde hun følelser involveret? Et eller andet måtte ske, min veninde har aldrig været typen til bare at ”go with the flow”. Hun mente således der fandtes svar alt- dette var åbenbart bare ikke så simpelt.

For nylig tilbragte han en hel weekend ved min veninde og pludselig var nogle ting begyndt at gå op for hende. Hun tænkte faktisk meget på ham, hun nød hans selskab. Hele vejen havde Sarah klart været den der havde fat i den lange ende, men nu begyndte hun at indse at det måske var en dårlig idé at tage ham for givet.

Min veninde besluttede sig derfor for en ny taktik, hvis de to skulle se hvor forholdet kunne bære hen. Hun ville være sødere og mere interesseret. 

”Hvad er der med dig den her weekend? Du er slet ikke dig selv- det hyler mig lidt ud af den!” spurgte den stakkels mand forvirret. Det der var med hende var jo selvfølgelig, at hun var blevet klar til at tage det næste skridt.

Da weekenden var slut tog han hjem og så hørte hun ikke mere- overhovedet faktisk.

Der gik et par dage hvor min veninde konsekvent hang i mit rør, forvirret og såret. Hun havde sendt ham sms’er, men intet svar. Sandt at sige, skal jeg indrømme at hele den prekære situation også undrede mig. Jeg mener de to havde trods alt kendt hinanden ti år. Han havde altid været en mand der sagde sin mening, og aldrig en der svarede med tavshed.

Tiden gik, ja faktisk ugerne. Min veninde prøvede at ringe til ham et par gange, skrev endnu et par sms, selvom jeg tryglede hende om at lade være (min stolthed havde til hver en tid afholdt mig i samme situation). Jeg kunne dog godt forstå, at hun søgte et svar. Da der var gået op imod to uger fik hun endelig sit svar, men det var ikke det hun havde håbet. Den meget lange sms vil jeg ikke gengive, og den kan kort og godt koges ned til ”du dræner mig!”.

BUM- der var det. Svaret på spørgsmålet hun havde vendt og drejet i sit hoved dagligt de sidste to uger.

Det værste ved det hele var, at der jo ikke engang var et rigtig svar. Det her ledte bare til en masse nye spørgsmål. Hvorfor nu efter så lang tid? Havde hun gjort noget forkert den weekend? Han af alle, kendte hende jo netop så godt.

Der var ikke mere at gøre og som jeg fortalte Sarah, var det vidst på tide at forsøge og slippe tanken om ham.

Det der lå i det var bare, at det jo ikke var en tilfældig bolleven men en rigtig god ven gennem de sidste ti år. Sarahs værste anelser omkring forholdet var netop vækket til live. De ville miste deres venskab.

Og hvad var der egentlig sket? Kunne han pludselig ikke forene sig med tanken om en sød og eftergivende Sarah? eller var svaret mere simpelt. Handlede det simpelt om at jagten ikke længere var sjov for ham, nu hvor hun havde overgivet sig?

Listen af spørgsmål var uendelige og jeg bebrejdede hende ikke. Som sagt undrede jeg mig også……

Der var bare ikke noget at gøre ved det. Sagens kerne ”du dræner mig” sagde alt. Der ville ikke komme noget godt ud af at kontakte manden igen, man kunne blot håbe at han efter noget tid, måske ville være villig til at give en mere uddybende forklaring eller at de to, på en eller anden måde som Sarah på nuværende tidspunkt ikke kunne se sig ud af, ville kunne genoptage venskabet.

En tanke om ““Du dræner mig”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.