10 ting mænd IKKE skal gøre i sengen

stop

Det er altid en udfordring at skulle lave generaliserende lister som denne, men ikke desto mindre noget der er muligt, fordi vi faktisk ikke er så forskellige, som vi ind i mellem går og tror. Det kan godt kan være at vi på det seneste har kunne konstatere, at mens nogle er til golden showers og andre vegisex og alle således har forskellige seksuelle præferencer, så er der også bare tilbøjeligheder (eller skulle man kalde dem fejl?) som synes at gå igen. Ud fra egne og veninders erfaringer, kan jeg konstatere at der synes at være et generaliserende mønster omkring ting mænd gør i sengen, som ikke er velset. Når nu der lader til at være så mange gengangere, kvinder brokker sig over, hvad så med en gang for alle at få dem på bordet. Både for hans og hendes skyld…

Kysse dårligt!

For de fleste, er kys en essentiel del af god sex. Til gengæld er der heller ikke noget der kan ødelægge oplevelsen, som når man støder på en dårlig kysser. En stiv hård tunge, der brutalt undersøger din mundhule, mens du akavet forsøger at få din egen til at følge med. Rotator-tungen, ynder jeg at kalde den. Nej tak, gem den til du kommer længere ned på hende, hvor den kan gøre nytte. Kys skal være blide, intense og hellere med for lidt end for meget tunge.

Dårlig hygiejne!

Som udgangspunkt må man gå ud fra, at det er naturligt for de fleste mennesker, med almindelig god hygiejne og specielt når man skal i byen eller på date. Men det er ikke alle mænd, der klokken fem i deres brandert, tænker på at sådan en dagsgammel tissetrold, måske ikke er det fedeste lige at få presset langt ned i halsen. Drop blowjobbet eller i det mindste, lav en trucker i håndvasken. Dette gælder for øvrigt også armhuler osv.

For fuld!

Kend dine begrænsninger når du er fuld- nå ja hvem fanden gør det? True. MEN, der er simpelthen ikke noget værre end en mand, der ikke vil indse at han er for fuld til at knalde. Enten kan han ikke få den op og stå, eller også kan han ikke komme. Uanset hvilket scenarie vi er ude i, er det således at han ikke vil indse situationens alvor. Således kan I ligge der og okse monotont løs i timevis, indtil du pænt og pædagogisk for tredje gang må forklare ham, at det desværre nok ikke lige kommer til at ske i dag.

Analsex!

Ja, analsex kan være rigtig dejligt. Men det kræver opvarmning, tålmodighed og den rette stemning. Det er de færreste kvinder der bryder sig om, når han tror den lige kan ”sniges” derom og presses ind. Tro mig, vi opdager det! Giv en advarsel og spørg lige først.

Stilhed!

Vi kvinder kan godt lide at manden nyder os og han må gerne gøre opmærksom på det. Yep vi er nogle opmærksomhedskrævende små sataner, hvis ikke I skulle have opdaget det. Det er ikke fordi han nødvendigvis skal komme med store beskidte gloser, men de fleste kvinder finder det utrolig ophidsende at høre manden stønne. Det viser hende at han synes det er dejligt. Til gengæld er der ikke noget mere utiltalende end sex uden lyd, der nærmest bare bliver akavet.

Intet forspil!

Du spiller jo heller ikke fodbold uden opvarmning, vel? Det er ikke særlig ophidsende når I dårligt har fået tøjet af, før han presser sig indenfor. De færreste kvinder kan dårligt nå at blive våde på denne tid, hvilket kan gøre det direkte ubehageligt. I gennemsnit tager det faktisk tyve minutter at varme en kvinde op! Så kom i gang med noget kys, kæl, berøring og slikken, hun vil takke dig senere.

Hårdhændet behandling af brysterne!

Nej, det er ikke to modellerklumper du skal forme små dyr af. Bryster er følsomme skabninger, og medmindre hun decideret har hang til brystklemmer og andet i kategorien, kan de fleste kvinder bedst lide nænsom, følsom og kælen berøring af brysterne. Lidt nip i brystvorterne er til gengæld helt i orden.

Baby talk!

Vi var allerede inde på det for nylig (Læs: Han snakkede som en baby). Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvad hun ønsker at høre i sengen. Mens nogle tænder på dominerende ”lille luder” fraser, er andre helt modsat, til ”søde blide” udtryk. Det lader dog til at to ting er generelle, når det kommer til kvindens ønske om, hvad han må sige og ikke i sengen. Stort set alle kvinder elsker at få af vide de er dejlige og at han nyder det. MEN til gengæld vidner erfaring om, at det er de færreste kvinder der tænder på baby-sprog. Bare lad være! Ikke noget ”babsenutte”, babystemme eller andet i den duer! Det er bare ikke maskulint, men direkte turn-off!

Usikkerhed!

Er der et sted de fleste kvinder drømmer om en selvsikker og selvstændig mand, så er det i sengen. ”Er det godt nok?”, ”kom du?” osv. Sætninger som disse, vidner bare ikke om at han selv tror på det han laver. Lyt til kvinden, kig på hende, virker hun som om hun nyder det? Når en mand er nødt til at spørge, udstråler det usikkerhed. I sengen kan vi lide selvsikre mænd, der om ikke andet, lader som om de ved hvad de laver.

Orgasmen!

Rigtig mange kvinder har svært ved at få orgasme under samleje og det er ikke mange der kommer, uden at klitoris er inddraget. Det er helt naturligt. Hvor det går hen og bliver et problem er, når mænd har en forventning om at kvinden skal komme. Jeg har før været inde på emnet, fordi det er en vigtig problemstilling. Kvinder har naturligvis selv været med til at opretholde denne forestilling, ved at fake orgasmer, hvilket desværre er meget mere udbredt end mænd tror. På den måde ender vi i en ond cirkel, hvor mænd tror alle kvinder konstant kommer, mens kvinder føler de er ”nødt til” at komme, da det er hans forventninger. Lad være med at have for meget fokus på kvindens orgasme. Naturligvis skal du have fokus på hendes nydelse, men andet kan blot stresse hende til ikke at kunne komme. Accepter hvis det ikke sker med det samme eller måske slet ikke overhovedet. Derfor kan hun sagtens nyde jeres sex alligevel.

Og gutter, inden I brokker jer over at kvinder kan være akkurat ligesådan som listen beskriver, så fat mod. Jeg kan  berolige med, at der naturligvis er en ”10 ting kvinder ikke skal gøre i sengen” på vej, hvor jeg har allieret mig med en særdeles erfaren herre, der glædeligt delte ud af kvindelige dont’s …

Stay tuned 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.