Jeg hader at fylde 30!

301

Der var forandringer på vej, STORE forandringer. Som I før har hørt mig beklage, styrede jeg sikkert men fast mod de berygtede tredive og jeg var ikke klar, slet ikke…

Min trediveårs krise havde allerede stået på et par år, men dette sidste år i tyverne havde den for alvor taget fat. Således havde mine stakkels venner og veninder flere gange, måtte lægge øre til utallige beklagelser om fødselsdagen der nærmede sig. Jeg ved godt man siger “alder bare er et tal” eller at ”man kun er så gammel som man føler sig”. Hvis det var tilfældet kunne jeg i hvert fald konstatere at jeg begyndte at føle mig gammel! Jeg var på ingen måde klar til at give slip på tyverne, som jeg i den grad elskede.

En aften dasede Maja og jeg på sofaen, da det ømtålelige emne endnu engang kom op. ”Hvis bare jeg kunne fylde tredive igen” sukkede min veninde, der muligvis befandt sig i endnu større krise end jeg. Maja nærmede sig hastigt de fyrre. ”Jeg er mentalt klar til at fylde tredive nu, hvorfor skal det så være fyrre? Livet er så uretfærdigt”. Jeg nikkede forstående og kunne kun give hende ret, jeg ville give alt for at være 25 igen. Selvom Majas situation muligvis var endnu mere prekær end min, ændrede det ikke på mine følelser. Det var ligegyldigt hvor meget folk proklamerede at ”30’erne er for fede” eller ”det er først her livet begynder”- lige lidt hjalp det!

I løbet af samtalen, fik vi sporet os ind på alle ulemperne ved at blive ældre, eventuelt positive sider blev der ikke taget højde for. ”Så er det slut med lårkort” konstaterede Maja. Jeg spærrede øjnene op og udbrød overrasket, ”a’ hvaffor noget?”. Min veninde sukkede. ”Du ved da godt “man” siger, at når de tredive rundes, er det ikke længere ok med lårkort. Her skiller grænsen”. Om muligt, sank jeg endnu længere ned i sofaen. ”Det mener du ikke? Hvem fanden er “man”? Et er at jeg skal sige farvel til mine tyvere, skal jeg nu også opgive lårkort? Jeg er ikke parat til at sige farvel!” klynkede jeg, med tanke på at gemme mine lange ben væk for good. En ting jeg altid havde betraget som en fordel ved min krop, som noget af det eneste…

”Sådan er reglerne” fastslog Maja og fortsatte belærende ”det er sgu da endnu værre med fyrre, så skal man ned i “damehælen”, slut med høje stilletter”. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvem det var der lavede disse uskrevne regler? Var det noget alle andre kvinder vidste? En liste over hvad man ikke længere kunne tillade sig når et bestemt tal indtraf? Så meget for at ”alder bare er et tal” – Ha!

Jeg ved naturligvis godt, at man som udgangspunkt selv laver reglerne, selvfølgelig gør man det. Men har vi måske ikke alle, på et eller andet tidspunk, prøvet at kigge fordømmende på en kvinde (sjovt nok er det ikke helt det samme med mænd) og tænkt ”det er hun da for gammel til at have på”. Det er bestemt ikke fordi jeg går ind for, at være slave af andres meninger eller fordomme, tværtimod. På trods af det, havde jeg dog ikke selv lyst til at være “hende”. 

Jeg funderede yderligere. Selvom tredive skræmte livet af mig, var jeg ret sikker på at jeg stadig ville være mig dagen efter den forpulede fødselsdag. Jeg var også ret sikker på, at jeg ikke ville føle mig særlig meget anderledes end jeg havde gjort før. Jeg blev derfor enig med mig selv om, at det hovedsageligt måtte være mine egne regler der først og fremmest galt. Så længe jeg selv havde det godt med den lårkorte, var der ingen nødvendighed i at ændre det faktum. På et tidspunkt ville klædeskabet nok ganske naturligt ændre sig, ligesom det havde gjort så mange gange de foregående år, hvor jeg blandt andet havde måtte sige farvel til bamsestøvlerne, navlepiercingen og mange andre glæder, med den smertelige kendsgerning om at det var jeg nu blevet for gammel til. 

En ting er sikkert, det er ikke nemt at blive ældre. Jeg beundrer virkelig mennesker der ikke frygter at ældes, selvom jeg tror det er de færreste der virkelig mener det. Måske er det frygten for, at der i hvert fald er en ting vores sygelige kontrolbehov ikke kan kontrollere? Er der noget vi i hvert fald ikke kan gøre noget ved, er det jo netop tiden…

Lårkort eller ej- tredive here I come (som om jeg har et valg?)

 

 

2 tanker om “Jeg hader at fylde 30!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.