hygge

Jeg ved ikke hvordan det ser ud i jeres ende af landet? Hvor jeg befinder mig, er alt temmelig gråt og kedeligt udenfor. Der kan ikke længere herske tvivl om, at det i den grad er blevet efterår. Mon ikke jeg taler for de fleste når jeg siger, at vi på ingen måde er klar til at slippe den korte sommer vi nåede at opleve? Desværre er det jo, som med så meget, vejret kan vi ikke kontrollere. Det kan vi til gengæld og heldigvis med så meget andet- det skal da udnyttes.

De fleste har det nok ligesom jeg, det er på ingen måde tiltalende at skulle bevæge sig ud. Så hvad gør vi? Nogle vælger måske at udnytte dagen til at få forskellige gøremål i hus. Rengøring, vasketøj, indkøb- Ja der er masser af praktiske ting at fordrive søndagen med. Andre udnytter måske fridagen mere mageligt, og kryber sammen foran tv’et med en skål Matadormix på skødet.

Men men men, hvorfor ikke udnytte fridagen og vejret der i den grad lægger op til indehygge? Befinder man sig i parforhold, er det netop en dag som i dag hvor sagerne, uden den store anstrengelse, kan peppes lidt op.

Her kommer fem små tanker om, hvordan søndagen nemt kunne gøres lidt frækkere.

  • Lav mad sammen. Det lyder måske umiddelbart uoverskueligt og da slet ikke sexet. Det ville være så let blot at bestille en pizza på en dag som i dag. Men hvorfor ikke udnytte friheden i har sammen og lave noget der faktisk ikke er særlig krævende? Beslut jer i fælleskab for hvad i vil lave (det behøver ikke være noget krævende) og tag derefter ud og handle sammen. At kokkerere lyder måske ikke frækt, men sandheden er at det faktisk kan være en utrolig sensuel oplevelse. Har du nogensinde tænkt på at madlavning, udover når vi har sex, er et af de eneste tidspunkter hvor alle vores fem sanser kommer i spil?. Tal, grin, prøvesmag, i det hele taget nyd at lave noget sammen. Et kys og et klap i røven er bestemt ikke af vejen. Et ekstra krydderi, kunne jo være lige at sørge for at man var i de stramme jeans eller den korte nederdel, så hans tanker kunne komme lidt på gled imens. Tilsæt gerne et enkelt (det er jo søndag) glas rødvin for at øge hyggen.
  • Skab ekstra hygge foran tv’et. Okay, det er jo ikke nogen overraskelse at de fleste nyder at slå sig ned på sofaen og forbinder dette med ægte afslapning. Det er også okay, men hvad med at pifte tingene bare en smule op? Sørg for, at i ikke blot smider jer på flyderen i hver sin ende som normalt. Hop i noget afslappende tøj, men vælg noget hvor der kommer hud frem. En idé kunne simpelt være et par natshorts og en top. Måske han nøjes med bokseshorts? Hertil kunne i evt. vælge at slæbe en madras ind foran tv’et, for at skabe uvante omgivelser og undgå adskillelsen der hurtigt bliver en realitet på sofaen. Tænd lidt stearinlys rundt omkring. Kryb sammen under dynen og mærk følelsen af den bare hud mod hinanden. Her MÅ GERNE nusses. Sæt en god film på og lad hyggen begynde.
  • Tag et bad sammen. Måske er i de heldige indehavere af et badekar eller endnu bedre, et boblemad. Måske har i som jeg, bare en ganske almindelig brusekabine. Uanset hvad, kan et bad virkelig være en dejlig måde at komme hinanden nær. Det behøver ikke nødvendigvis at lede til sex, men handler også om at mærke og se hinandens kroppe. At gå i bad sammen kan være en intim og sensuel oplevelse, og man skal bestemt ikke undervurdere sexappealen i at vaske hinandens hår eller hvem ved, måske give hinanden et nap med i intimbarberingen?
  • SEX IT UP. Lægger dagen op til at der skal rulles rundt på lagenerne? Hvorfor så ikke gå all in og give den en ekstra skalle? Drop umiddelbare tanker om den gængse fem-minutters-missionær. Det kunne være at du som kvinde, besluttede dig at hoppe i noget frækt undertøj? Du ved, det der normalt gemmes til særlige lejligheder (og hvorfor egentlig?). Måske du som mand beslutter, at i dag skal der sgu en ordentlig omgang opvarmning til? Hvad med at give hinanden en sensuel massage. Find olien frem, sæt god musik på, tænd lidt stearinlys og giv jer tid til at mærke hinandens kroppe. Nyd at gøre noget lækkert for din partner og giv den gængse fem-minutters- missionær baghjul.
  • Tal sammen. I en travl hverdag med job, sport og måske børn, kan det være svært at finde tid til at tale sammen. Her taler jeg ikke om den gængse ”hvordan var din dag skat”, men i stedet det at tale rigtigt sammen, noget vi ofte glemmer i en travl hverdag. Det lyder måske nærmere udmattende end frækt at skulle sidde ned og have en ”dybere” samtale. Ofte forbinder vi disse snakke med tungt stof. Men hvem siger det nødvendigvis skal være sådan at tale rigtigt sammen? En dyb samtale kunne lige så passende handle om at lære mere om hinandens lyst og fantasier. ”Hvad tænder dig?”. ”Hvordan vil du helst have jeg gør det?”. ”Har du fantasier vi endnu ikke har udlevet?”. Nyd at i endelig har en fridag sammen, sæt jer ned overfor hinanden og tal uforstyrret. Det behøver på ingen måde at være formelt, sæt evt. lidt god musik på i baggrunden. Igen, måske lyder en snak (specielt for manden) ikke særlig frækt. Det er dog noget der i den grad kan lede intimiteten på vej, at lytte og være opmærksom på hinandens behov. Hvem ved, hvis samtalen bliver rigtig fræk kunne det være fantastisk opvarmning til turen i soveværelset senere.

Jeg håber at kunne bidrage med lidt brugbare tips til, hvordan denne regnfulde søndag måske kunne udnyttes, fremfor den gængse joggingtøj og Matadormix foran tv’et. Ellers er der vidst ikke mere tilbage i denne omgang end at sige rigtig god og ikke mindst fræk søndag 😉

Author

Write A Comment