cool

Jeg må indrømme at da min veninde Maja for en måned siden ringede og spurgte, om ikke M og jeg havde lyst til at komme til ”familie julefrokost” var jeg skeptisk.

”Altså vi har jo børn hele julen og vil gerne lave noget med dem- så hvis i også lige tog børnene med ville det være super” afsluttede Maja samtalen. Børnene? nåede jeg kort at tænke, inden det gik op for mig at det naturligvis var M’s unger min veninde refererede til.

Som så mange gange før, granskede jeg for mig selv- hvornår var denne forandring indtruffet? Hvor Majas opkald førhen handlede om, at vi skulle mødes på den lokale til en enkelt Mokai (som aldrig var en enkelt!), var emnet pludselig skiftet til en såkaldt familiejulefrokost???

Jeg var udmærket klar over hvor forandringen var indtruffet- der var naturligvis kun M at bebrejde.

Mens Maja i årevis (tyve år for at være helt korrekt) havde været mor, var jeg aldrig EN ENESTE GANG blevet inviteret til noget familiært, (eller noget der ikke indeholdt alkohol i ustyrlige mængder for den sags skyld)- Nu sad jeg så her med telefonen i hånden og følte mig en bitte forvirret.

Jeg funderede for mig selv og kom frem til (med henblik på tidligere ”problematik” omkring kæreste plus børn) at ideen måske ikke var så tosset endda. 

Nu havde jeg mulighed for at tilbringe endnu en dag med min kærestes unger, og endda med andre mennesker. Dette betød at jeg skulle være knapt så meget på og således mindre anspændt. Jeg ringede til M- der naturligvis var klar.

Som dagen nærmede sig kunne jeg mærke en vis nervøsitet trænge sig på. Vi skulle være fire ”voksne” og syv børn! Jeg begyndte allerede at nære mig tanker om, hvordan de andre mon ville se mig. Ville man forvente at mit forhold til børnene var tættere? Hvordan forventede “man” jeg aggerede i situationer? Hvis der opstod konflikter skulle jeg så blande mig? Jo mere jeg granskede, desto mere gik det op for mig at jeg ingen ide havde om, hvordan man opfører sig overfor andres børn, og slet ikke ens kærestes! 

Anyway… 

Dagen kom. M troppede op hjemme ved mig med ungerne han netop havde hentet fra skole- de skulle klædes om (!?!). Pænt klædte alle “tre drenge” om til skjorte og fik en klat voks i håret, mens jeg kæderøg i køkkenet!

På vej til julefrokosten tumlede ungerne om hinanden, da M i hårdfør tone fik dem irettesat om at “opføre sig pænt” og ”gå ordentligt!”. Jeg måtte pænt hviske at der vidst ingen grund var til at hidse sig op, mens han uforstående gloede på mig som om han ikke anede hvad jeg snakkede om.

Regel nummer et som “fars kæreste”- bland dig ikke i børnenes opdragelse.

Vi ankom til frokosten, hvor størstedelen af børnene faktisk var unge mennesker og heldigvis piger. Jeg er måske nok ikke god til børn- til gengæld er teenage tøser min specialitet. På trods af alderdommen indtræffer, er jeg stadig nok med på beatet til at vide at Bieber er cool (og fandt yderligere ud af, at kardashians røv tilsyneladende er fake!?!)

Dagen og aftenen forløb glimrende. Jeg måtte naturligvis finde mig i, ikke at nyde godt af M’s kærtegn og opmærksomhed som jeg plejer, idet den i den grad var hensat til hans to drenge. Til gengæld hyggede jeg mig gevaldigt med tøserne, og fik faktisk også vekslet et ord eller to med M’s unger (fremskridt)….

Efter en overordentlig mængde raclette (flere kærestekilo!!!), risalamande og efterfølgende pakkespil, fladet ungerne på sofaen mens ”de voksne” hyggede med en drink (eller to!).

Til sidst annoncerede M at det var tid at komme hjem. Jeg forklarede kort at jeg ikke ville med, hvilket blev accepteret. Fik sagt pænt farvel til drengene, og tilbragte resten af aftenen i selskab med teenage tøserne og Maja, hvor jeg nok nærmere befandt mig i rette element.

Anyway, var det faktisk en super dag. Når alt kommer til alt, tænker jeg at tingene kommer stille og roligt når bare man giver det tid. På trods af, jeg måske behersker teenage tøser bedre end otte-ni årige drenge, tror jeg at det med tiden nok skal blive nemmere- Og hvem ved, måske behøver jeg inden længe ikke længere indlede med “den onde stedmor”…….? 

Author

3 Comments

  1. Jeg har selv oplevet at møde en fyr med et barn. I begyndelsen så jeg det som noget negativt at han allerede havde oplevet at blive forældre, og det ikke var en rejse vi kunne tage sammen. I dag har jeg det dejligste forhold til datteren som jeg ikke ville undvære

  2. Pretty good post. Ive really enjoyed browsing your website posts. Whatever the case I’ll be subscribing to your feed and I hope you write again soon! Thanks a lot, I’ll try to visit often. Merry Chrismas!

Write A Comment