Er det ikke en smule vulgært?

Lotte stod i døråbningen til badeværelset og kiggede spørgende på mig, mens hun kastede blikket i retning af sin kavalergang.

Jeg selv, der netop var ved at ligge sidste hånd på værket (læs: massiv spartel af ansigt), vendte mig mod min veninde.

”Skat, det er en bikerfest. Det forventes at du er vulgær” svarede jeg, efter at have kastet et blik på Lottes yderst fremtrædende brystparti.

Det var ikke fordi at jeg ikke forstod hvor hun kom fra. Jeg selv havde det nemlig præcis på samme måde. Så snart kavalergangen kom frem, følte jeg mig hurtigt fremstillet eller vulgær.

Det var således en særdeles sjældenhed at “tøserne” blev luftet…

Det var absolut ikke fordi jeg havde noget imod kvinder der viste sagerne frem. Faktisk følte jeg at man burde gøre brug af de fordele, man nu engang havde. Måske jeg bare mere var en ben-pige?

Lotte, der stadig gloede ned i kavalergangen mumlede noget alla ”men er den ikke lidt lang?

Jeg sukkede og sendte min veninde et alvorligt blik.

”Nej! Den er ikke lang! Du har store bryster, så ser de altså sådan ud. I det mindste har du en kavalergang. Mine bryster har sgu aldrig kunne lide hinanden”

Jeg kastede et blik mod spejlet, hvor mit frontparti kom mig i møde med noget, der ikke tilnærmelsesvis synede af kavalergang.

I dagens anledning havde jeg faktisk (med nød og næppe) skruet mig ned i en nedringet bodystocking, hvor brysterne tonede frem…

Anyway, Lotte så fantastisk ud – Lang kavalergang eller ej…

”Du kan bare bedre slippe afsted med det der, fordi dine er så små” mumlede Lotte.

Jeg skød øjenbrynet i vejret- Excusez-moi

Men igen, hun havde jo ret. Mine bryster var ikke særlig store. Og for at det ikke skal være løgn, var det faktisk noget jeg værdsatte.

Misforstå mig ikke. Jeg havde bestemt mindst lige så mange kropskomplekser som de fleste andre kvinder. Mine bryster havde bare aldrig været et af dem – Heller ikke efter at tyndekræften var begyndt og sætte ind.

De var ligesom bare noget der var der. Desuden havde min veninde muligvis ret i, at det var lettere at slippe afsted med et udfordrende outfit som det i aften, når man havde mindre bryster.

Alligevel kunne jeg ikke lade være med tørt at tilføje

”selvom de er små, er de altså stadig slatne”

Jeg forsøgte frustreret at bakse en fed mascara klat ud ad øjet, uden at smadre resultatet der netop havde taget tyve minutter at færdiggøre, før jeg fortsatte

”Når jeg ligger på ryggen falder de ud til siden, men ikke bare sådan lidt du ved. De skal fandeme næsten graves ud ad armhulen. Hvornår er de flyttet der ind”

Lotte udstødte et fnis.

Ah gud, jeg ved hvad du mener. Der burde seriøst være en GPS på mine bryster efterhånden. Forleden lå jeg og hyggede med ham. Han skulle jo nærmest lede efter dem i mørket man. Så samler man den lige op fra siden og propper i munden på ham. Giver en hånd du ved”.

Jeg flækkede af grin. Min veninde havde så ret!

Det er bare tragisk” – Lotte udstødte et dybt suk.

”For ikke at snakke om måden de bare ligner smeltede Toblerone trekanter, når man glor ned ad sig selv i en doggy-style” kunne jeg ikke lade være at tilføje.

Lotte nikkede samtykkende

”ja ja, så ligger man og bliver taget hårdt, og så kommer hans hænder lige snigende bagfra. Man tænker bare ”lad nu være med at tage fat i dem. Lad nu være med at tage fat i dem” og hvad gør han? Tager fat i dem!”

”Hvis han altså kan finde dem”– Og så flækkede vi af grin.

Mange ting kunne man beskylde min veninde og jeg for, men mangel på selvironi var bestemt ikke en af dem.

Det skal tilføjes at selvom vi begge kunne gøre grin med vores bryster, store som små, tror jeg ikke at hverken Lotte eller jeg havde et problem med vores attributter. Heller ikke selv om den uundgåelige tyngdekræft, var begyndt og melde sin ankomst.

Det er interessant at tænke på, hvordan mange kvinder der bruger det meste af livet på og være utilfredse med deres bryster. Bevares, jeg kan godt forholde mig til at man som kvinde kan være ked af at være flad som et strygebræt eller slæbe rundt på et par kæmpe meloner.

MEN, mon ikke den største årsag til kvinders brystfiksering skyldes mænd?

At vi har en forestilling om hvordan de kære hankøn allerhelst så vores babsedutter (!) ?

Her er det sjove bare, at mænd umiddelbart slet ikke går så meget op i brysternes udseende som vi kvinder går og tror.

Selvfølgelig er der mænd med præferencer for enten store eller små bryster. Men jeg tror faktisk at langt størstedelen er ligeglade, når bare de kan få et par i hånden?

Ja selvfølgelig glor mænd (og jeg selv!), når de ser et par ordentlige “kasser”. Det er noget helt instinktivt. Men taler man om når han ligger og har sex, er manden som udgangspunkt glad for hvad der er.

Skulle man tro mændene, var der faktisk flere som gennem tiden havde fortalt mig, at de foretrak naturlige bryster fremfor silikone. Det kunne godt være at silikone brysterne så flotte ud, men de elskede blødheden, varmen og fleksibiliteten(!) i de naturlige- Også selvom de skulle grave dem ud af armhulen!

Og det var sådan set bare lige lidt mandagstanker herfra..