Author

God i sengen

Browsing

I ved allerede, at jeg bestemt er fortaler for sexlejetøj, som i den grad kan være med til at peppe sagerne i soveværelset lidt op, eller gøre en ensom nattetime langt mere interessant…

I anledning af Black Friday, har jeg derfor besluttet at samle mine tre ultimative uundværlige og frække favoritter- til hende, til ham og til jer

Så skulle der være mulighed for at hverve sig lidt kvalitets sexlegetøj, til en fornuftig pris. 

Der findes meget spændende og godt sexlegetøj på markedet.

Derfor måtte jeg virkelig lægge hovedet i blød, for kun at udvælge tre favoritter.

Det lykkedes dog at skære ind til benet, og jeg giver således her mit bud på, hvad du kan anskaffe dig til en fordelagtig Black Friday pris, hvis sexlivet skal have et ekstra boost julen over. 

Sexlegetøj til hende

Durex Intense Orgasmic Gel– Flere af jer har måske læst anmeldelsen, som jeg i sin tid lavede af dette produkt her på bloggen (se her)

Et indlæg, der fik rigtig meget opmærksomhed. Naturligvis var mange interesseret i, om dette vidundermiddel virkede.

For kan det virkelig lade sig gøre at få orgasme på tube?

 Her får i et lille udpluk af min oplevelse med Durex Intense Orgasmic Gel og hvorfor jeg klart er fan.

”Durex Intense Orgasmic Gel er et rigtig godt produkt til kvinder, og særligt de der oplever problemer med at få orgasme.

Den intensiverede følsomhed, vil helt klart kunne hjælpe på vej mod målet, men samtidig vil produktet også fungerer godt som en del af forspillet, grundet den pirrende og prikkende fornemmelse som geleen igangsætter.

Efter anmeldelsen skrev flere af jer til mig, at I havde opnået gode erfaringer med produktet. Nogle få skrev dog også, det på dem ingen effekt havde.

En enkelt mand skrev til mig, at det ikke virkede på hans kæreste, til gengæld virkede det ekstremt godt på ham.

Køb din Durex HER

Sexlegetøj til ham

Da jeg på et tidspunkt skrev om at optimere klassikeren handjobbet, testede jeg de såkaldte TENGA Eggs, især fordi jeg følte at der ikke ofte nok, var fokus på sexlegetøj til mænd.

Og her var så endelig et produkt, der vakte begejstring ved hankønnet, skal jeg lige love for.  

”Jeg har altid været glad for at lege med mandens bedre halvdel og føle den blive begejstret mellem mine hænder. Specielt er det fedt at se hans reaktion og høre, når der virkelig rammes rigtigt.

Det var en anderledes følelse at have ægget mellem min hånd og hans skaft. Den ønskede effekt indtraf hurtigt.

Jeg startede blidt ud med at bevæge det langsomt op og ned, den anden hånd bevægede jeg længere ned mod pungen. Ind i mellem føjede jeg ekstra glidecreme til, da det efter min erfaring aldrig kan blive for vådt, når det handler om det gode handjob.”

Køb dine TENGA Eggs HER

Sexlegetøj til jer

Der findes flere muligheder og mange produkter, der kan være med til at spice tingene op i soveværelset for parret.

Personligt synes jeg dog, at dette er et af de stykker sexlegetøj, som jeg har haft størst succes med, når vi har været to (læs her)

We-Vibe holder hvad det lover og bærer flere muligheder med sig for sjov og ballade.

”Selve vibratoren er designet som et c, således at den kan stimulere kvinden både indvendig og udvendig på samme tid. Den er ikke større end at han samtidig kan være der oppe.

Det fungerer altså sådan, at din klitoris og g-punkt stimuleres samtidig med at vibrationerne også kan mærkes på ham. Det med at få stimuleret klitoris samtidig med samleje, er nok ønskescenariet for de fleste kvinder.

Jeg afslører også gerne, at det var en rigtig lækker følelse. For hans vedkommende var følelsen gensidig.

Køb din We-Vibe HER

Jeg har desuden været så heldig at få en eksklusiv God I Sengen kode til mine følgere.

Det vil sige at bestiller i noget via Sexshop på Black Friday og anvender denne kode: GIS19  får i en GRATIS Satisfyer One Night Stand med i købet

Så er der vidst ikke så meget andet herfra end at ønske jer en god (OG FRÆK) Black Friday, og ikke mindst en rigtig dejlig weekend.

”Jeg har gjort noget rigtig vildt” udbrød Signe som det første, da jeg svarede på telefonen.

Det var bestemt interessant at høre, hvad min kære veninde nu havde fundet på.

Min erfaring var dog, at de ting som Signe fandt vildt, ikke altid viste sig at være så skandaløse, som man havde kunne håbe.

”Hva’så?” spurgte jeg alligevel- min nysgerrighed fejlede jo ikke noget.

”Jeg har haft sex” udbrød hun uhæmmet.

Til de der ikke kender forhistorien må jeg hellere forklare…

Det lød måske nok ikke så vildt at min veninde havde haft sex, men hør så lige.

Et år i cølibat!

Signe havde været i cølibat i et år. Yes mine damer og herre, I hørte rigtigt.

Min gode veninde havde været på ’vandvognen’ eller måske nærmere det modsatte. En såkaldt tørkeperiode.

Og valget, ja det var mere eller mindre helt bevidst.

Jeg tror ikke at Signe som sådan i begyndelsen, havde besluttet at hun ikke skulle have sex i præcis et år.

Til gengæld var hun sidste sommer, nået et punkt hvor hun slet og ret bekendtgjorde, at sommerens mere eller mindre mislykkedes og uheldige seksuelle udskejelser, havde gjort hende træt!

Læs også: Jeg er SÅ træt af mænd!

For som hun dengang bekendtgjorde ”jeg orker ikke mere”

Jeg selv, havde på daværende tidspunkt ikke taget min venindes tunge ord for specielt gode varer. For jeg kendte nu engang hende (og mange andre kvinder) så godt.

Signe skulle nok komme på banen igen før eller siden. Det skulle vise sig at blive siden!

Bedre sent end aldrig

Det føltes alligevel ikke som om at der var gået SÅ længe, da Signe en dag pludselig meddelte, at hun nu ikke havde haft sex i et år.

Jeg må indrømme at jeg tabte kæben, det er fandme lang tid at være i cølibat.

Signe til gengæld, synede ganske afklaret og helt ok.

”Det har sgu været meget fedt, bare at fokusere på min karriere og mig selv, også selvom det aldrig var planlagt at være i cølibat i et helt år” fortalte hun ganske upåvirket.

Jeg må indrømme, at hun virkede opløftet. Måske det alligevel havde gjort hende godt at tage en pause fra mændene funderede jeg.

Men nu var der altså alligevel taget hul på bylden om man vil!

En tur på Tinder

”Hvem var han?” udbrød jeg begejstret.

”Jamen det er jo det der er det vilde- jeg kendte ham slet ikke. Havde aldrig mødt ham før. Det var en Tinder-fyr. Vi aftalte bare at mødes til sex” fortalte hun ekstatisk.

Min veninde havde ret, det her var ret vildt.

Det var bestemt ikke fordi at Signe var den kedelige type, eller en person der ikke havde nyt godt af et one night stand i ny og næ.

Men hun var altså bare heller typen, der hoppede i kanen med en eller anden, som hun lige havde mødt på Tinder.

”Han sendte nogle frække billeder- jeg blev sgu liderlig”– Hun undertrykte et fnis.

Stop en halv. Havde en fyr sendt frække billeder til Signe, og sluppet afsted med livet i behold?

”Altså du mener frække billede som i dickpicks” måtte jeg have specificeret.

”Præcis” svarede hun, som gav det sig selv.

Det gjorde det måske, hvis det havde været en hvem som helst anden

Jeg ville ikke gå så vidt som at kalde min kære veninde snerpet, men hun var dog (og gudskelov for hende) en håbløs romantiker, og havde altid været det.

Men altså på den anden side, det der cølibat kan heller ikke være helt sundt for helbredet i længden, vel?

Romantiske dickpicks?

Signe brød sig ikke om for meget dirtytalk eller perversiteter, og jeg havde bestemt aldrig troet at hun var typen der ville lade sig opstemme af dickpics.

”Det var mega frækt. Efter lidt skriveri og billedeudveksling frem og tilbage, så spurgte han om ikke at han lige skulle komme forbi. Jeg nåede slet ikke at tænke over det, før jeg havde sendt ham min adresse. Ja faktisk var jeg slet ikke nervøs eller noget. Vi vidste jo allerede på forhånd hvad det handlede om”

Jeg nikkede forstående mod telefonrøret, stadig en smule chokeret over min venindes udskejelser.

”Så kom han bare og så bollede i?” måtte jeg lige have fastslået.

”Ja. Altså vi hilste lige på, ik? Og så satte vi ellers bare i gang. Det var egentlig piv frækt. Vi knaldede helt vildt”

”Var han god?”

Læs også: Mænd og pik-billeder

Fornemmede jeg en tøven?

”Altså jeg har da prøvet bedre, det må jeg indrømme. Men omstændighederne taget i betragtning, så synes jeg at det var helt okay. Jeg var simpelthen så opstemt”

Ja det kunne hun godt bilde mig.

”Hvad så efterfølgende?” ville jeg vide.

”Jamen så snakkede vi da lige kort. Men han var da hurtig til at få klædt sig på og komme videre. Og ved du hvad? Det var helt okay. Jeg følte mig som en super sexmaskine, da jeg lå der i sengen og sagde ”hasta la vista baby”. Total cool. Det kan altså noget, det der med bare at mødes for sex” konstaterede hun eftertænksomt.

Den havde jeg skam luret for mange år siden.

Men det kom nu alligevel bag på mig, at høre netop disse ord komme ud af Signes mund.

”Han havde dårligt forladt bygningen, så slettede han mig Tinder”

Jeg græmmede mig og ventede nervøst, hvad der nu måtte komme

Det var sgu alligevel en smule uforskammet at gøre så hurtigt, nåede jeg kort at tænke for mig selv

”Det gjorde mig sgu ikke noget. Jeg selv havde tænkt på det samme, han kom bare først. Vi mødtes jo bare for sex. Det vidste vi godt begge to på forhånd. Jeg har allerede skrevet med nogle nye. Jeg er sgu klar på lidt oplevelser. Man har vel lov til at have det lidt sjovt, når nu man er single, ikke?”

Ja det havde man bestemt!

Og akkurat det, havde jeg forsøgt at forklare min kære veninde ved flere lejligheder gennem det seneste års tid.

Der var en underlig uforklarlig ro over Signe denne dag.

En selvtillid og afklarethed, som hendes gamle jeg, ikke ville have udvist efter et ligegyldigt knald med en fyr, som hun aldrig skulle høre fra igen.

Næ, den gamle Signe kunne have risikeret at føle sig udnyttet eller skuffet, og håbet på at manden ville skrive igen, uanset om han var noget for hende eller ej.

Men ikke hende her…

Jeg sværger at man nærmest mærkede seksualitetens elektriske bølger, ulme i den anden ende af røret.

Blod på tanden

Der var ingen tvivl om at portalen som Signe netop havde åbnet, kun havde givet hende blod på tanden

Det glædet mig at mærke min venindes fornyet energi, nysgerrighed og genfundne selvtillid, og at hun endelig åbnede op for at man som single, sagtens kunne udforske sin seksualitet- også selvom man i sidste ende jagtede den eneste ene.

Måske et års tid i cølibat, slet ikke var så tosset endda?

Er hun gået i cølibat, har trukket sig tilbage, rejst til en øde ø (I wish) eller faldet af planeten?

Jeg må erkende at det glæder mig at se bloggens fortsatte gode aktivitet, trods det at jeres værtinde, ikke har været særlig nærværende det sidste halve års tid. Jeg bøjer mig i støvet, og indrømmer blankt!

Nej kære læser. I am still here…

Nu skal I høre. I husker jo nok, at undertegnet var kommet i fast parforhold med den kære X, sidst vi skrev sammen?

Og ja, X er her stadigvæk.

Hvad skete der?

Selvom det gængse parforhold, kendt for sin trivielle og sexløse hverdag, kunne mistænkes for at have opslugt mit fokus og som en eller anden Grinch, at have stjålet min kreativitet, kan jeg ikke engang skyde skylden herpå, for min manglende tilstedeværelse på bloggen. For der var bestemt stadig interessant stof at finde til de første mange indlæg.

Næ, det var simpelthen noget så kedeligt som mit professionelle liv, der havde optaget alt for meget tid. Når jeg skriver kedeligt, er det naturligvis ikke sådan jeg har det med mit arbejde, som jeg virkelig brænder for.

Men bloggen her er mit hjertebarn, og jeg elsker at skrive om parforholdet, singlelivet, kærligheden og sex, og dele min egen (og hønsenes) hverdag med jer. Det ærgrer mig derfor, at jeg ikke har kunne finde pusterum til at holde bloggen opdateret.

Men dejligt at se jeres fortsatte interaktion her og på Facebook. At I stadig holder ved, gør mig så glad. Så tak for jer.

Update på kærligheden…

Anyway, så lad os da få en lille update på den der kærlighedshistorie.

Sidst jeg skrev på bloggen, handlede det om at finde sig til rette i mit nye og uproblematiske parforhold. Det tror jeg efterhånden, at jeg har lært at mester meget godt. Omend vejen derhen, ikke har været helt ligetil.

Jeg må starte med at skuffe jer, for min og X’s hverdag var stadig, rimelig uproblematisk *bræk bræk*

Vi havde så småt været sammen i et år efterhånden, og for mange lød det måske unaturligt (nærmest løgnagtigt), når jeg proklamerede at vi i bund og grund ikke diskuterede eller skændtes.

Måske det var min egen skæve opfattelse, at de fleste parforhold indeholder skænderier og at bølgerne går højt? For let’s face it, i virkeligheden var det alt jeg nogensinde havde kendt til.

Aldrig havde jeg været i et forhold, der ikke var præget af jævnlige skænderier. Og altid havde en usund enten-eller tilgang, mellem dyb intensitet og voldsomme diskussioner, været grundstenen i forholdet mellem mine partnere og jeg.

Med X var grafen det man kan kalde, meget mere vandret.

Det havde givet anledning til at unødvendigt tankespind, ind i mellem var kommet snigende.

Læs også: Tag dig i agt for din indre kvindelige dæmon

Må parforholdet være let?

”Tryghed er ikke ens betydning med at noget er kedeligt” sagde psykologen en dag, og kiggede intens på mig over brilleglassets kant (er det egentlig obligatorisk at have briller som psykolog?)

”Når du aldrig har været vant til at være i noget trygt, noget som du kunne hvile og slappe af i, vil dit hoved automatisk opfinde undskyldninger, og søge tilbage mod det som det kender” supplerede hun klogt og kiggede om muligt, endnu mere intens på mig.

Jeg nikkede langsomt og gengældte blikket, blot for at lade hende vide at jeg fangede pointen.

For det gjorde jeg!

Hun havde jo, hvor end jeg nødigt vil indrømme det, ret i konklusionen.

For mens jeg kunne rende rundt og bruge tid på at tænke over, om mit parforhold var kedeligt eller ‘for let’ og om jeg var blevet ordinær og triviel, var sandheden jo at jeg egentlig havde det godt, rigtig godt faktisk.

X og jeg hyggede os virkelig. Vi var gode til at lave ting sammen og udfolde os kreativt omkring vores fælles passioner.

Og ved nærmere eftertanke, så var det jo bestemt heller ikke sådan, at vi ikke kunne være uenige.

Faktisk havde vi ind i mellem små diskussioner. Ikke noget jeg vil kalde reelle skænderier og bestemt ikke noget i nærheden af, hvad jeg havde oplevet i tidligere forhold.

Og var der så noget galt i det? Ved nærmere eftertanke var det ikke ligefrem fordi, at de højtslående bølgegange fra min fortid havde været specielt sjove.

Tænker kvinder for meget?

Hvad kan jeg sige? Min kære hjerne var tilsyneladende indrettet således, at den godt kunne lide at tænke over tingene- meget over tingene!

Som X, der efterhånden kendte mig så godt plejede at sige ”du tænker alt for meget over tingene”

Og ja, han skulle da bare vide…

Jeg sværger at det ind i mellem løb mig koldt ned ad ryggen, når vi efter sengetid lå der i mørket og manden pludselig udbrød ”arbejder du nu igen. Lad nu den hjerne slappe lidt af”

Hvordan fanden kunne han høre det?

Vi har været inde på det før. Det her med at sindet kan fremtrylle ikke-eksisterende problemer. Måske handlede det i virkeligheden om, at mit hoved bare skule lære, at det var helt fint at have det godt?

At det drama og konfliktfyldte ikke nødvendigvis var modpolen til det kedelige? – At det trygge, som psykologen så smukt kaldte det, faktisk var rigtig godt og helt okay.

Og når alt kom til alt, så var det ‘ordinære’ måske slet ikke så slemt? Det normale var måske ikke nødvendigvis lig med kedeligt? Og så igen, hvad var det normale egentlig? Og var X og jeg overhovedet normale, bare fordi vi ikke skændtes? Og måske tænker vi kvinder i virkeligheden, bare alt for meget over alting?

Og så er vi tilbage- igen igen var den kære hjerne kommet på overarbejde.

Kære læsere, bare lidt fredagstanker herfra- she’s still alive.

Tak fordi i hænger på!

Det er ikke meget gang i den, der har været på bloggen den seneste tid. Det er beklageligt kære læsere.

Den gængse undskyldning ville først og fremmest være, at undertegnede har haft utrolig travlt!

Og det er jo en god ting siger de kloge.

Dernæst var sandheden også, at det hele gik meget godt.

Kan man ikke skrive om at tingene går godt, tænker I måske? Naturligvis.

Sagen er bare den at det altid, i hvert fald for mig, er lettere at skrive om dramaet. Yes, jeg var helt sikkert den kreative type, der lod sig inspirere af problematikker, ulykkeligheder, pinagtigheder og i det hele taget dårlige situationer.

Men ja, tingene gik godt. Foruroligende godt…

Kender I det? Ind i mellem kan sagerne næsten gå lidt for godt, ikke?

Læs også: I er ikke kærester, men hvad er I så?

Så begynder hjernen lige så stille og roligt at summe. Der må da snart ske noget dårligt, tænker man pludseligt. Det hele kan ikke bare glide sådan på skinner.

Og måske man ligefrem selv ender med at opfinde et problem.

Det er ikke noget jeg er stolt af at erkende, og siger bestemt heller ikke at det er bevidst. Men mon ikke de fleste kvinder, kan nikke genkendende til det med selv at skabe et problem. Et problem der måske i virkeligheden slet ikke er der?

”Vi havde bare et mega skænderi forleden” konstaterede Maja en dag, under vores ugentlige telefonseance.

 ”Åh. Det savner jeg” var min umiddelbare reaktion, hvorefter jeg stirrede drømmende ud i luften.

”Jeg sov på sofaen!” påpegede min veninde, hvorefter jeg fraværende mumlede noget i stil med ”X er bare ikke typen man skændes med”

”Bare rolig, det kommer” sagde Maja sikkert. Et kort øjeblik var der stille.

”Men I har godt nok været sammen et halvt år eller mere nu. Har I aldrig haft et skænderi?”

Jeg rystede på hovedet.

”Nix. X gider ikke skændes siger han. Jeg tror han er meget konfliktsky. På den anden side, hvis der ikke er noget at skændes over, giver det vel heller ikke rigtig mening?”

”True. Men ind i mellem har man jo behov for at rense luften. Smide lidt med tingene” var Majas konklusion.

Og ja, det kunne hun sådan set have ret i.

Jeg kunne godt se det absurde i, at tænke over udeblivende skænderier som et problem. For de fleste ville det nok lyde som et luksusproblem, og i virkeligheden var det måske præcis der “problemet” lå. At der ingen problemer var.

X og jeg havde det så fint sammen. Vi hyggede os i hinandens selskab, spiste noget lækker mad, hørte noget god musik og dyrkede noget fantastisk sex!

Jeg mener come on, det lyder sgu da meget godt, ikke?

Og det var det faktisk også.

Så hvad er det der gør, at nogle kvinder partout skal grave efter problemer, selv når der ikke er noget at komme efter?

Jeg havde besluttet mig for ikke at gå det efter i sømmene denne gang. I stedet var fokus egentlig blot, at hvile i tingenes tilstand og nyde, at de rent faktisk fungerede.

For måske havde Maja ret. Måske ville problemerne komme helt af sig selv på et senere tidspunkt, og hvem ved, måske ikke?

Og det var vel egentlig ikke et problem hvis netop dét, var sagens kerne…

Man kan hurtigt komme til at fremstille sig selv som en af de besværlige kvindemennesker, hvor der altid er et eller andet galt. De der aldrig kan tilfredsstilles.

Dette var ikke hensigten og jeg mener nu heller ikke, at det var således mellem X og jeg.

Jeg var nemlig ikke utilfreds med sagernes tilstand, tværtimod.

Måske havde jeg i virkeligheden bare aldrig været i et ukompliceret forhold, og vidste i sagens natur ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det?

Mine tidligere forhold havde været præget af dramatik, og konflikter havde fyldt meget. Faktisk alt for meget.

Ofte havde jeg efterspurgt et ’normalt forhold’ (hvad end det så måtte være?) og nu havde jeg faktisk et. Eller det tror jeg i hvert fald.

Umiddelbart kunne tingene ikke blive meget mere normale, end de var mellem X og jeg. Ingen skænderier, intet drama, ingen mistillid. Det hele kørte på skinner.

Den fremadrettede plan var således at nyde forholdet på bedste vis, og forsøge (så vidt muligt) ikke at lade min indre female-demon fucke for meget med mit sind. For hun havde altså en forkærlighed for at snuse rundt i krogene efter ikke-eksisterende problemer, og jeg havde hende svageligt mistænkt for at være en sucker for dramaet, selvom hun påstod andet.

”Hvor mange dage sov du så på sofaen denne gang?” kunne jeg ikke lade være med at spørge Maja.

”Bare en enkelt nat. Vi blev gode venner igen dagen efter. Det andet er alt for hårdt” sukkede hun.

Og det kunne min veninde jo sådan set have ret i. Faktisk var skænderier jo ikke særlig sjove…

Medmindre man fik ret… *gnæk*

Jeg havde forbarmet mig og sagt ja til dinnerdate med X, i anledning af valentinsdag.

At forbarme sig til at gå ud og spise med sin kæreste, kan måske umiddelbart lyde kynisk. Men hør nu her…

Jeg var bare ikke lige Valentins-typen (hvad end det så betyder?) Nu viste det sig så, at det var min kæreste åbenbart.

Ikke at det kom bag på mig. X og jeg var i flere henseende vidt forskellige, og man kan roligt tale om at romantikeren havde mødt skeptikeren.

Hvor X sagtens mente at det lod sig gøre at møde sin eneste ene og leve happily ever after, var jeg mere typen der syntes at en romantisk fortælling uundgåeligt, måtte ende med død og ødelæggelse for at være den ægte vare.

Jeg mener come on, bare tænk Romeo og Julie, Catherine og Heathcliff, eller klassikeren over dem alle TITANIC.

Yes, jeg var mere den type.

”Jeg inviterer dig ud på valentinsdag baby” konstaterede manden begejstret, en lille uges tid tilbage.

”Mmm” mumlede jeg bag computeren, der havde optaget det meste af min aften.

X rømmede sig, og jeg fornemmede øjnene der hvilede på mig.

”Det lyder super” svarede jeg og prøvede at indgyde lidt entusiasme, før jeg igen rettede øjnene mod teksten på skærmen, der i den grad optog mig.

 ”Så er det på plads. Jeg bestiller bord” svarede han glad, og gik fløjtende mod køkkenet.

 ”Du skal ikke købe gave” mumlede jeg.

X stoppede op, og vendte sig igen mod mig.

”Og hvorfor så ikke?” lød det skeptisk.

Jeg kiggede op. ”Er nok ikke den store Valentins-type”

X smilede skævt ”nej det er du vel ikke”.

Manden der efterhånden var ved at vænne sig til mine særheder, og generelle angst mod parforholdets eksistens, stillede ikke flere spørgsmål.

Det var ikke fordi at jeg ikke kunne lide gaver, don’t get me wrong! Jeg var ikke så meget ikke-kvinde, at jeg ikke elskede at modtage gaver. Men når nu vi havde middagen på plads, var der vel ingen grund til at overdrive, vel?

Jeg ved ikke præcis hvad det var der gjorde at jeg led af Valentins-fobi?

Men der var bare noget ved hele konceptet, som gav mig lettere kvalme. Det var ikke så meget det der ’vi skal fejre kærligheden’, men måske mere det at jeg bare ikke så mig selv som typen for det.

Det handlede nok om flere aspekter. Jeg var ganske bevidst om, at jeg generelt nærede slet afsky for normalitet alla vovse, Volvo, rækkehus, og jeg gætter på at hele Valentins konceptet, røg ind under samme genre.

Desuden kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvorfor vi havde behov for en dag til at fejre kærligheden. En dag til at hellige os  hinanden? Var det virkelig nødvendigt?

Jeg mener, kærligheden og fejringen af den skulle vel i princippet ske hver dag?

Jeg ved godt at tanken er en smule urealistisk, i en travl hverdag hvor andre instanser ofte fylder alt for meget. Så måske havde vi i virkeligheden faktisk brug for en dag som denne, til at minde os om at huske de små, men vigtige ting?

Jeg kunne ikke helt blive klog på det.

Men som vi før har talt om her på bloggen, havde jeg i en sen alder lært parforholdets grundlæggende fundament. Kompromis.

Og det kunne godt være at jeg ikke var en Valentins-type, men det var min kæreste så. Og fred være med det. Jeg mener, menuen denne aften kom til at stå på Mexicano og Margaritas. Det skulle man da være godt dum for at takke nej til?

Det lyder lidt hårdt at kalde en middag med sin kæreste for et kompromis, men stod det til mig, kunne det bare lige så vel være sket en hvilken som helst anden dag. Så havde vi desuden haft en chance for et bord på den der nye lækre restaurant, som vi så længe havde haft kig på.

Anyway, Margaritas i ustyrlige mængder skulle være kærkomment.

Således var jeg vel nu dedikeret Valentins-tilhænger? (i hvert fald udadtil)

Denne morgen havde X fri fra arbejde (ikke i anledning af Valentins. Han havde ferie!) hvilket bød på muligheden for længere morgen-putning end normalt.

”Glædelig valentinsdag” hviskede romantikeren, da vi først slog øjnene op.

”I lige måde” mumlede jeg og skævede rundt i soveværelset, hvor flere bunker tøj var begyndt at hobe sig op i krogene.

”Jeg kan godt lide håret” konstaterede han kort efter, og skævede mod den ustyrlige lyserøde høstak på mit hoved, der mest af alt mindede om en forvokset candyfloss (jeg havde i et kort anfald af eksistentiel krise, farvet det lyserødt aftenen før!)

Så fik jeg en idé.

”Vil du stadig gerne give mig en Valentinsgave?” smilede jeg sukkersødt.

X skød mistænksomt øjenbrynet i vejret, og afventede.

”Har du måske tid til at vaske lidt tøj for mig i dag? Jeg har pisse travlt”.

Come on, han havde jo ferie!

Manden rullede med øjnene og begravede ansigtet i candyflossen. ”Du er umulig” mumlede han.

Ikke desto mindre vadet X en times tid senere ud af døren, tætpakket med et overproppet Ikeapose under armen.

”Happy Valentines skatter” råbte jeg glad efter ham på trappen.

Hvem ved, måske jeg alligevel var Valentins-typen afterall?