A98C0Y making New Years resolutions

Ekstra kilo: Fem forpulede styk!

Cigaretter røget: 1 milliard eller der omkring.

Drinks drukket: betydeligt mindre end året før.

Seksuelle udskejelser: En pæn del…

Det er noget sjovt noget, det der med Nytår. Jeg pådrager mig altid, en eller anden form for nostalgisk tilbageblik, nytårsaften og dagene op til. Mon ikke de fleste, har en tendens til lige og lave en slags status på året der gik?Nytåret er jo netop en slags skillevej, der giver os muligheden for at ”starte på en frisk”, et udtryk vi virkelig ynder at benytte. Tanken om at slippe fortiden og efterfølgende se fremad, er et behov vi alle kender og hvilken bedre anledning end nytår? Spor kan slettes, sår hele, vaner forsvinde og når vi træder ind i det nye år, er det med optimistens positive forventer om, at det er nu forandringen træder i kraft. Simpelt, og dog? Sjældent er realiteten den, at vi virkelig formår at slippe alt fra forgående år og bibeholde nye vaner, i hvert fald længere end et par uger. Således er det også blevet yderst populært at bryde ”traditionen” og i stedet chokerende udmelde: ”jeg laver ikke nytårsfortsætter!”

Personligt kan jeg nu godt lide ideen om nytårsforsættet, også selvom jeg ikke er meget bedre til at holde dem end alle andre. Ofte er vi ikke meget længere end et par uger inde i januar før jeg atter har fingrende i slikskålen, eller igen er ved at tømme kontoen på HMs nyeste sortiment. MEN der er bare noget forfriskende, noget tillokkende ved hele ideen om at starte på en frisk. Anyway, traditionen tro begyndte jeg i dagene op til nytår, at fundere over året der gik…

Når man med hastige skridt nærmer sig 30 (!), begynder man virkelig og kunne se en forandring i livstil og sind. Jeg siger ikke at dette sker for alle, ej heller at forandringen er bevidst. Men ved tilbageblikket på 2016 kunne jeg virkelig se, at en ro i min livstil var trådt i kraft. Jeg havde altid brystet mig med, at være byens ukronede partydronning, en titel der ikke længere syntes nærliggende, når man ikke er fast inventar på byens barer hver weekend mere. Selvom det måske lyder kedeligt og ikke mindst gammelt, må jeg erkende at jeg nød det. Den festlige livstil var begyndt at aftage og erstattet med mere hjemmehygge. Min forkærlighed for sociale arrangementer og gode branderter levede stadig i bedste velgående, men var blot reduceret. En ting jeg ikke savnede, var de forpulede tømmermænd der i årevis havde domineret mine søndage!

2016 var også året, hvor kærlighedslivet (igen igen) blev sat på prøve. Uheldige begivenheder og omstændigheder havde gjort, at M og jeg ikke længere kunne finde hinanden og vores personlige problemer hver især, skabte konflikter som ikke syntes at kunne løses, uanset hvor meget vi forsøgte. Efter blot et års tid som kærester, var der kun et at gøre og håndklædet blev smidt i ringen. Selvom tiden vi tilbragte fra hinanden ærgrer mig, viste det sig at være det helt rigtige på pågældende tidspunkt.

Heldigvis indså M og jeg, at vi ikke kunne undvære hinanden og i månederne uden kontakt savnede jeg ham helt vildt. Da vi endelig mødtes igen, var det som om at adskillelsen havde skabt forandring. Der var naturligvis stadig ting, der skulle arbejdes med, hvis forholdet nogensinde skulle fungere. Men det var med en anderledes tilgang og dybere respekt at vi besluttede og prøve igen. Som M sagde, var det som at vi for første gang begge befandt os på samme sted, samme tid. Det kunne jeg kun give ham ret i.

Som vi bliver ældre, tror jeg kun det er naturligt at begynde og fundere mere over sit liv. Her gælder mange instanser og en af dem kunne være vores relationer. 2016 blev året hvor jeg for alvor lukkede en dør til fortiden. Relationer og endda venskaber blev sorteret fra, da jeg sagde farvel til en bekendtskabskreds som havde været en stor del af mit liv i mange år. Sagen var den, at forholdet egentlig ikke var sundt for mig. Selvom beslutningen var hård, er der den dag i dag ingen tvivl om, at det var den rigtige. Faktisk skulle det vise sig, i sidste ende, at være en lettelse at få ”ryddet op” og i stedet pleje de forhold der virkelig betød noget.

Det var ikke kun i de sociale forhold året bød på forandringer, også på karrierefronten skete noget, da jeg fik mit første ”rigtige” job efter universitetet. Det var krævende, men samtidig udforende, lærerigt og spændende.

Jeg har altid rejst meget, og gerne minimum et par gange om året. Mere blev det heller ikke til i 2016, til gengæld havde jeg nogle fantastiske ture. Sommeren bød på rendyrket tøsetur til Grækenland, som gik over al forventning og er noget der stadig bringer smil frem på læben. Yderligere havde jeg i efteråret en smuttur til London, sammen med min partner in crime Lotte. Udover rejser, var festival, musicals og fede koncerter i højsædet, så alt i alt var der pænt fyldt på den kulturelle konto.

Den gennerelle sammenfatning af status på mit år 2016, må være noget med, at selvom tab, sorg og smerte har fyldt, har oplevelser, glæde og kærlighed opvejet. Alle disse instanser til sammen, er vel i bund og grund fundamentet i ”the circle of life”?

Så vil jeg bare byde 2017 velkommen, jeg glæder mig i hvert fald til at ”starte på en frisk”, der naturligvis begynder med detoxkur fra i morgen (jaja…. I know!)

Slutteligt vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår, et fremragende 2017 og sige tak fordi i har lyst til at følge med <3

Author

1 Comment

  1. I have read your article carefully and I agree with you very much. This has provided a great help for my thesis writing, and I will seriously improve it. However, I don’t know much about a certain place. Can you help me?

Write A Comment